I løbet af det seneste årti, og især siden COVID-19-pandemien, er teknologi og digitalisering blevet en central del af vores liv. Det, der engang var en luksus, er nu en nødvendighed: adgang til teknologi og digitale færdigheder er blevet afgørende. Men for mange voksne, der lever i fattigdom, er den digitale kløft ikke bare en barriere; det er en forhindring, der er vokset. Denne kløft påvirker mange aspekter af livet, herunder adgang til vigtige tjenester, uddannelse og jobmuligheder. Mens nogle europæiske lande oplever dette mere akut, er det en udfordring på tværs af kontinentet. I dette blogindlæg vil vi se nærmere på, hvordan digitaliseringen har påvirket mennesker med en udfordrende socioøkonomisk baggrund, og hvad der stadig skal gøres for at rette op på det.

Forståelse af den digitale kløft

Den digitale kløft henviser til kløften mellem dem, der har let adgang til digitale teknologier, og dem, der ikke har. Denne kløft kan påvirkes af forskellige faktorer, herunder socioøkonomisk status, geografisk placering og uddannelsesmæssig baggrund. I praksis kan det betyde begrænset eller ingen adgang til computere, internettet eller de færdigheder, der er nødvendige for at navigere effektivt digitalt. I nogle tilfælde kan problemet være mangel på digital infrastruktur, mens det i andre tilfælde kan være, at folk har den nødvendige hardware, men mangler de færdigheder eller den interesse, der kræves for at bruge digitale værktøjer og tjenester.

Betydningen af digital dannelse

Digital dannelse handler ikke kun om at kunne bruge en computer eller smartphone; det handler snarere om at have færdighederne til at navigere online, forstå digitalt indhold og bruge digitale værktøjer til at løse problemer. Så digital dannelse indebærer kritisk tænkning, beskyttelse af ens personlige data og evaluering af onlineinformation.

Hvorfor er det vigtigt? For det første påvirker det den enkeltes adgang til vigtige tjenester. Flere og flere offentlige tjenester, sundhedsressourcer og støtteprogrammer i lokalsamfundet flytter online. Uden digitale færdigheder har folk svært ved at få adgang til disse tjenester, hvilket kan være en betydelig barriere.

Desuden påvirker digitale færdigheder ens evne til at deltage i efteruddannelse. Mange kurser og ressourcer er nu udelukkende tilgængelige online, hvilket giver mulighed for personlig vækst og karriereudvikling. Uden digitale færdigheder kan folk gå glip af disse chancer for at lære gratis.

Endelig må vi ikke glemme beskæftigelsen. Mange jobansøgninger og rekrutteringsprocesser foregår online. Uden digitale færdigheder kan man gå glip af jobmuligheder eller have svært ved at udfylde onlineansøgninger. Selv når ansøgningsprocesser stadig foregår offline, kan onlineansøgninger være at foretrække.

Hvad er der blevet gjort endnu?

Heldigvis har flere voksenuddannelsesprogrammer i hele Europa med succes integreret digitale færdigheder i deres læseplaner. 

• Online læringsplatforme: Platforme som EUacademy og EPALE er blevet oprettet for at tilbyde gratis onlineressourcer, materialer og kurser, der er designet til at forbedre digitale færdigheder. Disse tilbud forbedres løbende for bedst muligt at imødekomme voksne elevers behov og hjælpe dem med at opbygge tillid til at bruge digitale værktøjer.
• Projekter på stedet: Tag f.eks. projektet Media Literacy in Palestine. Dette igangværende program, der startede i 2015, har til formål at øge mediekendskabet i Palæstina (Vestbredden og Gaza). Projektet drives af Finnish Lifelong Learning Foundation og støtter udviklingen af mediekendskab ved at producere undervisningsmateriale og fremme retten til information. Finske mediefolk og studerende arbejder frivilligt som undervisere, og programmet har uddannet mediefolk, ngo-medarbejdere og aktive borgere i forskellige aspekter af digital- og mediekendskab.
• Forskning: Undersøgelser har vist, at personer, der lever i fattigdom, ofte står over for betydelige barrierer for uddannelse, hvilket kan afholde dem fra at forfølge læringsmuligheder. Der er dog også tegn på, at uddannelse kan være et stærkt redskab til at bryde fattigdomscirklen. For eksempel skitserer Paul C. Gorski effektive strategier til at støtte dårligt stillede elever og fremhæver, hvordan uddannelse kan være en vej ud af fattigdom. På samme måde understreger Colin Power og Rupert Maclean den rolle, som livslang læring spiller for at forbedre de økonomiske forhold og opnå en bæredygtig udvikling. Derudover bekræfter studierne samlet set, at selvom fattigdom giver betydelige udfordringer, er uddannelse fortsat en afgørende løftestang for menneskers selvstændighed og strukturelle ændringer.
• Politik: Den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper fremmer en menneskecentreret, sikker og bæredygtig digital transformation i Europa.Den forpligter EU og dets medlemsstater til at sikre, at teknologien kommer alle til gode, støtter universel adgang til digitale forbindelser og uddannelse, giver mulighed for informerede onlinevalg og fremmer mangfoldige og flersprogede onlinemiljøer.EU har forpligtet sig til at sætte skub i digitaliseringen med 250 mia. euro fra NextGenerationEU-fonden, og målet er, at 80 % af EU's befolkning skal have grundlæggende digitale færdigheder i 2030.Derudover vil 43 mia. euro i politisk drevne investeringer støtte Chips Act indtil 2030, hvilket styrker forpligtelsen til at fremme digital infrastruktur og færdigheder. Denne politiske ramme styrer EU's digitale strategi og søger at mindske den digitale kløft.

På trods af al den viden og de utallige anstrengelser står vi stadig over for betydelige udfordringer:

• Adgang til teknologi: At sikre, at folk har adgang til computere og pålidelig internetforbindelse, er fundamentalt. Det er afgørende, fordi det afgør deres evne til at deltage i digitale tjenester og uddannelsesmuligheder i første omgang. Uden adgang betyder alle digitale færdigheder i verden ingenting.
• Tilpasning af programmer: Digitale kompetenceprogrammer skal fortsat tilpasses til de specifikke behov hos forskellige voksne læringssamfund. Dette betyder at tage hensyn til faktorer som sprog, uddannelsesmæssig baggrund og tidligere erfaringer med teknologi.
• Løbende støtte: Digital kompetence er ikke en færdighed, man mestrer én gang og er færdig for livet. Det er ikke som at lære at cykle. Det kræver derimod kontinuerlig øvelse og støtte. At tilbyde løbende læringsmuligheder og teknisk support hjælper individer med at vedligeholde og forbedre deres færdigheder.

Vejen frem

At adressere sammenhængen mellem digital kompetence og fattigdom handler ikke kun om at levere teknologi; det handler om at give alle mulighed for at deltage ligeværdigt i vores samfunds udvikling. Som vi har set, er digital kompetence afgørende for adgang til nødvendige tjenester, uddannelse og beskæftigelse – nøglefaktorer for at overvinde fattigdom. Selvom betydelige fremskridt er opnået gennem forskellige programmer og politikker, består der stadig udfordringer. Adgang til teknologi skal garanteres, programmer skal tilpasses forskellige behov, og kontinuerlig støtte skal ydes for at sikre, at færdigheder opretholdes og styrkes.

Ved at investere i digitale kompetenceinitiativer tilbyder vi ikke blot teknisk træning; vi giver individer mulighed for at forme deres fremtid og bryde ud af fattigdomscyklussen. Denne styrkelse gennem læring har potentialet til at bygge bro, mindske uligheder og fremme et mere inkluderende samfund. Men vi må forblive engagerede i at udvide disse indsatser og sikre, at hver person, uanset deres socioøkonomiske baggrund, får mulighed for at trives i en stadigt mere digital verden.