At forstå fattigdom: Et personligt og faktuelt perspektiv

Hvad ved du om fattigdom? Hvis du er ligesom mig, har du sikkert en idé om statistikkerne og de udfordringer, der er forbundet med dem. Som en person med en professionel baggrund inden for uddannelse ser jeg på første hånd sammenhængen mellem kvalifikationsniveauer og fattigdom. De, der arbejder med grundlæggende færdigheder, er sandsynligvis opmærksomme på de personlige kampe, som personer, der er i risiko for eller lever i fattigdom, står over for. På trods af sin betydning er fattigdom stadig underdiskuteret i politiske fortællinger, og selv de seneste valgkampagner i EU-landene fremhævede sjældent fattigdom som et centralt emne.

Hvis vi ser på fakta, omfatter fattigdom og risikoen for fattigdom et stort antal mennesker.

Uddannelseskvalifikationer og fattigdomsniveauer er tæt forbundne. I 2022 blev næsten en tredjedel (29,5 %) af EU's befolkning med lavt uddannelsesniveau (ISCED-niveau 0-2) betragtet som fattige. I skarp kontrast hertil var kun 9,2 % af mennesker med høj uddannelse (ISCED-niveau 5-8) ramt af fattigdom. Personer med mellemlang uddannelse (ISCED-niveau 3-4) havde en fattigdomsrate på 18,0 %. Disse data understreger den kritiske rolle, som voksenlæring og -uddannelse spiller for at forbedre jobmuligheder og livssituationer. Men mange barrierer - såsom uddannelsesomkostninger, begrænset adgang til virksomhedstræning, transportproblemer, uregelmæssige arbejdstider og mangel på børnepasning - gør det ofte udfordrende for enkeltpersoner at tage en uddannelse.

Forståelsen af den statistiske sammenhæng mellem uddannelsesniveau og fattigdom belyser den kritiske rolle, som voksenlæring og -uddannelse spiller. Men under disse tal gemmer der sig mange barrierer, som forhindrer folk i at udvikle deres færdigheder og forbedre deres livssituation.

Voksenlæring og -uddannelse kan hjælpe folk med at avancere i deres job og/eller forbedre deres livssituation på andre måder, men der er stadig mange udfordringer, der skal overvindes, og som ofte er umulige at håndtere. Omkostninger til uddannelse, ingen adgang til virksomhedskurser, manglende transport, uregelmæssige arbejdstider, manglende børnepasning er blot nogle af barriererne for læring. 

Systemiske udfordringer: Klistrede gulve og klistrede lofter

Hvis man mere generelt ser på folks muligheder for at forbedre deres livschancer, bliver det tydeligt, at der er en række barrierer og udfordringer, som er indbygget i systemet. OECD taler om »klistrede gulve« (dårligt helbred på grund af fattigdom fortsætter på tværs af generationer, job- og uddannelsesmuligheder har en tendens til at forblive de samme, uddannelsesresultater er relateret til forældrenes status osv.) og »klistrede lofter«, som sikrer, at dem med bedre muligheder beholder disse for deres børn (igen, jobmuligheder, uddannelsesniveau og velstand forbliver de samme som forældrenes). Kort sagt handler det om, at »de fattige forbliver fattige, og de rige forbliver rige«. Det bekymrende er, at disse ulige muligheder faktisk er blevet større i løbet af de sidste par årtier. Det er klart, at fattigdom er et komplekst emne, som dækker mange politikområder. 

Når jeg ved det, bliver jeg altid forbløffet, når jeg læser visse avisartikler eller kommentarer på de sociale medier. Lad mig prøve at opsummere de kommentarer, der dukker op igen og igen:

1. Fattige mennesker er fattige på grund af dårlige personlige beslutninger (det kan inkludere at få børn, ifølge nogle kommentatorer).
2. De penge, folk får fra staten, er nok. Alle kan brødføde en familie for [indsæt latterligt lille beløb] om måneden.
3. Hvis du er fattig, hvorfor har eller bruger du så: en mobiltelefon, et tv, en bil, noget som helst?
4. Folk burde bare arbejde, de er bare dovne (dette negerer, at mange mennesker i eller med risiko for fattigdom faktisk arbejder, mangel på børnepasning osv.).

Nogle gange virker det, som om vi tankemæssigt sidder fast i det 19. århundrede. Fattige mennesker skal være stille, sidde hjemme foran stearinlys (bare ikke for mange) og være taknemmelige for enhver håndsrækning, de måtte modtage. Bare lad være med at bede om noget. Skam dig over din fattigdom. 

Fattigdommens politiske og sociale kontekst

Jeg er altid forundret over, hvorfor og hvordan folk kommer frem til disse synspunkter. En del af det er politisk: Det kan handle om at skære i sociale ydelser, skamme migranter ud og sætte folk op mod hinanden. Resten ser mere kompleks ud for mig. 

OECD-undersøgelsen, som er nævnt ovenfor, påpeger, at der er flere mennesker, som risikerer at havne i en usikker situation end tidligere. Er det ønsketænkning, at man kan forhindre dette ved at opføre sig på bestemte måder? De fleste mennesker, som ikke kan stole på familiens økonomi, er nok klar over, at fattigdom kan komme uventet og ramme mange. En skilsmisse, et jobtab, sygdom, en ulykke - de europæiske lande har sikkerhedsforanstaltninger for mange af disse situationer, men de er ikke særlig høje, og man kan blive overrumplet ved at falde igennem nettet, f.eks. ved at arbejde i et (eller flere) af de usikre job, der ikke har social sikring. Når vi ser på pensionering, ser vi endnu flere fælder - mennesker, der skal leve af minimale pensioner. 

I den anden ende af spektret har vi velhavende/rige mennesker, hvoraf nogle er overbeviste om, at de fortjener deres rigdom på grund af deres eget hårde arbejde (selv hvis pengene har været i familiens eje i generationer), og at de er bedre end andre, fattigere mennesker. Vi kan også overveje kulturelle holdninger, der er baseret på underliggende religiøse begreber (fra en forpligtelse til at give til de fattige til forbindelsen mellem rigdom og overlegenhed). 

Voksenuddannelsens rolle i bekæmpelsen af fattigdom

Nå, men hvad har det med voksenuddannelse at gøre? Jeg mener, at vi er nødt til at tale mere om fattigdom i Europa og i vores nabolag. Vi skal støtte aktivister, der kæmper mod fattigdom, og bede dem om at være ambassadører (og mange af vores elever gør netop dette). Vi skal lære, hvad der virker, og hvad der ikke gør (på mange forskellige niveauer), fra politikker til græsrodsaktivisme. Vi er nødt til at løfte det slør af skam, der omgiver fattigdom, og begynde at tale åbent om det, diskutere og definere mulige løsninger. Det kan og bør voksenuddannelse gøre.

Kære kolleger, jeg er meget interesseret i at lære mere af jer. Har du mere/bedre indsigt i årsagerne til fordomme? Har du interessante eksempler på, hvordan man skaber debat om fattigdom og bekæmper fordomme mod fattige mennesker? Kommentér gerne nedenfor!