Dette blogindlæg er fra NVL (Nordisk Netværk for Voksnes Læring). NVL fremmer samarbejde om livslang læring i hele Norden og udvikler viden til beslutningstagere og praktikere. Netværket er et program under Nordisk Ministerråd.

Af Dorthe Plechinger

Daniella Tasic Hansen, der er specialkonsulent i e-læringspædagogik på Det Nationale Videncenter for e-læring (eVidenCenter), er stor fortaler for blended learning. Det er også det, mange skoler efterspørger lige nu. Blandt andet fordi onlineundervisningen under corona-nedlukningen viste sig ikke at kunne stå alene.

Lige for tiden drejer henvendelserne til eVidenCenter i Aarhus sig især om blended learning-metoden og specielt fra ungdomsuddannelserne. Men i dag sker det med en ny ballast af erfaringer og basale it-kundskaber hos lærerne efter coronaens fjernundervisning.

- De fleste undervisere vil gerne videre med online-undervisningen, og der tænker man, at Hov: baseret på vores erfaringer, forskning og undersøgelser om, hvordan vi laver gode forløb, kan det være, at blended learning er vejen frem. Lærerne kan se potentialet i denne form. Og når de selv angiver det, skal vi lytte til det, mener Daniella Tasic Hansen, som er specialkonsulent i e-læringspædagogik på eVidenCenter – Det nationale Videncenter for e-læring.

Så vi skal huske på, at det med at være på en uddannelse i høj grad også kan handle om at indgå i et socialt fællesskab. Det fysiske fremmøde er også en del af trivslen, Daniella Tasic Hansen

Hun og de andre ansatte i eVidenCenter har haft travlt. Både under coronaen og efter. Det er på dette center, man opsamler viden, rådgiver om og udvikler modeller for e-didaktik – hvordan man omsætter forskningen om e-læring til praktiske metoder. Og den viden har mange undervisere haft hårdt brug for under skolelukningen. Det er også på dette center, man undervejs i perioden sammen med tænketanken DEA har undersøgt erfaringerne fra undervisere og elever på gymnasier og erhvervsuddannelser. Så nu kan centret med denne nye viden fra fjernundervisningens prime time, forskning og tidligere erfaringer i højere grad rådgive skolerne om, hvordan de kan komme videre med onlineundervisning. Og her handler det meget om lederne og deres medvirken, understreger Daniella Tasic Hansen.

Den notorisk sværeste disciplin

Undersøgelsen af erfaringerne under coronaen viste, at udfordringen især har handlet om det relationelle og nærværet – eller det, man nogle gange får forærende ved et fysisk møde med en uformel dialog. Men også, at lærerne faktisk har fået mod på at bruge den digitale undervisning mere. Når de i undersøgelsen blev spurgt, om deres fag egner sig til fjernundervisning, var der for eksempel hele syv ud af ti lærere, der syntes, at det i høj eller nogen grad egner sig.

- Og samtidig mente otte ud af ti, at de kunne overføre erfaringerne fra fjernundervisningen til almindelig undervisning. Det er jo enormt interessant, siger Daniella Tasic Hansen.

Det virtuelle rum består jo ikke bare af pdf og test og opgaver, men også af steder, hvor vi kan dele og samskabe, Daniella Tasic Hansen.

Især fordi lærerne blev kastet ud i ”den notoriske sværeste disciplin”, som ren fjernundervisning er: Man kan ikke trække på kendte metoder og har ikke det trygge fysiske læringsrum at læne sig op ad.

Da lærerne i undersøgelsen fik mulighed for at reflektere over erfaringerne, angav flere af dem da også, at det ikke er et enten-eller, men et både-og: De vil gerne have en blanding af klasseforløb og det virtuelle – når det giver mening – ligesom de gerne vil have nogle afprøvede forløb til rådighed, forklarer specialkonsulenten.

Døren er altid åben

Undersøgelsen viser også, at særligt på trivselsperspektivet – motivation, koncentration og bekymringer – har der været udfordringer. Især hos eleverne. Syv ud af ti har haft sværere ved at motivere sig, seks ud af ti har sværere ved at koncentrere sig, og halvdelen er mindre glade, end de plejer at være:

- Så vi skal huske på, at det med at være på en uddannelse i høj grad også kan handle om at indgå i et socialt fællesskab. Det fysiske fremmøde er også en del af trivslen, siger Daniella Tasic Hansen og erklærer, at hendes personlige favorit er blended learning. Det er her, hvor man tager det bedste fra begge verdener og veksler mellem onlineaktivteter og fysisk fremmøde og integrerer det i et samlet forløb.

Onlineundervisningen kan noget

Dét, en onlineundervisning kan give, er blandt andet en større refleksion. For selv om man kan vinde en masse ved den mundtlige og uformelle dialog i klasseværelset, taber man også noget som blandt andet fastholdelse og muligheder for at repetere og gå tilbage eller at reflektere fremadrettet.

Onlineundervisningen giver også det, man kan kalde et udvidet læringsrum, da det ikke er bundet op på det fysiske læringsrum, men alligevel giver muligheden for et samvær. Døren til skolerummet står altid åben. Hvis eleven eller kursisten føler sig inspireret en torsdag aften, kan vedkommende gå ind i en læringsaktivitet og fordybe sig i den, og hvis underviseren har sat vejledningstider ind, kan man booke en tid til feedback. ”Den fleksibilitet er uvurderlig”, mener Daniella Tasic Hansen.

- Det virtuelle rum består jo ikke bare af pdf og test og opgaver, men også af steder, hvor vi kan dele og samskabe. Der er fælles redskaber i dag, som mange har eksperimenteret med – på forskellige niveauer og med gode erfaring.

Ledelsen er essentiel

Under fjernundervisningen har skoleledelserne fået leveret på et sølvfad, hvad man har efterlyst i mange år: Et fælles løft af grundniveauet for lærernes it-tekniske viden og erfaring. Før corona var det den største barriere for, at man overhovedet kunne komme videre med didaktikken. Nu skal de erfaringer bringes videre.

- Her er ledelsen essentiel. Det er den, der skal skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre, følge op og huske på den erfaring, der kom med fjernundervisningen, siger Daniella Tasic Hansen og understreger, at det er meget vigtigt at huske, at det som udgangspunkt tager længere tid at planlægge et online- eller blended learning-forløb. Der skal blandt andet tages højde for den it-tekniske dimension, at det er digitalt medieret, og at der skal være et fælles sprog og en fælles måde at arbejde med e-didaktikken på.

Man kan godt tage de lette skridt og fx bare streame undervisningen, men på den lange bane er det lidt som at tisse i bukserne, Daniella Tasic Hansen.

Det er også ledelsens ansvar at få alle med. Der vil altid være ildsjæle, som er it-teknisk dygtige, og de kaster sig ofte ud i at prøve alting af.

- Det skal der være plads til, men ledelsen skal også sikre, at der bliver plads til den tunge faglige didaktiker, som tænker meget over pædagogikken, siger hun.

Det kan ikke leve sit eget liv

Det samme krav om ledelsens engagement og involvering gælder i forhold til fælles forberedte forløb, hvor man i lærerteam forbereder hele eller delforløb sammen. Alle har fået erfaringer under fjernundervisningen, men det er forskellige erfaringer, så hvordan kan man ud fra det tilrettelægge nogle meningsfyldte aktiviteter sammen?

- Hvornår havde man succes med noget? Hvornår blev vejledningen mere fokuseret? Og var der fx nogle elever, man ikke så i klasselokalet, som man ser her? Det er de spørgsmål, man på skolerne skal stille, og ledelsen skal skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre, forklarer hun og understreger, at det især er møntet på mellemlederen, men da der også skal være strategier, mål og pædagogiske principper for it-forløbene, kommer det et led over – det vil sige fra direktionen eller ledelsen på skolen:

- Hvis man vil have, at det bliver en del af skolens metode og didaktik, bliver man nødt til at lave de samme tiltag, som man gør med andre områder. Det vil sige lave pædagogiske dage, sætte det på dagsordenen i faggrupperne og lignende. Det kan ikke leve sit eget liv, siger Daniella Tasic Hansen.

Koden blev knækket

Hun har netop haft en ”supergod proces” med et forløb på en HF og VUC-institution om onlineundervisning, hvor nærmeste leder og forstander var med og garanter for, at onlineundervisningen kom til at hænge sammen med det, skolen i øvrigt vil med undervisning og læring.

- Det er et aktivt engagement, og jeg mener, at koden blev knækket, siger hun og tilføjer, at det blandt andet her viste sig, hvor tidskrævende det er at lave gode forløb: Det er lige før, ledelsen sætter flere timer på end hun, fordi de nu har fået et indblik i og en erkendelse af, hvad opgaven er:

- Og den er stor, når vi sætter nogle til at udvikle fag ud fra de didaktiske kvalitetskriterier, og de skal lave nogle velfunderede forløb, materialer og øvelser. Man kan godt tage de lette skridt og fx bare streame undervisningen, men på den lange bane er det lidt som at tisse i bukserne.

En hybrid duer ikke

Er det generelt gået op for ledelserne, at en videre onlineundervisning også handler om dem?

- Nogle af dem har fået en øjenåbner under coronaen, men jeg ved ikke, om de er helt bevidste om, hvor meget deres rammesætning betyder. Lige nu ser vi flere og flere tiltag med hybridundervisning. Og så kan jeg godt blive lidt nervøs for, om vi glemmer alt det gode, vi har lært under fjernundervisningen.

Daniella Tasic Hansen henviser til, at der nu er kommet krav om nødundervisning af elever, der er hjemsendte. Og her har flere skoler grebet til hybridundervisning. Det vil sige, at nogle af eleverne er på matriklen, og nogle ser med hjemmefra på livestream.

- Fra tidligere projekter ved jeg, at man skal være meget forsigtige med at sætte lærerne i en situation, hvor de skal lave almindelig undervisning, som så bliver streamet direkte til en gruppe, de måske ikke kan se. Nu har alle undervisere jo fået erfaringer – gode som dårlige – med onlineundervisning, men det kan blive sat tilbage ved, at det er hybridundervisning, man tilbyder.

Undersøgelsen af erfaringerne under corona viste, at eleverne efterspurgte variation i onlineaktiviteterne og en fokuseret vejledning samt nærvær.

- Og jeg tænker ikke, at den form for hybridundervisning tilbyder nogen af de dele, siger Danielle Tasic Hansen.

Det, man ved på eVidenCenter, er, at man faktisk godt kan fange målgruppen på andre måder. Og derfor er man nu sammen med en skole gået i gang med at formulere nogle ideer til, hvad man kan gøre i stedet:

- Vi siger, at okay, så er der et krav om nødundervisning. Men vi kan gøre noget andet, der faktisk har en større pædagogisk og faglig værdi, forklarer Daniella Tasic Hansen:

- Det er et fagfelt i rivende udvikling, så vi på centret er også i rivende udvikling hele tiden.

Blå bog:

Daniella Tasic Hansens fagområde er it, pædagogik og didaktik. Hun er specialkonsulent i e-læringspædagogik ved eVidenCenter. Hendes primære funktion er projektledelse af udviklingsprojekter inden for it og didaktik samt organisering af og rådgivning om forløb. Men hun underviser også på Uddannelse i Digital Læring udviklet af Københavns Professionshøjskole i samarbejde med eVidenCenter. Hun sidder hun i et advisory board for Teachers Acadamy – en del af European Schoolnet, hvor man samler initiativer fra EU-kommissionen og rådgiver på det, der hedder Massive Open Online Courses.

Om eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring

Undervisningsministeriet nedsætter med års mellemrum nationale videncentre med bestemte fokusområder, man gerne vil have behandlet intenst. Fokusområdet for eVidenCenter har været professionshøjskolerne og de erhvervsrettede uddannelser, og man har blandt andet udviklet en e-didaktisk model. Men da bevillingen udløb, valgte Aarhus Business College, hvor centret har til huse, at fortsætte med en del af finansieringen, mens resten af virksomheden skal være indtægtsdækket. Derfor har centret nu også projekter i grundskolen og i ungdomsuddannelserne mere bredt.

Centrets opgave er at koble forskning og praksis. Man har stærke bånd til forskningen, men nedbryder den og undersøgelser til mere konkrete metoder a la Nu ved vi det her fra forskning og praksis, hvad er så den mest hensigtsmæssige måde at tilrettelægge forløb med e-læring?