Ny rapport fra Videncenter for Folkeoplysning giver indblik i højskolernes brug af specialpædagogiske midler. Rapporten viser, at udgifterne til ordningen er voksende, men også at flere højskoler er tilbageholdende med at benytte den.

En af højskolernes kerneværdier er, at de skal være åbne for alle. Det gælder også for kursister med specialpædagogiske behov eller handicap. Siden 1950’erne har der været en tradition for at yde ekstra støtte til højskoler, der har elever med behov for særlig støtte for at kunne indgå i højskolelivet på lige fod med andre elever. I 1987 blev der etableret en generel støtteordning, som alle højskoler kan bruge alt efter elevernes behov.

Rapporten belyser udviklingen i brugen af ordningen fra 2007 til 2017 og viser, at der i perioden er sket en fordobling af antallet af skoler, der søger tilskud ligesom det samlede støttebeløb er fordoblet på de 10 år. På trods af stigningen i antallet af modtagerhøjskoler, er det langt fra alle højskoler, der har brugt ordningen, og der er forskellige bevæggrunde for ikke at søge SPS-støtte.

Stigningen i brugen af ordningen tyder på, at der er flere og flere elever, der har behov for støtte for at kunne gennemføre et højskoleophold. Eleverne kommer med større skrøbelighed, psykiske symptomer og manglende selvværd. Flere skoler fremhæver, at det også er gældende for de såkaldt stærke/velfungerende elever. En del af dem kan hjælpes gennem den eksisterende mentorordning, men flere elever opfylder enten ikke kravene i den ordning, eller de har brug for mere støtte.

Læs hele artiklen på vifo.dk: Specialpædagogisk støtte til højskoleophold vokser