Skrevet af journalist Karen Løth Larsen for EPALE Danmark.

Det kræver lidt ekstra energi at kaste sig ud i projekter, men for daghøjskolen Kompetencehuset i Aarhus har arbejdet med Erasmus+ åbnet dørene ud mod verden og især mod Ukraine og ukrainske flygtninge. Og som en ekstra gevinst måske også genfortolket den generelle forståelse af, hvad en daghøjskole er.

Som daghøjskoleforstander kunne Nis Peter Nissen fint nøjes med at drifte og drive Kompetencehuset for øremærkede kommunale midler.  Men dels er der i de bundne midler ikke plads til så mange indfald og idéer. Og dels giver deres nye Erasmus+ projekt et nyt udsyn mod aktuelle problemstillinger i verden.  Og oven i det en ny forståelse af, hvad en daghøjskole er og kan bidrage med.

Kompetencehusets er en daghøjskole med cirka 32-35 daglige deltagere mellem 18-30 år. Desuden laver de rullende daghøjskoleforløb for 130-200 brugere i psykiatrien på Aarhus Universitetshospital.

Det nuværende Erasmus+ projekt handler helt kort om at udvikle en pædagogisk metode til demokratisk genopbygning af civilsamfundet i Ukraine. At give ukrainske flygtninge i Aarhus en forståelse af, hvad demokratisk folkeoplysning er, og hvordan det fungerer. Gennem et kursus er det meningen, at de skal opnå forståelse og kompetencer, som kan komme i spil, når de kommer hjem og skal genopbygge det ukrainske civilsamfund. Kompetencehuset laver det i partnerskab med Göteborgs Folkhögskola.

- Vi er selvejende institution, der bedriver aktiviteter inden for folkeoplysningsloven for unge mellem 18 og 30 år. Vi er som udgangspunkt meget lokale og kigger aldrig nogensinde ud over vores bygrænser. Vi hører til Aarhus Kommune og Aarhus By, og det er vores område at arbejde i, siger Nis Peter Nissen.

Det meget lokale udsyn blev udfordret – i første omgang gennem erfaringer med Solidaritetsprojekter. 

- Det er et virkelig spændende værktøj at bruge i forhold til en ungeindsats. For os har det på mange måder været en slags folkeoplysning version 2, siger Nis Peter Nissen.

Entreprenører i folkeoplysning

Erfaringen gav lyst til mere. Imens invaderede Rusland pludselig Ukraine, og de første flygtninge begyndte at ankomme til blandt andet Aarhus.  Det satte flere tanker i gang.  Nis Peter Nissen og Kompetencehuset arbejder med folkeoplysning og demokratiske grunddyder, og det var oplagt, at Kompetencehuset fik en rolle at spille i modtagelsen af de nye midlertidige medborgere.

Herfra var springet til Erasmus+ projektet ikke så langt. Særligt en deltagelse på en TCA-konference for nordisk samarbejde i Erasmus+ blev udløsende og afgørende. Her mødte Nis Peter Nissen forskellige aktører, der arbejder med EU-programmer:

- Jeg løb ind i en dansk-svensk skoleleder fra Göteborgs Folkhögskola. I tanke og værdier ligger de meget på linje med os, og det var en kæmpe fordel, at han talte dansk og kunne koble til en dansk kontekst. Der var basis for at lave et godt samarbejde. Sammen fik vi formuleret en idé, hvor vi kunne tilbyde ukrainske unge muligheden for at få en uddannelse eller et kursus i folkeoplysning. At blive entreprenør og aktiv i folkeoplysningssystemet, fortæller Nis Peter Nissen.

Han ser flere fordele ved projektet. Både på kort og langt sigt.

- Det ville være en god entré til et samfundsliv i Danmark og i Sverige og give et personligt netværk til lokalbefolkningen og foreningslivet. Men vi kan også give dem kompetencer til organisatorisk og teoretisk at komme ind i et foreningsliv og lære at arbejde i en bestyrelse, at være bruger og entreprenør i folkeoplysning. Og hvis de en dag vender hjem til Ukraine, så har de et fundament, som de kan trække på til at lave en civilsamfundsgenopbygning i Ukraine. Og så rejser hårene på armene sig på en gammel folkeoplysningsmand. Fordi det kan jo virkelig komme til at gøre en forskel. Alle andre sender beton, krudt og kugler, vi sender folkeopbygning. Det synes vi, var et godt slogan for os og det har været ånden i det, fortæller Nis Peter Nissen.

Projektet er stadig i den afklarende fase og næste opgave bliver at tegne det konkrete kursus. Det kræver noget ekstra på begge sider af sundet. For både Nis Peter Nissen og hans svenske samarbejdspartner har travlt med deres egentlige job i hverdagen.

- Det er ikke ond vilje, men en praktisk hverdag, der også skal hænge sammen. Lige nu arbejder jeg rigtig meget med at samle et program til en konference, vi holder på Dok1 i Aarhus 8. og 9. oktober med 160 deltagere. Her åbner vi en dør ind til Ukraine og laver fortællingen om, hvad er det for en politisk, kulturel og historisk kontekst Ukraine er vokset ud af, fortæller Nis Peter Nissen. 

For selv om dansk folkeoplysning og foreningsliv er både danske og demokratiske grunddyder, så skal det hele videreformidles med en vis musikalitet i forhold til den ukrainske kultur og historie.

- Vi skal virkelig være ydmyge overfor opgaven. De skal jo bygge deres egen folkeoplysningstradition op, og det skal de jo gøre i nogle formater, som afspejler deres historie og kultur. Vi skal være inspirationen i den sammenhæng, siger Nis Peter Nissen.

Bedre netværk og friere midler

Det kan være en stor mundfuld at kaste sig ud i at være projektleder sideløbende med et forstanderjob. Nis Peter Nissen har ind sig både frustreret og på udebane. Men han ser det det som en udvikling og et læringsrum:

- Mit job er blevet mere kompliceret, men også meget sjovere, siger han. Hvis han skal give gode råd til andre, så er det blandt andet at deltage på konferencer for at udvide sit netværk:

- Når du er afsted tre dage i Oslo eller Stockholm, så er du sammen med de danske repræsentanter fra Undervisnings- og Forskningsstyrelsen. Man opbygger en fortrolighed, og så er det meget nemmere bagefter at ringe op til dem og sige: ”Hej Tine, jeg står lige med det her, hvordan gør jeg?” Og de er emilvirkelig ja-mennesker, der deler viden, er tilgængelige og engagerede i de projekter, de arbejder med, fortæller Nis Peter Nissen.

For Kompetencehuset og dets ansatte har det haft en stor betydning at have indgået i både Solidaritetsprojekter og Erasmus +. De ser på deres arbejdsplads på en anden måde, og det samme gør omverdenen:

- Tidligere var vi meget lukkede om os selv, og vi engagerede os ikke ret meget i, hvad der foregik udenfor huset. Men Erasmus+ har virkelig åbnet vores blik op for en meget større verden, hvor vi kan spille en rolle, der rækker ud over kun at være en daghøjskole. Det er helt tydeligt, at når man først begynder at bevæge sig ind på det her, så bliver vi synlige og interessante for andre at snakke med. Så der begynder også at være nogen, der rækker ud til os for at samarbejde. Og det vil sige, at vores økonomi er i bevægelse. Den flytter sig fra en dyb afhængighed af en kommune og et politisk system, som har nogle bestemte retninger på, hvordan vores skoleområde skal være. Det kan vi på sigt gøre os mere fri af, mener Nis Peter Nissen.