European Commission logo
Log in Create an account

Popular searches on EPALE

EPALE - Electronic Platform for Adult Learning in Europe

Blog

DB: Bogpanelets årsrapport: Den fysiske bog vinder frem

Bogpanelets årsrapport viser, at danskerne køber og låner flere fysiske bøger, og at udlånet på biblioteker er på sit højeste i 10 år.

Skrevet af Leif Andresen for Danmarks Biblioteksforening (DB) (Læs den originale artikel her)

Umiddelbart før jul udkom Bogen og litteraturens vilkår 2025. Bogpanelets årsrapport for 2025. I Kulturministeriets pressemeddelelse bruges der store ord:  ”Forfaldsfortællingen om den fysiske bog kan godt lægges i graven”. Der er da også en række positive tendenser at pege på, men desværre også nogle negative.

Bogsalget i stiger for alle genrer, når man sammenligner kvartaler mellem 3. kvartal 2022 og 2. kvartal 2024. Samlet set er der i perioden sket en stigning i bogsalget målt i antal styk på ca. 8,5 procent. Fordelingen mellem fysisk og digitalt salg i 2024 viser for første gang i 10 år en forholdsmæssig stigning af det fysiske salg, dog kun på 0,8%. Antallet af forlag med udgivelser er faldet markant fra 2023 til 2024. Dette gælder især forlag med én udgivelse.

Den samlede bogproduktion er faldet ca. 16 % fra 2023 til 2024 og er dermed på sit laveste i 10 år – dette gælder for både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

I pressemeddelelsen skrives også at den positive udvikling også ses på folkebiblioteket, hvor det fysiske udlån steg i 2024 for tredje år i træk, så udlånet er på sit højeste i 10 år opgjort som udlån af lydbøger og e-bøger på eReolen plus udlånet af fysiske bøger. Det hører dog med, at folkebibliotekernes udlån af fysiske bøger fortsat ligger under udlånstallet før det bratte fald pga. coronaen.

Udviklingen i folkebibliotekernes samlede bestand kommenteres ikke. Her er der i lighed med tidligere tale om et fald i bestanden. Dette fald for 2023 til 2024 kan dog nuanceres med at der er tale om det laveste fald i bestand i de sidste 10 år.

I lighed med årsrapport 2024 er der også udgivet et bilagsbind. Dette er dog ikke nævnt i Kulturministeriets pressemeddelelse og i selve rapporten er én henvisning til bilaget – uden at bilagets web-adresse fremgår. Denne kan dog ses på Bogpanelets side på Kulturministeriets hjemmeside

I Danmarks Biblioteker nr. 1, 2026 bliver Bogen og litteraturens vilkår 2025. Bogpanelets årsrapport for 2025 anmeldt.

Bogen og litteraturens vilkår 2025. Bogpanelets årsrapport

Bilag med dokumentation 2025

Bogpanelet på Kulturministeriets hjemmeside

 

Læs mere på den originale artikel her.

Likeme (1)

Login or Sign up to join the conversation.