Skrevet af Lene Rimestad for EPALE Danmark.

Denne artikel er en del af artikelrækken om det europæiske Year of Skills 2023, som EPALE Danmark får produceret i år. Year of Skills, også kaldet færdighedsåret, skal give et nyt skub til livslang læring, give mennesker og arbejdsmarkedets parter mulighed for at bidrage til de to overgange, støtte innovation og konkurrenceevne samt værdsætte alle færdigheder, kompetencer og viden.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, bakker overordnet op om færdighedsåret og et øget politisk fokus på efter- og videreuddannelsesområdet.

2023 er af EU blevet udpeget til Det Europæiske Færdighedsår. 

Alle EU-lande har løbende efter- og videreuddannelse, men i år vil EU gerne give nye, vigtige færdigheder et ekstra skub. Det handler blandt andet om at sikre, at arbejdsstyrken matcher samfundets behov. Især inden for den grønne og den digitale omstilling er der brug for nye og andre færdigheder end dem, der allerede findes. 

”Store dele af Det Europæiske Færdighedsår taler ind i vores politik, og det er godt at få færdighederne endnu mere på dagsordenen,” siger Maria Bjerre, der er international konsulent i FH.

Maria Bjerre peger også på, at Danmark er meget langt på området allerede, og at FH længe har arbejdet med dagsordenen.

”Vi har en stærk tradition for videre- og efteruddannelse i Danmark, men det må gerne blive styrket endnu mere,” siger hun.

Rammerne for og brugen af efter- og videreuddannelse varierer meget medlemsstaterne i mellem.

”Det kunne være godt, hvis alle medlemsstater fik det tænkt ind i deres model, for vi får brug for flere kompetencer i EU,” siger Maria Bjerre.

En af de største forskelle mellem landene i EU er, om efteruddannelse er betalt af arbejdsgiverne, og om man kan få fri, når uddannelsen ligger i arbejdstiden. Eller om man selv skal betale for både kurserne og for den tabte arbejdsfortjeneste. I andre medlemslande er der altså ikke de samme muligheder for den enkelte og for virksomhederne som i Danmark.

”Vi kan inspirere hinanden og erfaringsudveksle med hinanden i EU, og det er positivt,” siger Maria Bjerre. ”I andre EU-lande gælder det selvfølgelig om at finde en model for efter- og videreuddannelse, der passer til deres arbejdsmarked.”

FH mener dog også, at det er vigtigt, at fokus er på at opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke i EU herunder gruppen af ledige, før man begynder at øge mulighederne for at hente arbejdskraft fra tredjelande til EU.

Fagbevægelsens Hovedorganisation håber på, at et øget politisk fokus gør den europæiske arbejdsstyrke kompetent og klar til de udfordringer, som fremtiden bringer. Det gælder både inden for bæredygtighed og digitalisering og med de demografiske forandringer