Skrevet af Lene Rimestad for EPALE Denmark

Denne artikel er en del af artikelrækken om inklusion i voksenlæringssektoren, som EPALE Danmark vil få produceret i 2022.

Vores samfund forandrer sig hurtigt, og det er præget af mere diversitet end nogensinde. Så hvordan kan vi finde fælles løsninger på problemerne?

Maria Marquard har sammen med kolleger i Danmark og de andre nordiske lande arbejdet med "transformative læringscirkler", og de ser det som en arbejdsform der kan medvirke til at fremme transformationer der kan bruges i mange forskellige sammenhænge, også i arbejdet med diversitet og inklusion.

”Vi har revitaliseret en nordisk tradition for dialogbaseret samskabende læring i lærings- og studiecirkler. Man kan bruge arbejdsformen som en del af kompetenceudviklingen af ansatte, der arbejder med inklusion, men metoden kan også bruges i det direkte møde med forskellige grupper af mennesker,” siger Maria Marquard. Hun arbejder som specialkonsulent på Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet og er national dansk koordinator for NVL, Nordisk netværk for voksnes læring, der har afprøvet metoden i flere sammenhænge.

Maria Marquard, specialkonsulent på Århus Universitet og national dansk koordinator for NVL i Danmark

Transformative læringscirkler er også blevet brugt af det sociale boligselskab Bo-Vita, når de arbejder med at få beboere til at uddanne sig og for eksempel tage en niende klasses eksaminer. Metoden indebærer, at to eller flere mennesker sætter sig sammen og diskuterer: Hvad er det for en udfordring, vi står overfor; hvor er det, vi gerne vil hen, og sammen får konkrete handleidéer til, hvordan man kan adressere problemet.

”Metoden indebærer, at man ikke taler om dem, det handler om, men med dem, det handler om: At man udvikler løsninger sammen,” siger Maria Marquard.

Den transformative læringscirkel kan handle om social inklusion eller om bæredygtighed, men også om at skabe innovation i en produktionsvirksomhed eller i andre organisationer. Nordisk netværk for voksnes læring har afprøvet metoden i mange forskellige kontekster, og metoden virker som en naturlig forlængelse af den nordiske tradition for samarbejde og demokratiforståelse.

I 2019 kørte blandt andet to projekter med læringscirkler. Et for ansatte, der arbejder med voksnes læring i udsatte målgrupper, og et for ansatte, der arbejder med voksnes læring i arbejdslivet. Formålet med de to læringscirkler var at identificere fælles problemer og diskutere løsninger. Deltagerne i cirklen har ansvaret for at vælge både problemer og finde løsninger, mens facilitatoren sørger for rammen og ikke styrer i en bestemt retning.

”Det handler ikke om at gøre, hvad systemet forlanger eller ønsker, men om at vælge løsninger, der giver mening for deltagerne,” siger Maria Marquard.

Netop deltagernes forskelligheder som nationalitet og erfaringer giver mange nuancer og perspektiver til at udvikle og finde nye bæredygtige løsninger på komplekse problemer.

Metoden stiller helt særlige krav til facilitatoren, der blandt andet skal være tålmodig i forhold til at give deltagerne tid til at finde deres eget fokus og modig ved at turde overlade ejerskabet til deltagerne.

”Man kan ikke skabe en transformation, men man kan skabe rammerne for transformation,” siger Maria Marquard.

Metoden er karakteriseret af meget højt deltageransvar og deltagerinvolvering, og det betyder, at gruppens facilitator ikke kan gå ind i en mere traditionel lærer /ekspertrolle. Facilitator sætter rammen og bliver metodens fortaler, mens gruppen skal skabe indhold, sætte målene og finde løsningerne for arbejdet. Løsningerne bliver på den måde tæt koblet til deltagernes erfaringer og motivation og bliver ikke dikteret udefra.

En deltager i et af pilotprojekterne beskriver, hvordan det opleves af have den type dialog med andre:

”Og jo flere indfaldsvinkler, du får adgang til, des flere perspektiver får du på dig selv, din organisation og din målgruppe. Du ser med lidt andre øjne, når du diskuterer med andre, der arbejder med samme type mennesker med samme type problemer, selvom man har forskellige opdrag i forhold til arbejdet med disse mennesker,” siger deltageren i rapporten "Læringscirkler: evaluering af to pilotcirkler", om projektet. 

En anden siger, at metoden også kan bruges internt i egen organisation:

”Min forståelse af vores fælles udfordring (i min egen organisation) har ændret sig: Jeg skal stadig arbejde med at få personalet til at reflektere og tænke på forskellige perspektiver. Især når vi arbejder med arbejdstræning og validering, er der brug for mere af dette, for at vi kan skabe de rigtige forudsætninger for vores deltagere. Vores koordineringsmøder er en slags cirkel, hvor vi diskuterer forskellige ting, der har med valideringerne at gøre, og der kan jeg se, at jeg kan udvikle et forum for samlet refleksion. Måske kan en fælles log sætte gang i forskellige udtryk/påstande/spørgsmål, som så igen kan bidrage til et mere fælles syn på eller forståelse af forskellige opgaver/prioriteringer på arbejdspladsen.”