Skrevet af Lene Rimestad for EPALE Danmark

Denne artikel er en del af artikelrækken om inklusion i voksenlæringssektoren, som EPALE Danmark får produceret i år.

”Hvis du er voksen beboer i Bo-Vita og ikke har fået taget din eksamen, har du mulighed for at få hjælp af Bo-Vita til at få det gjort.”

Sådan står der på det almennyttige boligselskab Bo-Vitas hjemmeside, på plakater, i sms-kæder og på Facebook. Når en beboer henvender sig, får beboeren fat i teamleder Grete Kerrn-Jespersen, der kan hjælpe den enkelte i at komme videre. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men har arbejdet med specialundervisning og udsatte mennesker i hele sin karriere.

Hendes opgave i boligselskabet er blandt andet at støtte voksne, der ikke har nogen uddannelse, til at tage en uddannelse. Så Grete Kerrn-Jespersens første opgave er at finde ud af, hvad er beboerens motivation, og hvad der forhindrer beboeren i for eksempel at tage folkeskolens afgangsprøve. Derefter hjælper hun og samler op, når der er eller kommer ”bump på vejen”.

Grete Kerrn-Jespersen, teamleder i Bo-Vita.

”De mange bump på vejen er den store historie for mange,” siger hun.

Bumpene for beboerne kan handle om dårlige oplevelser fra skolen, om udfordringer med sygdom eller hverdagens krav eller om at få lov til at forsøge at tage en eksamen af fx jobcentre, der måske hellere ser den enkelte tage et arbejde. Det er ikke kun flygtninge eller indvandrere, der kan have brug for hjælp. Også etniske danskere henvender sig. Metoden minder om den transformative læringscirkel, hvor den enkelte deltager bidrager med sine erfaringer og ideer, og hvor man sammen udtænker løsninger på problemerne. Grete Kerrn-Jespersen finder sammen med beboeren barriererne og får overblik over, hvem der kan sige ja eller nej til det, som beboeren gerne vil.  

”Det burde være en rettighed og en pligt for alle at få en grunduddannelse,” siger Grete Kerrn-Jespersen.

I alle nordiske lande – også i Danmark – har mange voksne utilstrækkelige basale færdigheder i forhold til læsning, matematik og it-færdigheder. Omkring hver sjette folkeskoleelev forlader folkeskolen uden at bestå folkeskolens afgangsprøve. For udsatte grupper er tallet endnu højere. For eksempel består syv ud af ti anbragte børn ikke afgangsprøven, viser tal fra Kommunernes Landsforening. 

Både for det enkelte menneske selv og for samfundet har det store konsekvenser. Beboerne kan ikke komme ind på en uddannelse, og de klarer sig generelt dårligere på mange forskellige parametre som sundhed og arbejde. De kan heller ikke bo, hvor de vil. Mjølnerparken er en del af Bo-Vita, og her gælder parallelsamfundslovgivningen med ”obligatorisk fleksibel udlejning”, der blandt andet giver fortrinsret til boligsøgende i arbejde og med uddannelse

Udgangspunkt i den enkelte

Når en beboer mødes med Grete Kerrn-Jespersen første gang, handler snakken ikke om, hvad andre har brug for, men om hvad den enkelte har brug for. Ved at tage udgangspunkt i den enkeltes behov og have respekt for bumpene i den enkelte beboeres liv er Grete Kerrn-Jespersens mulighed for at kunne hjælpe større.

Mange af dem, der henvender sig til Grete Kerrn-Jespersen, kender ikke deres eget niveau og har måske ikke mest brug for det, som de bliver tilbudt. Nogle gange skal dansk ikke være den første eksamen, men måske matematik, fordi beboeren allerede har lært noget matematisk og godt kan lære at afkode opgaveformuleringerne i matematik uden først at bestå dansk.

Hun fortæller blandt andet om en kvinde, der gerne ville uddanne sig til SOSU-hjælper. Men kvinden skulle have en 9. klasses eksamen for at komme ind. Igennem fire år lykkedes det kvinden, der var alene forsørger, at gennemføre uddannelsen, selv om hun indimellem blev sendt i jobpraktik af jobcentret og måtte holde ufrivillig pause fra uddannelsen.

”Hun kæmpede, og hun kom ud med en eksamen og arbejder i dag som SOSU-hjælper. Det var en succeshistorie,” siger Grete Kerrn-Jespersen.

Grete Kerrn-Jespersen har hjulpet mange. Hvor mange hun har hjulpet på vej, som har gennemført 9 klasse, gennemført uddannelse eller bare bestået en enkelt eksamen, ved hun ikke præcist. Kontakten med en beboer kan være intens i en periode og mere sporadisk i andre. Det kan tage et enkelt semester eller flere år før planen er kommet i mål.

Indsatsen i boligområdet var oprindeligt planlagt som et 10-årigt projekt. Det startede som et toårigt projekt, der henvendte sig de svageste. Det første skridt var afklaring af ønsker og den enkeltes situation i forhold til skole, uddannelse, arbejdserfaring og helbred. Der blev uddannet to hold mentorer med forskellig etnisk baggrund, der kendte problemerne fra sig selv og kunne bakke den enkelte op. Alle deltagerne kom fra boligområdet, og de var alle sammen i samme situation, manglende arbejde, uddannelse men lysten til at få arbejde og uddannelse manglede ikke. De kendte til livsvilkårene i boligområdet, og mange havde allerede en rolle som lokal hjælper i deres netværk. Ikke alle valgte efter forløbet at blive ansat som mentor, nogle havde andre og stærkere uddannelses- og beskæftigelsesønsker og kompetencer.

Der blev oprettet to undervisningshold for etniske minoriteter, og de kom igennem et forløb, der gjorde deltagerne klar til uddannelse. De to hold brugte også principperne fra læringscirklerne.

Hold 1 på vej mod uddannelse og arbejde, 40 timers uddannelsesforløb. To gange fem timer om ugen i fire uger. Hold 2 på vej mod uddannelse og arbejde, 16 timers uddannelsesforløb to gange to timer om ugen i fire uger. Begge hold skulle igennem fire fag: Matematik, it, geografi og samfundsfag.

Undervisningen foregik primært på dansk, så sprogtilegnelse var en integreret del af forløbet. Både mentoruddannelsen og de to hold brugte arbejdsformen med læringscirkler. 

Projektet skulle være fortsat, men blev ikke forlænget. Beboerne kan fortsat henvende sig til Grete Kerrn-Jespersen for at få gode råd og praktisk støtte til at tage en uddannelse. For der er stadig mange, der ikke har afgangsprøven fra niende klasse, så behovet for hjælp forsvinder ikke.