European Commission logo
Opret en bruger
Kan vælge flere ord ved at indsætte komma

EPALE - den Elektroniske Platform for Voksenlæring i Europa

Blog

Blog

Vifo: Højskoleprojekt har ført til større globalt udsyn og mange projekter om bæredygtighed

Ti danske og ti udenlandske folkehøjskoler har i tre år arbejdet sammen om at bidrage til den bæredygtige omstilling.

TreeImage.
Ida Pedersen
Højskoleprojekt

Fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo): https://www.vifo.dk/nyheder/hoejskoleprojekt-har-foert-til-stoerre-globalt-udsyn-og-mange-projekter-om-baeredygtighed/ 

Skrevet af Cecilie Hedegaard Bak

Ti danske og ti udenlandske folkehøjskoler har i tre år arbejdet sammen om at bidrage til den bæredygtige omstilling. Skolerne har haft stor glæde af at kunne spejle sig i hinanden og få sparring udefra, viser en evaluering af projektet, men det er også svært at arbejde med bæredygtighed, fordi det kan tolkes vidt forskelligt.

Studietur til Palæstina og Færøerne, foredrag om den globale højskolebevægelse, dialogaften om fremtidens fødevareproduktion, interview af lokale fiskere om dårligt havmiljø og en udstilling på et lokalt bibliotek om klimatilpasning. Det er blot nogle af de aktiviteter og lokale initiativer, der kom ud af at lade ti danske og ti udenlandske højskoler arbejde sammen om projekter med et bæredygtigt fokus.

De 20 skoler har været matchet i par med en dansk og en udenlandsk skole inden for rammen af udviklingsprojektet People’s Future Lab (PFL), som Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) står bag.

Formålet med projektet har været at styrke den globale højskolebevægelse gennem at arbejde med bæredygtighed, og projektet er netop blevet evalueret af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo).

Forandringsagenternes udbytte

En del af projektet har været at uddanne eleverne på højskolerne til såkaldte forandringsagenter, og evalueringen viser, at der er uddannet 261 af slagsen på de syv ud af ti danske skoler, som har svaret på spørgeskemaet.

”Forandringsagenterne har haft en central rolle i forhold til at facilitere og drive de forskellige aktiviteter i de lokale projekter. Derfor har deres motivation, idéer og tilgang også været afgørende for, hvordan projekterne er endt med at se ud, ” siger Maria E. N. Jensen, der er analytiker i Vifo.

Det er meget få forandringsagenter, der har deltaget i evalueringen (17), hvilket skyldes, at deres højskoleophold var slut, da evalueringen skulle laves.

”Men ud fra de besvarelser vi har fået, viser evalueringen, at forandringsagenterne blandt andet oplever, at de har opnået nye konkrete færdigheder eller indsigter inden for projektsamarbejde, globalt udsyn og bæredygtighed,” fortæller Maria E. N. Jensen.

Det er blandt andet sket gennem nogle af de lokale projekter, som forandringsagenterne har stået i spidsen for.

Her har det ifølge FFD været vigtigt, at eleverne har følt, at de har kunnet bidrage helt konkret med noget positivt og bæredygtigt til lokalområdet, og at de ikke nødvendigvis behøver at sidde med følelsen af, at de har reddet hele verden.

Unge arbejder med værktøjUnge arbejder med værktøjHøjskoleprojekt

Evalueringen viser blandt andet, at forandringsagenterne har opnået konkrete færdigheder inden for projektsamarbejde. Foto: Aimie Lee.

”I den forbindelse har vi talt med en underviser, der alligevel beskriver, hvordan det mere globale samarbejde har ført til noget positivt for eleverne,” siger Maria E. N. Jensen og fremhæver et citat, der omhandler et samarbejde mellem en højskole og en venskabsforening.

”Eleverne har opdaget, hvad en lille forening faktisk kan gøre, for at der sker så enorm en udvikling i den lille landsby dernede (i det globale syd red.). Jeg kunne mærke, at de tænkte, ’hold da op, skal der ikke mere til for at hjælpe?’ Det har for nogle af dem gjort et eller andet skift i deres mindset omkring ulandshjælp, tror jeg,” siger underviseren i evalueringen.

Læs resten af artiklen fra Vifo her

Login (1)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.

Want to write a blog post ?

Hold dig ikke tilbage!
Klik på linket nedenfor og begynd af poste en ny artikel!

Seneste diskussioner

TreeImage.
Ida Pedersen

Økonomiske kompetencer i krisetider

Deltag sammen med vores eksperter og dyk ned i verdenen af økonomiske politikker og deres samfundsmæssige indvirkning.

Mere

Latest News

Kommende begivenheder