DFS: Nu skal der sættes penge bag UBU
Af Michael Voss for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS): https://dfs.dk/nyheder/nyheder/nu-skal-der-saettes-penge-bag-ubu/
”Med rapporten har vi samlet et arsenal af erfaringer og udviklingsideer om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Nu handler det om politisk opbakning og finansiering,” siger Natacha Holst Hansen, der er souschef i DFS og medforfatter.
Natacha Holst Hansen er ansvarlig for bæredygtighedsarbejdet i DFS. Hun er med i det partnerskab, som har skrevet folkeoplysningsafsnittet i Uddannelsespartnerskabernes rapport ”På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling.”
”Det er aldrig før set, at 80 organisationer på tværs af hele uddannelses-Danmark af egen drift er gået sammen om en fælles dagsorden. Det er en historisk bedrift,” siger hun og understreger samtidig, at rapporten kun er første fase, og at næste fase kræver ny finansiering.
De 80 organisationer har et fælles sekretariatet, der er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet. Det har fået tre måneder ekstra til at arbejde med at skaffe finansiering til de kommende faser.
”Der ligger en stor opgave foran os, og DFS bakker op om arbejdet med at finde finansiering til det videre arbejde,” fortæller Natacha Holst Hansen
Læs resten af interviewet fra DFS med Natacha Holst Hansen.
Mere om UBU-rapporten |