Skrevet af Mikkel Kamp for NVL (Nordisk Netværk for Voksnes Læring)

Gennem to år mødtes dagplejere i 11 danske kommuner i læringsfællesskaber, hvor de fik ny viden, som de reflekterede over og indarbejdede i deres praksis. Det har givet faglig selvsikkerhed, skabt refleksioner på højere niveau og udviklet organisation i de enkelte kommuner.

Læringsgrupper skaber refleksioner på højere niveau

Hvordan kan man styrke de mindste børns trivsel og sproglige udvikling? En af måderne er at opkvalificere de voksne, som arbejder med dem i hverdagen. Det var tilgangen i projektet Pædagogisk Kvalitet i dagplejen (PKD) som dagplejere i 11 danske kommuner deltog i.

Hen over to år mødtes de i læringsgrupper, hvor de fik ny viden, som de reflekterede over i fælleskab og senere afprøvede i praksis. Derefter blev den nye viden om, hvordan teorien kunne integreres i praksis, brugt til næste møde. På den måde blev teori og praksis flettet sammen.

Det har været et gennemgående princip, at det faglige indhold skulle være meningsfuldt i forhold til deltagernes daglige praksis, fortæller Bente Jensen, som er professor emerita på DPU og har stået i spidsen for det samlede projekt, som bestod af et kvantitativt studie og et etnografisk studie.

Hele organisationen i de enkelte kommuner har fået et fagligt løft, fordi der er skabt læringsfællesskaber, siger Bente Jensen, som har stået i spidsen for projektet Pædagogisk Kvalitet i dagplejen.

– Deltagernes erfaringer er blevet inddraget ved blandt andet at spørge dem, hvilke udfordringer de oplever, når de arbejder med sprog. Hvor er problemerne i hverdagen, forklarer hun.

Kræver høj grad af facilitering

Dagplejerne i projektet har arbejdet med at udvikle fire kerneelementer i deres praksis. Det er prioritering af sprog, kommunikativ læsning, læring i omsorg og læring i leg.

Udgangspunktet er, at den voksne gennem sin interaktion med barnet og ved at sætte ord på handlinger er med til at udvikle barnet både sprogligt, menneskeligt, personligt og socialt.

I de 11 kommuner er emnerne blevet sat på dagsordenen af dagplejelederne. De har faciliteret processerne, som er blevet organiseret forskelligt alt efter, hvordan kommunerne i forvejen havde indrettet sig. I begyndelsen var det langt fra let.

– For mange var det ikke hverdagskost at være så opmærksom på sin egen rolle i forhold til sprogudvikling og interaktion med børnene. Den form for demokratiske læreprocesser kræver facilitering, som var en stor opgave for dagplejelederne, forklarer Bente Jensen.

En vigtig forudsætning for at den fælles læring kan fungere er, at deltagerne byder ind mederfaringer fra deres egen praksis. Det var vanskeligt, men undervejs skete der udvikling på flere måder.

– Det er sårbart at åbne om sin praksis og tankerne bag. Det kræver, at der er opbygget tryghed i gruppen. Flere endte med at dele deres egne erfaringer om arbejdet med de fireelementer gennem videoklip, hvor de havde filmet sig selv og deres interaktion medbørnene, fortæller Bente Jensen.

Stort arbejde, men indsatsen værd

Esbjerg er en af kommunerne, der var med. Her har omkring 115 dagplejere deltaget i projektet, som blev ledet af to pædagogiske ledere. Undervejs har der været flere udfordringer, forklarer den ene af lederne Louise-Viktoria Mølsted Højfeldt.

Det har været et stort arbejde med at facilitere kompetenceudviklingen for de mange dagplejere, men det har været indsatsen værd, fortæller Louise-Viktoria Mølsted Mølsted Højfeldt, som er pædagogisk leder i dagplejen i Esbjerg.

– Vi skulle sørge for, at de både fik viden og skabt et grundlag for at udvikle og dele deres viden på tværs af arbejdsfællesskabet. Meget af projektet forløb, mens der var coronanedlukninger, så møderne var digitale. Det gav en del praktiske udfordringer, fortæller hun og tilføjer, at det undervejs også var udfordrende, at de kun to pædagogiske ledere skulle facilitere processen for alle de mange deltagere. 

Overordnet set var det alligevel indsatsen værd, vurderer den pædagogiske leder.

– Vi oplever, at der er en højere grad af refleksion over praksis. Og så har det fælles fagsprog helt klart fået et højere niveau. Det lagde vi faktisk ikke mærke til undervejs, men vi konstaterede det bagefter, fortæller hun og tilføjer.– En del af jobbet som leder i dagplejen består i at oversætte fagsprog. Det kunne for eksempel være et fagudtryk som “relationskompetence”. Vi oversætter stadig, men det er nu på en helt anden måde. Vi mener helt bestemt, at det fælles faglige sprog, de har fået, vil udvikle praksis på sigt, siger hun.

Voksnes handlinger er vigtige

Erfaringerne fra Esbjerg harmonerer godt med de overordnede resultater i følgeforskningen, forklarer Bente Jensen.– Dagplejernes refleksioner udviklede sig i løbet af projektet. I begyndelsen beskrev de meget, hvordan de arbejdede med de pædagogiske elementer. Senere gik mange over til at beskrive, hvorfor de gjorde det, og hvordan de kunne udvikle praksis for at støtte det enkelte barns udvikling og behov, siger hun.

Generelt blev dagplejerne væsentligt mere opmærksomme på deres egen rolle, og på hvordan deres handlinger er med til at udvikle børnene sprogligt og socialt. Konkret kan det blandt andet handle om at sætte ord på børnenes og egne handlinger, forklarer  Louise-Viktoria Mølsted Højfeldt. Det kan for eksempel foregå på et puslebord.

– Der kan være masser af læring i omsorgen. Når dagplejerne skifter børnene, kan de eksempelvis tale om deres tæer og tælle dem –  en tå, to tæer osv. Det har betydning for børnenes sproglige udvikling, forklarer hun.

Organisationen er udviklet

Det er netop, når dagplejerne eksempelvis har fortalt om, hvordan de har arbejdet medsprog ved puslebordet, at læringsfællesskaberne har fungeret.

– De har lært af hinandens erfaringer. Det har givet flere interessante perspektiver, fordi de har fortolket og brugt den nye viden forskelligt. Det er lykkedes os at skabe professionelle læringsfællesskaber, hvor der bliver sat ord på den daglige praksis. På den måde bliver praksis også udviklet, siger Louise-Viktoria Mølsted Højfeldt.

Selvom projektet er slut, har det stadig en effekt, fordi det ikke bygger på, at nogen udefra leverer viden, forklarer Bente Jensen.

– Hele organisationen er udviklet. Læringsfællesskaberne er en kæmpe styrke, som dagplejerne kan arbejde videre på. De har skabt tillid til hinanden og kender måden at arbejde på, siger hun.

Det er særligt vigtigt for dagplejere, som oftest arbejder alene med barnet i en lillebørnegruppe i eget hjem.

– Men ved at lægge vægt på at etablere læringsfællesskaber mellem dagplejerne får hele organisationen et løft, siger Bente Jensen.

Styrker den professionelle identitet

Endnu en generel effekt af projektet er, at dagplejernes faglige selvsikkerhed ogprofessionelle identitet er blevet styrket.

Det smitter af på praksis, siger Louise-Viktoria Mølsted Højfeldt og giver et et eksempel:

– I begyndelsen af projektet fortalte en dagplejer mig, at hun aldrig havde brudt sig om atfortælle, hvad hun laver, fordi folk måske ville tænke, at hun bare går hjemme og passernogle børn. Nu har hun fået et andet sprog, så hun kan fortælle dem, at hun er med til at danne og udvikle små mennesker, siger hun.

Læs mere om projektet her.