Skrevet af Torhild Slåtto for Nordisk Netværk for Livslang Læring (NLL)

Den teknologiske udvikling går nogle gange hurtigt og ofte lidt i ryk. Vi mennesker sidder ofte fast i velkendte teknologier. Vi har længe hørt om kunstig intelligens (AI) og de revolutioner, den kan medføre, som f.eks. flyvende biler og diagnostiske tablets på hospitaler. Nu er AI kommet tæt på vores liv. De fleste brancher råber op om AI. Det er blevet en hype. Kunstig intelligens vil ændre jobindhold og arbejdsvilkår.

NLL Digital Arbeidsliv har produceret videoer om kunstig intelligens og arbejdsliv, en fra hvert af de nordiske lande.

Nye udfordringer og nye muligheder opstår i kølvandet på den teknologiske udvikling, men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Vi mennesker har tid til at tilegne os viden og ekspertise, men det kræver en indsats i form af opdatering og uddannelse. Et ekstra ansvar ligger hos dem, der leder, og dem, der træffer beslutningerne.

AI på den nordiske måde

Netværket NLL Digital Arbeidsliv har taget fat på udfordringerne med AI. Der er blevet produceret syv minutters videoer med den fælles vignet "Making AI work the Nordic way". Hvert af de nordiske lande har produceret en video, som beskriver spændende muligheder, udfordringer og anbefalinger. Videoerne og den tilhørende hjemmeside lanceres torsdag den 8. maj på NLL's webinar, AI i arbejdsliv, uddannelse og træning - hvem styrer udviklingen?

Ja, hvem kontrollerer udviklingen?

De store teknologivirksomheder styrer meget, men langt fra alt. Den norske video fokuserer på arbejdsmarkedets parter. Hvordan kan vi sikre, at medarbejderne involveres og deltager i processen, når der indføres AI-systemer? Benedikte Sterner, LO, og Espen Lynghaug, NHO Mat og Drikke, vil gerne fremhæve fordelene ved samarbejde mellem parterne. Når jobindholdet ændrer sig, er et godt samarbejde afgørende. Mere om dette på webinaret.

- I en tid, hvor kunstig intelligens hurtigt ændrer den måde, vi arbejder og træffer beslutninger på, opfordres norske virksomhedsledere og bestyrelser til at handle - ikke ved at tænke stort først, men ved at starte i det små," siger Espen Lynghaug, specialrådgiver i NHO Mat og Drikke.

Fra hype til evolution

I videoen henvises der også til en graf fra konsulentfirmaet Gartner, som har udarbejdet en "Hype Cycle", med den kommentar, at verden nu befinder sig i toppen af grafen, AI er en hype lige nu, før det vil falde nedad. Mange mennesker bliver desillusionerede - det var ikke en stor revolution, som vi troede. Så bøjer graferne opad igen, mod et stabilt og mere afbalanceret niveau med brug af AI på mange områder, men måske ikke flyvende biler og overflødiggørelse af menneskelig indsats. Hypen bliver til en evolution med mere og mere brug af teknologi.

Tænk ikke stort, start småt

- I en tid, hvor kunstig intelligens hurtigt ændrer den måde, vi arbejder og træffer beslutninger på, opfordres norske virksomhedsledere og bestyrelser til at handle, ikke ved at tænke stort først, men ved at starte i det små, siger Espen Lynghaug, specialrådgiver hos NHO Mat og Drikke.

- Mange tror, at kunstig intelligens kræver store investeringer og teknisk ekspertise. Men virkeligheden er, at små pilotprojekter kan give værdifuld indsigt og samtidig reducere risikoen, fortsætter han.

- Har du nogle eksempler på sådanne pilotprojekter?

- Pilotprojekter kan tilpasses enhver branche. I detailhandlen kan man f.eks. teste en simpel chatbot, der besvarer kundespørgsmål. I industrivirksomheder kan AI bruges til at analysere vedligeholdelsesdata og forudsige, hvornår maskinerne skal serviceres. I hotel- og restaurationsbranchen kan en AI analysere kundeanmeldelser for at identificere områder, der kan forbedres. Advokatfirmaer eller regnskabskontorer kan strømline dokumentbehandlingen med AI-drevne søgninger, og i byggebranchen kan billedgenkendelse bruges til at overvåge fremskridt på byggepladser, siger Lynghaug.

Learning by doing

- Et pilotprojekt handler ikke om at revolutionere hele virksomheden, men om at udforske, hvordan AI kan give værdi i praksis. Det handler om at lære ved at gøre. Med enkle skridt og den rette indstilling kan AI blive et nyttigt værktøj for både den strategiske udvikling og den daglige drift i norske virksomheder, opsummerer Espen Lynghaug. Hans råd er at involvere ledelse, medarbejdere og medarbejderrepræsentanter tidligt i processen. Det bidrager til bedre forankring og indsigt i, hvor skoen trykker i hverdagen.

Samarbejde mellem mennesker og AI-agenter

Arbejdsmarkedets tredje part, staten, skal også bidrage til, at kunstig intelligens kan gavne arbejdslivet. Forskning og udvikling er vigtig. Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet bevilgede for nylig 16 millioner kroner til et projekt, der skal "udvikle løsninger til AI-integration, som gør samarbejdet mellem mennesker og kunstige intelligensagenter i tværfaglige teams mere effektivt". "Samarbejdet mellem mennesker og AI-agenter markerer noget helt revolutionerende, et paradigmeskifte, hvor der er behov for forskning i, hvordan samspillet bedst kan fungere i praksis," står der i ansøgningen fra KNOWIT AS, som skal udføre projektet.

Forskel på automatisering og AI

I brancheprogrammet for fremstillings- og byggeindustrien indgår AI i nogle nye uddannelsesprogrammer, herunder et kursus udviklet af AOF Vestlandet-Agder med titlen "Kunstig intelligens for bedre koordinering og kvalitet i fremstillings- og byggeindustrien". Kursisterne vil lære om forskellen mellem automatisering og AI, hvordan AI kan forudsige materialebehov, og hvordan AI kan hjælpe med produktionsplanlægning, kvalitetskontrol og HSE. Fagskolen samarbejder med norske virksomheder som Norsk Hydro og Karmøy Fabrikker.

Den menneskelige hjerne

AI kan løse problemer, men der er stadig brug for den menneskelige hjerne. I den danske video får vi en meget konkret opskrift på erhvervsskolelæreres brug af AI i undervisningen. Peter Bruus viser blandt andet, hvordan han beder AI om at skabe opgaver til eleverne ud fra bestemte faktorer. Men så skal han tilpasse og kvalitetssikre det materiale, han får fra sprogmodellen. Han opsummerer den hjælp, han kan få fra AI, i tre punkter: AI er en vidensbank, en vejleder, der kan hjælpe de studerende videre i deres arbejde, og en sparringspartner.

Involvering og træning

Den finske video fokuserer på medarbejdernes rolle i indførelsen af AI i produktion og administration. "At involvere medarbejderne i AI-processer kan øge produktiviteten og arbejdsglæden," siger forskeren Ari-Matti Näätänen. Rådgiver Leena Nyman taler om udfordringen med at tilegne sig de rette færdigheder for at kunne følge med i den hurtige teknologiske udvikling.

Anne Solsvik, seniorrådgiver ved det norske agentur for højere uddannelse og kompetencer. Solsvik har været drivkraften bag arbejdet med videoer og materialer om AI. Nu byder hun velkommen til webinaret den 8. maj.

Livslang læring på alle fronter

- Den digitale transformation påvirker hele arbejdsmarkedet og er tæt forbundet med både det grønne skifte og en aldrende befolkning. For at imødekomme fremtidens behov må vi anerkende mangfoldigheden af viden i arbejdsstyrken og investere bredt i livslang læring, formel, uformel og ikke-formel, siger Anne Solsvik, seniorrådgiver i det norske direktorat for videregående uddannelse og kompetencer og formand for NLL's netværk for digitalt arbejdsliv. Solsvik har været drivkraften bag arbejdet med videoer og materialer om AI. Nu byder hun velkommen til webinaret den 8. maj. Tilmeld dig her.

Med denne videoserie, den tilhørende hjemmeside og webinaret sender NLL Digital Working Life-netværket vigtig information og tips ud i Norden og siger samtidig farvel. Et nyt NLL-netværk med arbejdslivet som tema vil blive etableret.