Foreningen Grønne Nabofællesskaber hjælper danskere til at tage lokale initiativer, som kan skabe biodiversitet og hjælpe klimaet. På få år er organisationen gået fra nul til 31.000 mobiliserede danskere. Målet er, at hver tiende dansker om fem år har stiftet bekendtskab med fællesskaberne.

I Grønne Nabofællesskaber bestemmer man selv lokalt, hvad man vil gøre for at hjælpe miljø, klima og biodiversitet. Mange vælger blandt andet at plante træer.

Du kan plante træer. Du kan dele redskaber med andre på vejen eller bygge et kvashegn. Faktisk kan du stort set gøre, hvad der giver mening for dig og naboerne i dit lokalområde, hvis I i fællesskab vil gøre noget, som trækker i den rigtige retning for klima og biodiversitet. Og det gør rigtig mange. I løbet af fem år er foreningen Grønne Nabofællesskaber gået fra at blive stiftet til at 31.000 har været aktive som en del af fællesskabet. Samtidig er der opbygget et sekretariat med 15 ansatte.

– Vi er for folk, som vil gøre noget lokalt indenfor miljø, klima og biodiversitet. Vi er en hjælp til at komme i gang. Vi kalder ikke vores handlinger for aktivisme, men for praktivisme. Vi er praktikere, som gør noget sammen og får energi af det, siger Bent Mariager.

Han er stifter og talsperson for Grønne Nabofællesskaber. I årene op til stiftelsen i foråret 2020 gik han rundt og tænkte, at han måtte gøre noget. På det tidspunkt var Bent Mariager efter eget udsagn blevet ramt i både hjernen og hjertet.

– Jeg var blevet ramt i hjernen af en rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC), som slog fast, at temperaturen på jorden allerede var øget med en grad siden industrialiseringen, og at der skulle ske noget hurtigt. Samtidig var unge med Gretha Thunberg i spidsen gået foran med at vise deres bekymring. Det ramte mig i hjertet, fortæller han.

Bent Mariager er stifter og talsperson for Grønne Nabofællesskaber. Han blev blandt andet inspireret til sin praktivisme af unge, der gik forrest i kampen for miljøet.

Aktiviteter bestemmes lokalt

Et vigtigt princip i Grønne Nabofællesskaber er, at det ikke er Bent Mariager eller andre centralt i organisationen, som bestemmer.

– Vi vil have folk lokalt til at gøre, hvad de har lyst til at bruge deres tid på. Om de vil plante skov eller lave repaircafé, bestemmer de selv, siger Bent Mariager.

På Grønne Nabofællesskabers hjemmeside kan man finde et katalog med forslag til, hvordan man kan komme i gang. Det er idéer som at plante skov, afholde en repaircafé, hvor man kan få ting repareret i stedet for at smide dem ud, og lave ordninger, så man kan køre sammen.

– Kataloget bliver brugt meget og er lavet ud fra, hvad folk rundt i Danmark har fundet på. Der er også nogle, som laver helt andre projekter. For eksempel havde en landsby en branddam, som var groet til. Så deres første projekt var at rense den.

Selvom det hedder “Grønne Nabofællesskaber”, behøver medlemmerne ikke konkret at bo lige ved siden af hinanden. For eksempel har en gruppe, der bor på landet, i forvejen et fællesskab om at strikke. Det har de udnyttet til også at gennemgå diverse redskaber, de hver især ejer, for at de kan låne af hinanden i stedet for at købe nyt.

Passer til tiden

I en tid, hvor det kan være svært at få danskerne til at engagere sig i frivilligt arbejde, er flere end 31.000 mobiliseret til de grønne nabofællesskaber.

Det skyldes blandt andet, at mange danskere er interesserede i den grønne dagsorden og gerne vil gøre en forskel. Samtidig passer den måde, nabofællesskaberne er organiseret på, godt til at engagere danskere i 2025.

– Vi beder ikke nogen om at møde op hver onsdag aften. Man kan deltage, når man har tid og lyst, siger Bent Mariager.

Samtidig er initiativerne superlokale.

– Bor man i Jelling, skal man ikke tage til Vejle for at deltage i et møde. Det foregår i Jelling, hvilket er let, og samtidig kan man se effekten af det, man gør, lige uden for sit vindue, siger han.

Effekt i folks hoveder

Man kan spørge sig selv, om det nytter noget i det store perspektiv, at en gruppe borgere planter træer i én by, mens andre deler værktøj og haveredskaber i en anden. Spørger man Bent Mariager, er svaret ja. Grønne Nabofællesskaber kan være med til at accelerere den grønne omstilling.

– Det er rigtigt, at det er mikrohandlinger, som ikke i sig selv spiller en stor rolle, men når tusindvis af mennesker yder en indsats, begynder det at betyde noget. En af effekterne foregår i folks hoveder. Når de ser, at de kan gøre noget lokalt, giver det håb og tro på, at man kan gøre en forskel. De fortæller det også videre til andre, siger han.

Målsætningen er, at Grønne Nabofællesskaber sammen med partnerorganisationer som Repair Café Danmark, Permakultur Danmark og 2030skov Danmark, om cirka fem år er oppe på 600.000 mobiliserede forstået på den måde, at de ikke nødvendigvis behøver at være medlemmer, men at de har deltaget i aktiviteter.

Det ambitiøse tal er valgt ud fra, at det er cirka 10 procent af befolkningen, og ifølge Bent Mariager skal man have ændret tankegangen hos mellem 10 og 20 procent af en befolkning for at nå et såkaldt socialt ”tipping point”.

– Når en vis andel af befolkningen er enige om noget, kan snebolden for alvor rulle, viser flere historiske erfaringer om alt fra andelsbevægelsen til elbiler, siger Bent Mariager.

Samarbejde på flere planer

Selvom Grønne Nabofællesskaber som udgangspunkt er en forening for frivillige, er der samarbejder med flere kommuner. Lige nu hjælper seks ansatte i sekretariatet kommuner med at nå ud til borgere og give dem mulighed for lokalt at gøre en forskel – altså en slags Grønne Nabofællesskaber med kommunal opbakning.

– Det kan sagtens udvides, så vi om tre til fem år måske samarbejder med 80 af landets kommuner, håber Bent Mariager.

Ambitionerne stopper ikke på det kommunale niveau. Foreningen har for eksempel haft besøg af minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), som var med ude ved en skoleskov og høre om, hvordan de i Grønne Nabofællesskaber sammen med skolebørn og lærere lokalt engagerer til mere grøn omstilling.

Samtidig er flere fonde på vej med penge til at støtte civilsamfundet og grønne fællesskaber – penge, som Grønne Nabofællesskaber håber at få del i.

– Vi råber ikke højt, men stille og roligt får vi indflydelse via vores praktivisme, siger Bent Mariager.

Læs mere om Grønne Nabofællesskaber