European Commission logo
Opret en bruger
Kan vælge flere ord ved at indsætte komma

EPALE - den Elektroniske Platform for Voksenlæring i Europa

Blog

DFS: 6 gode råd til at håndtere konflikter i foreningen

Hvordan kan du tackle de konflikter, der opstår i en forening? Torben Stenstrup, konsulent og formand for Dansk Oplysnings Forbund, giver gode råd

TreeImage.
Ida Pedersen
Foreningsgeneralforsamling

Arkivfoto lånt fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).

Fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS): https://dfs.dk/nyheder/nyheder/6-gode-raad-til-at-haandtere-konflikter-i-foreningen/ 

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at foreningslivet kan rumme højspændte konflikter, så efterlod TV 2-dokumentarserien ”Balladen om kolonihaven” i sommer nok ikke meget af den tvivl tilbage hos seerne.

Serien, der fik en stor del af danskerne til at sidde klinet til skærmen for at følge det højdramatiske drama i kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde uden for Aalborg, viste, hvor mange følelser, der kan komme i spil i civilsamfundet.

Konflikter er uundgåelige, når mennesker mødes – men de behøver ikke at eskalere. I en artikel i Altinget guider konsulent og landsformand for Dansk Oplysnings Forbund, Torben Stenstrup, til, hvordan vi kan håndtere konflikterne på en konstruktiv måde.

”Konflikter kan være ødelæggende og skabe dårlige arbejdsvilkår eller ligefrem splitte foreningen ad og få frivillige til at løbe skrigende bort. Men konflikter bygger også på forskelligheder og dynamikker baseret på nye tilgange til tingene, og derfor kan de også bidrage til at skabe udvikling i foreningen. De kan endda styrke relationer mellem nøglepersoner, når de håndteres rigtigt,” skriver han.

Ifølge Torben Stenstrup er det nemmere at håndtere konflikterne, når man ved hvilken type konflikt, der er tale om. Han ridser fire forskellige typer konflikter op:

  1. Instrumentelle konflikter: Uoverensstemmelser om fx konkrete mål, midler og arbejdsmetoder. Med andre ord er der tale om forskellige syn på, hvor man skal hen, og hvordan man skal komme derhen.

     

  2. Interessekonflikter: Uenighed om fordeling af knappe ressourcer – fx penge, arbejdsopgaver, fysisk plads eller frynsegoder.

     

  3. Værdikonflikter: Kamp om de personlige og kulturelle værdier, man er villig til at slås for. Det kan være religiøs overbevisning eller politisk ideologi.

     

  4. Personlige konflikter: Følelsernes kampplads, hvor der kan være mange irrationelle ting i spil, som kan handle om magtkampe eller mangel på loyalitet og tillid.

Torben Stenstrup skriver videre i Altinget, at konflikttype 1 og 2 handler om en konkret sag, og de kan derfor lettere løses igennem en god dialog, mens konflikttype 3 og 4 er mere personlige og kræver en større arbejdsindsats for at skabe en forståelse for den andens handlemåder og måde at tænke på.

Læs Torben Stenstrups gode råd til en leder i en forening her. 

Login (0)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.