Af Dorthe Kirkgaard Nielsen – link til linkedin-profil - for EPALE Danmark

Uddannelse er en altafgørende faktor, hvis udsatte grupper skal inkluderes i samfundet. Netop derfor har det danske fængselsvæsen i mange år tilbudt en stor palet af uddannelse til de voksne indsatte i fængsler og arresthuse. 

For uddannelse er en vej ud af kriminalitet, en vej til selvforsørgelse og en vej til at blive en samfundsborger i et demokratisk samfund på linje med alle andre borgere ud fra en fælles referenceramme. 

”Vores målsætning med fængselsundervisningen er det samme som ved alle vores andre beskæftigelsesrettede tilbud – at de indsatte kommer ud og lever en kriminalitetsfri tilværelse,” fortæller Maja Borch Hansen, udviklingskonsulent i Kriminalforsorgen. 

I Danmark drives fængsler og arrester af netop Kriminalforsorgen, og tilbuddet om uddannelse i fængselsvæsenet er fastlagt i national lovgivning via Straffuldbyrdelsesloven og Beskæftigelsesbekendtgørelsen. Kriminalforsorgen får en portion penge af Finansministeriet til kriminalitetsforebyggende indsatser – herunder uddannelse. 

”Det kan svinge fra år til år, behovet for uddannelse følger de indsatte,” forklarer Maja Borch Hansen. 

De forskellige uddannelser

I arresterne har de indsatte ret til beskæftigelsesrettede tilbud – herunder uddannelse. I fængslerne har de indsatte ret og pligt til at deltage i 37 timers ugentlig beskæftigelse. 

”En indsat kan sagtens både arbejde på et værksted og så modtage danskundervisning. Andre bruger alle 37 timer på uddannelse,” fortæller Maja Borch Hansen. 

I såvel arrester som fængsler tilbydes både AVU – Almen Voksenuddannelse, FVU – Forberedende Voksenuddannelse og OBU – Ordblindeundervisning for Voksne. Derudover tilbydes FGU – Den Forberedende Grunduddannelse for unge, HF og HF-enkeltfag og de arbejdsmarkedsrelaterede AMU-kurser også i både arrest og fængsel. 

Kriminalforsorgen har selv ansat egne uddannelsesvejledere og omkring 70 lærere – uddannet folkeskolelærere. Den gymnasiale uddannelse HF indkøber Kriminalforsorgen enten ved, at det lokale VUC – Voksenuddannelsescenter - rykker ud med lærere eller via fjernundervisning. AMU-kurserne laves enten af den nærmeste AMU-udbyder eller ved, at den lokale AMU-skole godkender et særligt kursus, hvor Kriminalforsorgens egne værkmestre eller faglærere underviser. 

Inden for AMU-kurser kører Kriminalforsorgen også nogle OPS-samarbejder – Offentlig Privat Samarbejde, hvor de laver aftaler med private virksomheder, for eksempel en lokal murervirksomhed, hvor en af deres medarbejdere så kommer ud og underviser i et murerkursus godkendt i AMU-systemet. 

”Så vi giver ikke kun beskæftigelsestilbud, vi giver også de indsatte reelle kompetencer, som de får papir på. Samtidig ser medarbejderen fra det private firma måske et par indsatte, som virksomheden godt kunne bruge, når de bliver løsladt om nogle måneder. Så nogle gange fører kurserne også til job ved løsladelse,” siger Maja Borch Hansen. 

I nogle af fængslerne er det også muligt at tage forskellige erhvervsuddannelser EUD – typisk grundforløb 2 – inden for blandt andet bygningsmaler, gastronomi, landbrug og mekaniker.

Sidder de indsatte i åbent fængsel, har de også mulighed for frigang for at gå på en uddannelse.

Vi giver de indsatte mod på uddannelse

Uddannelsen under Kriminalforsorgen er gratis for de indsatte, og som udgangspunkt kan alle indsatte få uddannelse, som typisk foregår på mindre hold. 

”Alle indsatte kan få uddannelse, hvis de har et reelt uddannelsesbehov. Der kan dog være nogle forhold, som kan vanskeliggøre uddannelse. For eksempel hvis en indsat skal sidde i isolation, eller fordi vedkommende har en opførelse, som hindrer samvær med andre,” forklarer Maja Borch Hansen. 

Afsoningslængde og uddannelsesbehov spiller også ind, for der er stor forskel på mulighederne – alt efter om der tales fire måneder eller 12 års afsoning. 

”Vores fornemste opgave er at give de indsatte mod på uddannelse. Få banket rust af og givet dem troen på, at de kan uddanne sig. Men nogle gange står vi i en situation, hvor en indsat har 15 års dårlige erfaringer med uddannelse med i bagagen, og vi har fire måneder i et åbent fængsel at arbejde med. Så kan vi ikke nå ret meget andet end at få dem fagligt afklaret og hjælpe dem med at sætte retning,” fortæller hun. 

Et stort motivationsarbejde

Vejen til uddannelse for de indsatte begynder ved den LS/RNR-screening, som laves på alle afsonere. Screeningen er en metode til at afdække den indsattes risiko for tilbagefald til kriminalitet, og hvor der skal sættes ind for at opnå lavets mulig risiko. 

”Det kan både være misbrugsbehandling, kognitiv behandling, men også uddannelse. Finder vi ud af, at den bedste vej er uddannelse, får den indsatte en samtale med en af vores uddannelsesvejledere, og i fællesskab finder de en vej. Den indsatte bliver også niveautestet i forskellige fag, for selvom vedkommende har gået i skole, kan det meste være glemt for eksempel efter hashrygning i 10 år.”

De indsatte kommer med alt muligt i bagagen, og selvom de selv ønsker og ser uddannelse som deres vej ud af kriminalitet, skal der måske først styr på misbrug, arbejdes kognitivt og med noget dannelse omkring det at gå i skole. 

”Der skal ofte arbejdes med flere ting, inden en indsat kan tage en uddannelse og få udbytte af den. Du kan sagtens være fagligt dygtig, men hvis du ikke kan stå op, passe skolen hele dagen og læse lektier, så dur det ikke. Så en stor del af rollen som fængselslærer handler om motivationsarbejde – et socialpædagogisk arbejde om at gøre klar til uddannelse,” siger Maja Borch Hansen. 

Sikkerheden kommer altid først 

De mange uddannelsestilbud er en stor fordel for de indsatte, for mange har ikke brugbar uddannelse bag sig. Efterspørgslen efter uddannelse er da også voksende, oplever Maja Borch Hansen. 

”I dag kan du ikke få et job uden en uddannelse – om det så er forskellige AMU-beviser, og det er de indsatte også bevidste om, men vores rammer sætter nogle begrænsninger,” siger hun. 

”Selvom vi tilbyder en lang række uddannelser, så er vi et fængsel – ikke en uddannelsesinstitution. Så sikkerheden kommer altid først, og det kan indimellem give udfordringer omkring fagbekendtgørelser på de forskellige uddannelser. For eksempel har alle indsatte ikke adgang til computere af sikkerhedsmæssige årsager, og det giver nogle begrænsninger i forhold til nogle uddannelser og niveauer for eksempel i matematik, hvor der stilles krav om digitale læringsværktøjer,” fortsætter Maja Borch Hansen. 

De svære overgange 

Holdstørrelserne på de forskellige uddannelser varierer – alt efter sikkerhedsniveau det enkelte sted. Det er dog altid langt mindre hold end på almindelige uddannelsesinstitutioner. 

Netop det med mange mennesker på uddannelser kan give problemer, når de indsatte efter løsladelse begynder på en uddannelse. 

”Nogle dropper ud af uddannelse, fordi de ikke kan være i de anderledes rammer med mange flere elever,” siger Maja Borch Hansen. 

Generelt er overgangene svære, og derfor har Kriminalforsorgen brug for et tæt samarbejde med både myndighedsarbejdere i kommuner og civilorganisationer som for eksempel Café Exit, der kan hjælpe og støtte de indsatte, når de bliver løsladt. 

Trods udfordringer er Maja Borch Hansen dog ikke i tvivl om, at uddannelse under afsoning gør en kæmpe forskel i forhold til resocialisering. 

”Uddannelse kan give en roligere afsoning og giver de indsatte mulighed for at bruge tiden på noget fornuftigt. Når de kommer ud, er uddannelse en vej ud af kriminalitet, en vej til selvforsørgelse og en vej til at blive en del af samfundet, hvor man bidrager, har et arbejde, kan hjælpe sine børn med lektier og skrive en mail til det offentlige,” pointerer Maja Borch Hansen.  

Fik ændret sin livsbane

For 37-årige Kasper Asmussen har uddannelse under et fængselsophold gjort en afgørende forskel. Det har ændret hans livsbane, og i dag læser han psykologi på Københavns Universitet, hvor han er i gang med sin kandidatuddannelse. 

I 2013 blev han som 26-årig anholdt og efterfølgende dømt 14 år for grov narkokriminalitet. Han har siddet i både flere arresthuse og flere lukkede fængsler, i åbent fængsel, pension og hjemme i egen bolig med fodlænke. I sommeren 2021 blev han prøveløsladt på uddannelsesvilkår – de første to år med tilsyn. 

Uddannelsen startede i arresthus-regi, hvor han tog både nogle fag under AVU – Almen Voksenuddannelse og FVU – Forberedende Voksenuddannelse. Han husker det mest som lidt for ustruktureret med forskellige muligheder for fag i de forskellige arresthuse og lidt for hyggeligt. 

”Vi havde nogle supersøde lærere, men det var lidt for meget en hyggeklub, lidt for nemt, lidt for langsomt, så for mig var der ikke supermeget faglig læring, men der har nok været noget social læring,” siger Kasper Asmussen. 

Da han flytter til fængsels-regi, fortsætter han med AVU og FVU, siden tager han en naturfagspakke med biologi, geografi og kemi med hf-fag på c-niveau – og med religion ved siden af. Gennem årene hæver han niveauer og slutter med en fuld hf – med et karaktersnit på 11,7. 

Han er stor tilhænger af muligheden for at uddanne sig under afsoning, men skal uddannelsen lykkes, kræver det opbakning fra det samlede fængselspersonale og nogle motiverende og engagerede lærere, som ikke bliver irriterede, når eleverne for 20. gang spørger, hvad et navneord er. 

”Selvom jeg havde gået i skole til og med 9. klasse, så havde jeg ikke fulgt med, og jeg havde ikke bestået nogle prøver, så jeg havde næsten ingenting med i bagagen. Jeg læste min første bog i fængslet, og jeg skrev min første skriftlige opgave i fængslet,” fortæller han. 

At han selv nåede i mål med en fuld hf, tilskriver han i høj grad den personlige studiestøtte, han fik igennem Ungdommens Røde Kors. 

”Havde det ikke være for min studiestøtte Josefine, tror jeg ikke, jeg havde fået min uddannelse og slet ikke med så flot et resultat, for hun tog mig i hånden, støttede mig og lærte mig et skriftsprog. Jeg havde et talesprog, men vidste slet ikke, hvordan jeg skulle binde sætninger sammen,” forklarer Kasper Asmussen. 

Bekymringer og åbenhed 

Trods en fuld hf fra tiden i de lukkede fængsler, fortsætter Kasper Asmussen med at tage hf-fag, da han bliver flyttet til åbent fængsel. 

”Jeg ville gerne fortsætte med at uddanne mig, men jeg var bekymret for, om jeg kunne finde ud af at komme ud i en klasse med en masse andre. Så jeg fik frigang og tog nogle hf-fag på VUC Frederiksberg, og det gik rigtig fint, jeg fik 12 i alle fag,” fortæller han. 

Da skolen skulle føre tilsyn med hans fremmøde, kendte lærerne fra starten af til hans fængselsophold, og ret hurtigt fortalte han også sine klassekammerater om det. 

”Man kan godt sige to gange, at man ikke har mulighed for gruppearbejde om aftenen, men ikke seks gange, og min erfaring er, at det er bedst at fortælle åbent om sin situation. Jeg har i hvert fald kun fået positiv respons. Ikke på mine kriminelle handlinger, men på, at jeg forsøger at komme ud af kriminaliteten ved at uddanne mig,” siger Kasper Asmussen. 

Brug for hjælp og støtte

Han regner med at være færdig med sit psykologistudie i sommeren 2025, og så vil han gerne arbejde med en blanding af klinisk psykologi og forskning. For ham er uddannelse klart en vej til at blive en demokratisk bidragende samfundsborger. 

”Mange kriminelle er ofte meget lidt belæste og meget lidt reflekterende, men via uddannelse lærer du at reflektere og handle anderledes, så jeg tror rigtig meget på, at uddannelse er vejen ud af kriminalitet, men det er svært at gennemføre. For der er rigtig meget i de indsattes miljø, som modarbejder. Når man vælger at uddanne sig, bliver man set som nørd og stræber af de andre indsatte,” mener han. 

Skal det lykkes, kræver det derfor, at nogen holder fast og støtter op, eller at der laves særlige uddannelsesafdelinger som på Søbysøgård, hvor han selv afsonede noget af sin straf. For der er alle uddannelsesbeskæftigede, og dermed er det nemmere at finde en fælles motivation.