Højskoler spiller en central rolle i dannelse af unge voksne
Af Dorthe Kirkgaard Nielsen – link til linkedin-profil https://www.linkedin.com/in/dorthe-kirkgaard-nielsen-b491366/ - for EPALE Danmark
Med 178 år på bagen kunne man tro, at de danske højskoler for længst var blevet umoderne, men N.F.S. Grundtvigs tanker om folkelig dannelse og livsoplysning har godt tag i de danske unge. Hvert år strømmer eleverne til landets folkehøjskoler for - i et socialt kostskole-fællesskab – at kaste sig over særlige interesser inden for idræt, natur, politik, mad, musik, historie og alt muligt andet.
Oven i fagene får eleverne masser af livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse med i bagagen. De tre elementer er nemlig selve hovedsigtet med de danske højskoler – nedfældet i formålsparagraffen §1 i loven om folkehøjskoler.
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening, er da heller ikke i tvivl: De danske højskoler spiller en afgørende rolle i dannelse af unge voksne i Danmark. Ved på den ene side at forme en positiv tilgang til læring i en skoleform – båret af lyst og interesse – hos såvel elever som undervisere. Og på den anden side støtte unges personlige, sociale og faglige udvikling, tilføre dem medborgerkompetencer og tilskynde dem til at blive aktive borgere i det danske samfund.
”Grundtvigs tanker om at styrke borgerne via uddannelse og livsoplysning – for at kunne være med til at forvalte demokratiet, er stadig omdrejningspunktet for de danske højskoler, og højskolerne spiller en central rolle i at skabe hele mennesker, bevidstgøre og hjælpe de unge mennesker med at se, at de har et handlerum,” siger Lisbeth Trinskjær.
Læringsrum uden pensum og eksaminer
Samtidig mener hun, at Grundtvig via sine tanker om, at ”den levende skole må udvikle sig på sine egne betingelser, og at barnet må fødes, før man ved, hvilken hue, der passer til den”, har givet højskolerne et værdifuldt frihedsbrev.
Netop friheden til at lave skole i et foranderligt samfund, men med solide rødder i noget konstant – og helt uden curriculum, eksaminer eller andre former for vurdering ser Lisbeth Trinskjær som højskolernes store styrke.
”Det unikke ved højskolerne er de pædagogiske læringsrum, hvor elevernes interesser mødes med passionen hos underviserne. Hvor eleverne kan opleve explorativ fordybelse og rum til følelser, passion og egen tankevirksomhed. Her behøver de ikke at have en taktisk tilgang til læring for at score høje karakterer, men kan beskæftige sig med noget, de virkelig brænder for – uden at skulle vurderes.”
Eleverne får øje på egen rolle i demokratiet
Hun mener, at højskolerne tilbyder de unge voksne en samhørighed, et fællesskab og et rum til selvforglemmelse i en tid med spotlys på individet, hvor de samtidig får stimuleret deres lyst til at agere og får øje for deres egen rolle i demokratiet.
”Det allerfarligste for et samfund er manglende tillid til demokratiet og politikerne, og vi højskoler prøver at vise, at politikerne er bedre end deres rygte, vi giver plads til dialog og flytter debatter ud på skolerne – vel at mærke dybe og nuancerede debatter.”
I forhold til for eksempel klimakrisen ser Lisbeth Trinskjær højskolerne som et eksperimentarium, der skal vise de unge større handlemuligheder.
”De unge tager klimakrisen med afgrundsdyb alvor og griber til det, de selv har magt over; køber genbrugstøj, begrænser Co2-udslip, bliver vegetarer/veganere og overvejer ikke at få børn, men det rækker kun kort.”
”Klimakrisen kalder på international handling og grønne investeringer, og via jordbrug, biavl, urtehaver og fokus på biodiversitet rundt på højskolerne mærker eleverne med deres egne hænder, at de kan gøre en forskel. Også her forsøger vi at bevidstgøre dem om, at de er kapable til at handle og i stand til at udfordre – også det politiske system.”
Højskoler skaber sammenhængskraft
På Danmarks ældste højskole – Rødding Højskole i Sønderjylland – er forstander Mads Rykind-Eriksen helt enig. De danske folkehøjskoler spiller en afgørende rolle i dannelse af unge voksne. Fordi man på en højskole lærer af lyst og ikke af pligt, og fordi højskolens opgave er at udfordre sine elever, vække deres undren og åbne deres øjne for nye sider af livet.
|
RØDDING HØJSKOLE Rødding Højskole tilbyder to halvårlige lange kurser med typisk 100 unge elever pr gang, der hver især betaler 50.000-60.000 kroner for et højskoleophold i 4-6 måneder. Derudover udbyder højskolen omkring 25 korte kurser – primært til seniorer og familier. Højskolen er årligt vært for omkring 175 offentlige arrangementer – såsom foredrag. Alle er åbne for lokalbefolkningen. Højskolen har 26 ansatte. |
Ifølge Mads Rykind-Eriksen ønsker Rødding Højskole at give deres elever og kursister fire ting med: 1. Demokratisk dannelse. 2. En større bevidsthed om, hvilken kultur og historie, man som dansker er rundet af. 3. At de lærer noget og drager klogere afsted, end de kom. 4. Livs- og folkeoplysning.
”Vi forsøger at få de unge til at forstå, at demokrati ikke er en selvfølge eller noget, man kan tage for givet, men at det er noget, man skal kæmpe for. En bevidsthed om deres eget vedvarende engagement, om det så er i idrætsforeninger, politiske partier, grundejerforeninger, bestyrelser mv. – men i et engagement ud over sig selv,” forklarer Mads Rykind-Eriksen.
Netop på grund af de fire grundelementer mener han, at højskolerne er med til at gøre de unge bevidste om, at de er en del af et større fællesskab på grund af kultur, sproget, historien, værdier og normer.
”Så højskoler er med til at skabe sammenhængskraft i samfundet og sikre den høje tillid, vi har i vores samfund,” mener han.
Eleverne får et større perspektiv
Rødding Højskole har helt fra begyndelsen været en almen højskole, og i dag kan elever på de lange forårs- og efterårskurser vælge imellem syv hovedfag: ”Selvforsyning & Jordbrug”, ”Tekstil & Håndværk”, ”Litteratur & Horisont”, ”Musik & Performance”, ”Politisk perspektiv & USA”, ”Design & Innovation” og ”Journalistik & Mellemøsten”.
”Men vi underviser ikke bare i fagene, men med fagene. Så hvis eleverne får undervisning i europæisk historie og den franske revolution, lærer de ikke kun om fakta, men de får perspektiv på historien – helt op til nutiden og bliver bevidste om, at demokrati ikke bare er faldet ned fra himlen.”
Ud over i selve fagene arbejder Rødding Højskole med livsanskuelse, demokratisk dannelse og medborgerskab i de daglige morgensamlinger og hver onsdag kl. 9-10, hvor der er ”Røddingdebat” om aktuelle temaer. Nogle af de seneste emner har været krigen i Ukraine, valgretsalder og samtykke.
Når der er valg – til kommunen, Folketinget eller EU – inviteres politikere ud på skolen, Grundlovsdagen den 5. juni fejres altid, og en gang om året holder skolen den politiske weekend ”Folket & Magten” i samarbejde med det journalistiske magasin Ræson og journalist Clement Kjærsgaard.
”Vi forsøger hele tiden at sætte ting i et større perspektiv og få eleverne til at forstå, at hvis de for eksempel skal forstå Ukraine-konflikten, bliver de nødt til at have et andet og større perspektiv end TikTok. For hvis de kun har et lille perspektiv, kan de hverken forstå eller se sammenhænge.”
”Samtidig forsøger vi at få dem til at tage stilling til etiske og politiske spørgsmål – gøre dem bevidste om, at alt efter hvilket parti man stemmer på, får man forskellige samfund.”
Afklaring i et læringsfællesskab
En anden type højskole er daghøjskolerne, hvor man ulig folkehøjskolerne ikke bor, men går i skole i dagtimerne. På daghøjskolen VERA skole for kunst & design i København får unge, kreative mennesker mulighed for at udleve en interesse inden for ”Arkitektur & Design”, ”Fotografi”, ”Beklædningsdesign” eller ”Billedkunst”.
|
VERA VERA skole for kunst & design tilbyder to halvårlige kurser på hver af skolens fem linjer – og skolen har typisk 70-80 elever hvert halve år, der alle betaler 13.800 kroner for at komme på daghøjskole i 18 uger. Skolen er kommunalt støttet, og skolens elever skal derfor være bosiddende i Københavns Kommune. Skolen har 13 ansatte. |
”Vi hjælper unge, kreative mennesker på vej og tilbyder dem et fællesskab omkring deres interesse. Her får de på bredest mulige vis styrket deres kompetencer og bliver afklaret i et læringsfællesskab, et vidensfællesskab og et socialt fællesskab, hvor vi også trækker en masse på vores tidligere elever, som vi bruger som karrierevejledere,” fortæller Richard Lehner, skoleleder på VERA skole for kunst & design.
”De unge står med en masse valg, og den der ulidelige lethed over alle de valg og muligheder, som de ikke ved, hvad de skal stille op med – dér kan vi som daghøjskole hjælpe de unge med et afklaringsforløb, styrke dem i deres eget ståsted og give dem tid og rum til at fornemme sig selv,” fortsætter han.
Eleverne får også vejledning og hjælp til at komme ind på de videregående kreative uddannelser i ind- og udland.
Empowerment af unge voksne
Skolen arbejder en masse med empowerment af unge voksne – for eksempel via skolens eksterne udstillingssted – et galleri 500 meter fra skolen.
”Vi skaber tid og rammer, så de unge kan komme til udtryk og udleve deres interesse. Så de arbejder alle individuelt med deres kunst, men når de skal løfte deres kunst over i grupper på fem elever, kuratere en udstilling, hænge den op og holde fernisering, så oplever de, at deres kunst får en berettigelse. Her retter de virkelig ryggen og får en selvforståelse, som der ligger en stærk empowerment i,” fortæller Richard Lehner.
Trods sit kunstneriske fokus er skolen på ingen måde en eliteskole for kunstneriske og kreative fag.
”Her på stedet hjælper vi det hele menneske på vej, så et kursus her handler ikke kun om at blive dygtig til sit kunstneriske felt, men også om at blive velbalanceret og afklaret. Til forskel fra andre uddannelsesinstitutioner har vi stor metodefrihed, og alle vores undervisere har et kunstnerisk virke ved siden af og ved, hvad det vil sige at arbejde med fotografi, kunst mv. i Danmark i 2022, så som skole har vi en kraftig fundering i samtiden.”
Samtidig har daghøjskolen demokratisk dannelse som en del af deres fundats. Noget, der arbejdes med både i fagene, via foredrag, morgensamlinger mv.
Social samhørighed på folkehøjskolerne
Hvor eleverne på VERA skole for kunst & design skal være bosiddende i København, kommer eleverne på folkehøjskolerne strømmende til fra alle egne af landet, og derfor kan højskolerne være med til at skabe social samhørighed.
”Det at skulle bo sammen med andre unge fra alle dele af landet, med forskellige politiske ståsteder, forskellige køn, forskellige baggrunde – det at mærke på egen krop, at mit ekkokammer er ikke det eneste, der findes. Det gør, at man bliver bevidst om og klædt socialt på til at forstå, hvor forskellige mennesker er – også i Danmark, og det skaber social samhørighed,” siger Mads Rykind-Eriksen.
Han kunne dog godt tænke sig, at højskolerne blev endnu bedre til at skabe social samhørighed – blandt andet ved at få flere elever med håndværker- og indvandrerbaggrund.
”Indvandrere kender ikke folkeoplysningstankegangen, og de tænker ligesom tyskere og mange andre, at hvis man går på en skole uden at få et eksamensbevis, så er det spild af penge. Men det er bestemt ikke spild af penge, fordi eleverne får de fire grundelementer med sig; demokratisk dannelse, lærdom, bevidsthed om kultur/historie og livs- og folkeoplysning,” konstaterer han.
Lisbeth Trinskjær peger på økonomien som en hæmsko for alles adgang til folkehøjskolerne.
”Nogle grupper af samfundet har simpelthen ikke økonomi til at betale for et højskoleophold, og pt. har folkehøjskolerne 42 årselever betalt af kommunerne, så vi har brug for at arbejde med det strukturelle – stipendieordninger eller flere former for støtte, siger hun.
”For man lærer ekstremt meget af at møde nogle med et andet livsforløb, fordi det vækker empati og ansvar for hinanden. For som K.E. Løgstrup sagde, hvis man ikke forstår andre mennesker, har man ikke omtanke for dem. Så vores højskoler er populære, men vi skal arbejde endnu mere med social samhørighed,” fortsætter hun.
Stor interesse for Grundtvigs tanker rundt i verden
Det er ikke kun i Danmark, at højskolerne er populære. Grundtvigs tanker spredte sig hurtigt til Norge, og i dag findes der højskoler i hele Norden. Ifølge Lisbeth Tingskjær ser man højskolelignende former for civilsamfundsskoler – med inspiration fra de danske højskoler mange steder.
”I USA og flere steder i Europa ser vi skoler skabt af lokale, der som unge har været på højskole i Danmark. Skoler med fokus på befolkningens dannelse og civilsamfundets udvikling. Lige nu har vi et initiativ i Ukraine, der er blevet sat i bero på grund af krigen, og så oplever vi en ekstrem interesse for højskoletankegangen fra Asien – især fra Japan og Korea,” fortæller Lisbeth Tingskjær.
Så Grundtvigs tanker om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse lever i bedste velgående.
FAKTA OM HØJSKOLER
Ideen om de danske folkehøjskoler udsprang i de tidlige 1830’erne fra teolog, forfatter, filosof, historiker og politiker N.F.S. Grundtvig.
Hans tanker handlede om livsoplysning og folkelig dannelse – og gik ud på at give almindelige mennesker indsigt i forhold, der satte dem i stand til at deltage i samfundslivet.
Den første danske folkehøjskole - Rødding Højskole i Slesvig – åbnede i 1844, som led i kampen for at bevare dansk sprog og kultur i grænselandet og for at forberede bønderne til at kunne deltage i det gryende demokrati.
FOLKEHØJSKOLER
- Der findes 75 folkehøjskoler i Danmark opdelt i syv højskoletyper.
- De fleste er almene og grundtvigske højskoler. Derudover findes fagspecialiserede højskoler, idrætshøjskoler, livsstilshøjskoler, kristne/spirituelle højskoler, ungdomshøjskoler og seniorhøjskoler.
- Folkehøjskolerne er kostskoler, hvor man bor og har undervisning i forskellige fag og emner på henholdsvis lange kurser – fra 12-40 uger eller korte kurser, der typisk varer 1-2 uger.
- Hvert år har de danske folkehøjskoler omkring 40.000 elever/kursister – heraf cirka 11.000 på de lange kurser.
- Priserne på de lange kurser svinger fra omkring 1.200 til 2.500 kroner om ugen.
- Man skal være fyldt 16 år for at komme på ungdomshøjskole og 17,5 år for at komme på de andre højskoler.
DAGHØJSKOLER
- Der findes 17 daghøjskoler i Danmark.
- Daghøjskoler er frie folkeoplysende skoler, hvor formål, fagudbud og miljø er højskolepræget, men det er samtidig en del af ideen med skoleformen at styrke deltagernes muligheder i forhold til uddannelse og arbejde.
- Daghøjskolerne er som udgangspunkt for alle voksne. De fleste er unge voksne, men der er deltagere i alle aldre.
- Nogle daghøjskoler har en markant faglig profil, andre er specialiserede i at arbejde med mennesker, der har særlige behov for eksempel af helbredsmæssige grunde.
- På daghøjskolerne foregår undervisning og aktiviteter i dagtimerne med typisk 20-30 timer pr. uge.
- Der går omkring 4.000 kursister årligt på de danske daghøjskoler.
