Af Lene Rimestad - www.rimestad.dk

Den højskolepædagogiske uddannelse skal give højskolelærerne grundlaget for at kunne håndtere deres frihed og ansvar og de mange forskellige muligheder og problemer, der følger med. Ikke kun de faglige, men også de meget personlige.

Hvordan kan man som højskolelærer være med til at skabe et forpligtende fællesskab? Hvordan bruger man både sine faglige og sine menneskelige egenskaber til at danne, uddanne og ”livsoplyse” de elever, som højskolen optager? Hvordan bidrager man til, at eleverne får den bedst mulige rejse både under og efter opholdet på højskolen?

”Det er jo vildt spændende og meget privilegeret at være højskolelærer, men det er også meget ansvarsfuldt og ofte svært at håndtere. Højskolelærere har en udstrakt frihed, men står også med et stort ansvar, fordi eleverne er på skolen døgnet rundt, og lærerne skal håndtere mange forskellige situationer,” siger Jonas Møller, der er pædagogisk konsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Rammen for de danske folkehøjskoler er anderledes end for andre uddannelsesinstitutioner. Højskolerne  er karakter-, eksamens og pensumfri, og der stilles heller ikke nogen specifikke krav om uddannelse eller baggrund til højskolelærere.

”En forstander på en højskole kan ansætte, hvem hun vil, og højskolelærere behøver ikke have en bestemt uddannelse for at blive ansat,” siger Jonas Møller.

Det giver vide muligheder for at ansætte de bedste fagligt og personligt egnede til jobbet. Personalegruppen på en højskole består ofte af en flok meget forskellige mennesker. Opgaven som højskolelærer er samtidig omfattende og vidtrækkende. Som højskolelærer skal man kunne række ud over det faglige og dybt ind i det menneskelige for at opbygge de relationer, som et højskoleophold også indebærer.

Kurser for alle ansatte

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD, faciliterer forskellige kurser og netværk til alle de forskellige faggrupper, som arbejder på en folkehøjskole, fra pedel til forstander. De udbyder blandt andet et kort kursus for nye højskolelærere, hvor lærerne introduceres til rammer og vilkår for folkehøjskolerne i Danmark. Men derudover udbyder FFD også en længere efteruddannelse i pædagogik for højskolelærere, Højskolepædagogisk Uddannelse, HPU.

”Nogle har vægret sig ved at sætte ord på og begrebsliggøre en højskolepædagogik, fordi der har været en opfattelse af, at det, der foregår på en højskole, næsten er noget magisk, der ikke kan beskrives, men skal opleves” siger Jonas Møller. ”Og det skal selvfølgelig helst opleves, men vi skal også være i stand til at tale om det internt i højskoleverdenen og med andre uden for. Og det forudsætter, at vi udvikler et sprog og en forståelse for det, der er særligt ved højskolen som skoleform, understreger han.

Formålet med uddannelsen er at give højskolelærere med nogle års erfaring en basis for at reflektere over deres egen praksis. Dels med afsæt i højskolernes langvarige historiske traditioner, dels med afsæt i deres egen højskoles værdigrundlag og egne kompetencer.

Uddannelsen i højskolepædagogik er ikke obligatorisk og er ikke for helt nye lærere, for det er vigtigt at kursisterne har erfaring nok til at kunne tænke over, hvordan de selv agerer, og hvad de gerne vil være bedre til.

Uden de rammer, vi kender fra andre uddannelsesinstitutioner, men med nogle andre rammer, der er præget både af dybe traditioner og radikal fornyelse kræver det en særlig tilgang til at gennemføre Højskolepædagogisk Uddannelse.

”Vi har fokus på, hvordan kan man koble traditionerne og højskolernes kernebegreber med lærerens egen virkelighed og praksis, og der findes ikke en metode, en løsning eller en endegyldig sandhed, men en helt bunke meget vigtige spørgsmål” siger Jonas Møller.

Derfor lægger hele uddannelsen op til, at kursisterne undervejs relaterer teorierne til egen praksis med spørgsmålene: Hvordan arbejder jeg med det? Hvad vil jeg gerne opnå? Hvordan kan jeg gøre det?

Skal give mening

Jonas Møller har selv prøvet mange forskellige roller i højskolernes regi. Han har været underviser på en højskole, han har været viceforstander og konstitueret forstander i en periode, og han har både tidligere og nu haft en stilling som konsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, hvor han udvikler kurser til og underviser ansatte på højskolerne.

”Nogle gange skal vi som højskolelærere håndtere nogle livstunge situationer, og jeg skal kunne svare en elev, så det giver mening for deres liv og deres fremtid,” siger han.

Det er altså ikke nok kun at kunne sit fag og undervise i for eksempel skuespil, keramik, musik, drama eller historie. Det kræver også dømmekraft, fantasi, menneskelighed og indlevelse at kunne håndtere den konkrete situation i den konkrete kontekst.

”Det handler om, hvordan jeg som lærer kan tage det ansvar på mig på en god måde og med et pædagogisk udgangspunkt,” siger Jonas Møller.

For der findes ikke svar på alle de spørgsmål, som kan opstå i undervisningen og i sociale sammenhænge på en højskole.

”Der er mange dilemmaer, masser af bøvl og muligheder for at begå fejl, og der er ingen endegyldige svar på, hvad der er rigtigt, men kurset giver nogle orienteringspunkter og støtte til at finde svar på: Hvad gør jeg med denne elev i denne situation,” siger Jonas Møller.

Det gælder både en pædagogisk og didaktisk forståelse og en forståelse af de idealer og den bevægelse, som højskolerne er en del af.

Fem forskellige moduler

Højskolepædagogisk Uddannelse består af fem moduler på hver en uges internat på en ny højskole hver gang.

”Vi efterligner formen og tilgangen fra højskolerne, så vores kursus afspejler det, kursisternes egne elever oplever,” siger han.

Det betyder også, at der er fællessang, oplæg og aktiviteter om aftenen og sociale relationer mellem kursister og undervisere.

Nogle moduler handler om højskolernes værdigrundlag, traditioner og historie, andre om lærernes konkrete praksis, didaktik og pædagogik, men fælles for modulerne er, at teorier og abstrakte tanker straks knyttes til det konkrete, den enkelte lærer arbejder med. Det er målet at give kursisterne et indblik i den aktive højskolebevægelse med dens mange forskellige udtryk, men dog et fælles værdigrundlag.

Jonas Møller tog selv uddannelsen i 2009.

”Jeg blev overrasket over, hvordan det ud over et uddannelsesforløb blev en oplevelse og et fællesskab, der rækker ud over selve kurset,” siger han.

På kurset konfronteres kursisterne med andre tilgange til jobbet og andre måder at drive højskole på, når man skal være sammen med 15-20 andre højskolelærere fra andre højskoler.

”Kursisterne får udfordret deres egen forståelse af, hvad en højskole er og bør være” siger Jonas Møller.

Som for højskoleeleverne supplerer den faglige og sociale udvikling på Højskolepædagogisk Uddannelse hinanden.

”Når man mødes socialt og får en personlig relation ud over at sidde på skolebænken, så tør man måske være mere ærlig og sårbar og dele erfaringer, succeser og fiaskoer med de andre. Det kan man ikke sætte på formel i undervisningen, så det er helt afgørende for et godt kursus, at vi mødes og bor og lever sammen, fordi det giver den mulighed for at skabe et forpligtende fællesskab og både tale om og mærke på egen krop, hvad en højskole er” siger Jonas Møller.