Skrevet af Lene Rimestad - www.rimestad.dk

 

Lærere og vejledere fra VUC’ere og erhvervsskoler mødtes med forskere for at diskutere frafald og fravær i en forskningscirkel. Metoden resulterede i ny viden, der umiddelbart kunne omsættes i arbejdet med eleverne.

En ansat fra VUC fortalte om sine positive erfaringer med gruppevejledning for eleverne på den VUC-uddannelse, hvor han underviste.

"Må vi få de spørgsmål, du bruger til gruppevejledningen," spurgte nogle af de andre, der syntes, at det lød spændende.

I lokalet sad lærere og vejledere fra HF & VUC Fyn, Campus Vejle, SOSU Østjylland, HF & VUC Nord og Aarhus HF & VUC sammen med to forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Læreren delte gerne sine spørgsmål med de andre i gruppen. Forskerne kunne samtidig forklare, hvor meget social inklusion betyder for eleverne: At føle at man er en del af gruppen er afgørende for, om man fortsætter sin uddannelse. Gruppevejledning kunne være en brugbar metode til at give eleverne forståelse for, at de ikke var alene med deres oplevelser. Nogle af de andre lærere i gruppen ville gerne afprøve metoden med gruppevejledning med inspiration fra spørgsmålene og den viden, de nu havde.

Sådan kan en scene fra en forskningscirkel se ud. Forskningscirklen er en metode, hvor praktikere mødes med forskere for i fællesskab at løse et problem. Både praktikere og forskere får kompetenceudvikling i form af ny viden og især nye, nemt omsættelige forslag til ændringer i praksis.

 

Kort vej mellem teori og praksis

”Metoden har nogle meget store fordele ved at engagere deltagerne og koble teorier med praksis og erfaring,” siger professor Bjarne Wahlgren, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, der sammen med en kollega stod i spidsen for en af tre forskningscirkler i projektet ”At blive på sporet”.

”I stedet for at sende folk på kursus, hvor de for eksempel får et foredrag om et emne, kan forskningscirklen bruges som kompetenceudvikling,” siger Bjarne Wahlgren.

I fællesskab skulle lærerne og forskerne granske frafald blandt eleverne på uddannelserne. Forskerne, blandt andre Bjarne Wahlgren, inviterede praktikerne, to lærere fra hver uddannelse til syv møder om emnet frafald og om, hvad man kunne gøre for at styrke eleverne beslutningskompetence.

”Forskningscirklen kan løse mange af de problemer, der ellers ligger i kompetenceudvikling,” siger Bjarne Wahlgren.

Især transferproblemet, der handler om, hvordan man anvender det, man lærer i praksis, er løst med metoden. Forskningscirklen indebærer nemlig, at lærerne udveksler deres konkrete erfaringer på møderne og i tiden mellem møderne afprøver den nye læring. På det næste møde fremlægger lærerne for hinanden, hvordan det så gik. Hvordan blev læringen afprøvet? Hvad var resultaterne og de nye erfaringer?

”Det skærper læreprocessen og giver en form for afklaring af, hvad man har lært, når man skal fortælle andre om det,” siger Bjarne Wahlgren.

Fremlæggelserne krævede, at praktikerne forholdt sig til egen praksis, så de kunne fortælle om deres erfaringer til de andre på en god måde. Og det gav deltagerne ansvar for, at møderne blev givende. Det ansvar hang ikke kun på forskerne.

 

Gode resultater

Udveksling af konkrete erfaringer kombineret med teoretiske perspektiver, konkret praksis og videnskabelige undersøgelser gav ifølge Bjarne Wahlgren meget gode resultater på flere fronter.

I rapporten står: ”Mødernes primære formål har været at udforske og udvikle viden om beslutningsprocesser ved at sammenstille og -knytte forskernes og praktikernes erfaringer og på den baggrund udvikle ny viden og praksis på skolerne samt generere forskningsresultater af international interesse. Anvendelse af forskningscirkelmetoden har vist sig at have en mobiliserende og motiverende effekt, der har bidraget til en stor kontinuitet og aktivitet i hele projektets løbetid.”

I modsætning til mange andre projekter om frafald dykkede forskningscirklerne og undersøgelserne ned i beslutningsprocessen for den enkelte elev i den hverdag, som eleven oplevede – sammen med lærere, vejledere og de andre på holdene. Hvornår vaklede eleven i sin lyst til og tro på, at han eller hun var i gang med det rigtige? Hvad kunne man som lærer eller vejleder gøre? Hvornår skulle man sætte ind, så eleven fortsatte?

”Vi fik en fornemmelse for, hvordan eleverne tænker, og hvordan kan vi gribe ind,” siger Bjarne Wahlgren.

 

Mange muligheder for handling

Netop den viden gav lærerne mange muligheder for konkret, konstruktiv handling i deres dagligdag – en form for kompetenceudvikling, som de sandsynligvis ikke ville kunne opnå ved at tage et almindeligt efteruddannelsesforløb.

Møderne foregik ved, at forskerne faciliterede forskellige samtaler om emner med relation til fravær og frafald. Lærerne gik fra møderne med inspiration til metoder, de kunne afprøve til næste gang. Udover forskningscirklerne interviewede forskerne eleverne flere gange blandt andet om emner, der havde været oppe i forskningscirklen. Eleverne skulle også svare på surveys undervejs. Forskerne interviewede også praktikerne fra uddannelsesinstitutionerne. Og skolerne skulle beskrive og diskutere deres indsats. På forskningscirkelmøderne delte forskerne deres resultater med lærerne.

”Det er en supercocktail til kompetenceudvikling,” siger Bjarne Wahlgren.

Velux-fonden har støttet projektet ”At blive på sporet”. Men vil man selv kompetenceudvikle med inspiration fra metoden og uden forskere og forskning, kan man lave en læringscirkel, der behandler forskellige temaer, og hvor deltagerne lærer af hinandens erfaringer og praksis. Det vigtige er, at erfaringsudvekslingen er struktureret, kontinuerlig og systematisk i forhold til det forhold, man vil arbejde med, eller det problem, man vil løse.

 

 

Forskningscirklen som metode Forskningscirklen foregår ved at Praktikere og forskere mødes flere gange om et afgrænset emne – gerne på deltagernes uddannelsesinstitutioner i de lokaler, som eleverne bruger. Forskerne fremlægger teorier og resultater fra deres undersøgelser. Praktikerne fremlægger og diskuterer forskellige deres egne tilgange, metoder og erfaringer. Praktikerne afprøver konkrete metoder. Forskerne undersøger effekten af de forskellige metoder. Sammen udveksler de erfaringer, læring og udvikler nye tilgange. Metodens fordel er, at praksis med det samme kobles med forskningen og omvendt. Derfor er læringen fra møderne nemme at omsætte og afprøve i det daglige arbejde. Hvis man ikke har mulighed for at inddrage forskere, så kan man opbygge læringscirkler med andre praktikere. Ved at udveksle erfaringer, stille konkrete udfordringer og opgaver til hinanden, kan læringscirkler også fungere som kompetenceudvikling. Kilde: Professor Bjarne Wahlgren; ”At blive på sporet. Nye perspektiver og bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for unge voksne” af Kristina Mariager-Anderson, Susanne Gottlieb, Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog; ”Udvikling af kompetence gennem forskningscirkelarbejde” af Bjarne Wahlgren, Kognition og Pædagogik nr. 119 marts 2021.

 

Projektet ”At blive på sporet” Mange faktorer påvirker, om en elev møder op til undervisning på sin uddannelse og fuldfører. Forskningsprojektet ”At blive på sporet” undersøgte de forskellige faktorer, men med fokus på beslutningsprocessen: Hvad udløste eller kunne potentielt udløse, at eleven blev væk fra eller stoppede på uddannelse? Faktorerne er blandt andet elevens målorientering, personlige forhold som tro på sig selv, skoleinterne forhold som forholdet til læreren i undervisninger og tilhørsforhold i klassen, undervisningens form og indhold og eksterne forhold som økonomi eller elevens relationer uden for skolen. De vigtigste parametre er, at eleven har et mål med og er motiveret for at tage uddannelsen. Men også de skoleinterne parametre vægter højt: Hvordan elevens forhold til underviseren er, hvordan eleven oplever samtalepartnere på skolen, fx lærere, vejledere og psykolog og elevens tilhørsforhold i klassen betød også meget. Man kan læse meget mere om projektet på hjemmesiden: https://projekter.au.dk/at-blive-paa-sporet/.