Af Dorthe Kirkgaard Nielsen – link til linkedin-profil https://www.linkedin.com/in/dorthe-kirkgaard-nielsen-b491366/

 

Den digitale omstilling buldrer afsted, og Danmark har førertrøjen som et af verdens mest digitaliserede lande. Senest kom Danmark ind på en 4. plads i OECDs nye Digital Government Index, som benchmarker digitaliseringen af den offentlige sektor i 33 lande.

De seneste års danske digitaliseringsstrategier har fokuseret på at effektivisere borgernes møde med velfærdsstaten gennem selvbetjeningsløsninger på stort set alle områder – fra sociale ydelser over sundhedspleje, skoler, byggetilladelser mv.

I dag viser de officielle tal, at omkring 90 procent af danskerne er digitale i deres møde med det offentlige. Forstået på den måde, at kun omkring 10 procent er decideret fritaget for at kommunikere med det offentlige via digitale platforme.

Men er den digitale omstilling lig med øget demokrati og lighed? Eller deler digitaliseringen samfundet op i dem, der kan deltage, og dem der udelukkes? Ét er sikkert – med en så kraftig digital fremdrift stilles der store krav til den enkelte borger om et forholdsvist højt niveau af digitale færdigheder for at deltage på lige vilkår i samfundet.

Digitalisering reproducerer ulighed

Søren Skaarup, post.doc på Center for Offentlig IT på IT-Universitetet i København kan ikke svare entydigt på, hvad den omfattende digitale omstilling i Danmark – både i det offentlige og det private - har betydet for lighed og demokrati. For på den ene side giver digitale løsninger øget og nemmere adgang til services, informationer, til at blive hørt, få indflydelse mv.

Søren Skaarup, post.doc på Center for Offentlig IT på IT-Universitetet i København kan ikke svare entydigt på, hvad den omfattende digitale omstilling i Danmark – både i det offentlige og det private - har betydet for lighed og demokrati. For på den ene side giver digitale løsninger øget og nemmere adgang til services, informationer, til at blive hørt, få indflydelse mv.

På den anden side kræver det nogle grundlæggende forudsætninger – ligesom det altid har gjort – både før og efter digitaliseringen.
”Digitaliseringen sænker barriererne for nogle. For andre betyder det et ekstra lag af kompleksitet og kompetenceniveau, men det overordnede billede er, at dem, der oplevede udfordringer før, oplever et ekstra lag af udfordringer med den digitale omstilling.”

”Har du svært ved at læse, er det også svært at læse digitalt. Er du dårlig til dansk, er det også en udfordring digitalt – nok endnu sværere i forhold til det offentlige, fordi du kan blive usikker på, hvad du egentlig skal gøre og har brug for tale med nogen for at afklare usikkerheden. Samtidig ser vi nogle grupper af kognitivt udfordrede og en lille gruppe af ældre mennesker over 80 år, hvor selve teknologien er en barriere, men helt overordnet reproducerer digitaliseringen primært den ulighed, der er i forvejen,” siger Søren Skaarup.

 

Digitalisering med effektivisering for øje

Yderligere peger han på, at Danmark har digitaliseret lidt med hovedet under armen. Med et entydigt fokus på effektivisering og mindre ressourceforbrug.
”Udgangspunktet har ikke været digitalisering med fokus på transparens, demokratiudvikling, medindflydelse, samarbejde mv. Det har handlet om økonomi og ikke om digitalisering i et større samfundsmæssigt perspektiv. Det vigtige har været at få digitaliseret så meget som muligt – ikke om det gav mening eller gav en bedre service,” mener han.

”Tidligere var det offentlige kendetegnet ved noget konkret, befolket med mennesker som mig selv og ofte tæt på. I dag er det ofte kendetegnet ved at være et fjernt, abstrakt organ, hvor selvbetjening bliver en samlebåndsproces, hvor borgeren ses som en passiv afsender af data og modtager af en afgørelse, og det kan have betydning for vores demokrati og demokratiopfattelse.”

 

Nemmere adgang – men til hvad

I forhold til demokrati har det aldrig været nemmere at deltage i den offentlige samtale eller komme til orde, men alligevel er Søren Skaarup i tvivl om, digitaliseringen har gavnet eller skadet i den henseende.

”Det er meget mudder – en kakafoni af stemmer, så måske drukner samtalen i endnu højere grad end før, og trods nemmere adgang kræver det stadig nogle forudsætninger at deltage i den demokratiske samtale i form af baggrundsviden, retoriske evner mv.  Så alle kan blive hørt, men af hvem? Og hvilken effekt har det egentlig?”

 

Borgerne skal have domænekompetencer

Søren Skaarup mener heller ikke, at Danmark er lykkedes med at skabe en befolkning med et tilstrækkeligt højt niveau af de nødvendige færdigheder, så alle kan deltage på lige vilkår i et gennemdigitaliseret samfund.

”Nej, der er vi slet ikke endnu, og vi kommer heller aldrig derhen. Ligesom alle danskere heller ikke bliver gode til at læse. Vi kan klart sænke barriererne, så det bliver nemmere – ved at lave bedre og mere fleksible løsninger. Blandt andet giver det ikke mening, at hjemløse mister deres ydelse, fordi de ikke dukker op til et møde på socialforvaltningen – et møde de er indkaldt til via e-boks, som de aldrig læser,” mener Søren Skaarup.

Ifølge Søren Skaarup handler det mindre om mangel på digitale færdigheder, men om mangel på læse-, skrive- og danskkompetencer. Samtidig handler det om at give borgerne tilstrækkeligt med ”domænekompetencer” – eller rettere bureaukratiske kompetencer; viden om ydelser, om services, om det offentlige, men også erfaring med forskellige livssituationer, hvor man får brug for det offentlige – så man er mere tryg og sikker i at klare sig digitalt – uden en fysisk person, der kan hjælpe en på vej. 

”Vi skal som samfund designe løsninger, der passer til målgruppen og sørge for at give borgerne nogle færdigheder, så de føler sig klædt på til selv at ordne ting med det offentlige på nettet,” siger Søren Skaarup.

 

Den digitale dannelse af borgerne er altafgørende

Når vi taler digitaliseringens betydning for demokratiet, mener Søren Skaarup igen, at basale tekniske it-færdigheder er det mindste problem.

”Det handler i høj grad om hele it-dannelsesfænomenet. Selvfølgelig skal borgerne have basale tekniske kompetencer, så de kan bruge e-boks, NemID mv., men det allervigtigste er at give borgerne en bredere forståelse af teknologi. For man kan sagtens være god til at klare ting med det offentlige digitalt - uden at have digital dannelse og omvendt.”

Her peger Søren Skaarup blandt andet på vigtigheden af etik, hvordan man opfører sig på nettet, på kildekritik, medieforståelse - en grundlæggende forståelse for, hvordan algoritmer arbejder, så man kan gennemskue, hvad digitaliseringen gør. Blandt andet i forhold til den offentlige debat, der er i risiko for at blive mere polariseret, da de sociale mediers algoritmer sørger for, at man hele tiden bliver præsenteret for mere af det samme og den samme holdning.

”Hele det her felt, der handler om at gennemskue, hvad teknologien gør, er afsindig vigtigt, og i min optik er den digitale dannelse langt vigtigere end for eksempel at lære andengradsligninger,” pointerer Søren Skaarup.

 

Mulighed for bredere udbud af fag – til flere kursister

På VUC Storstrøm har man helt tilbage til 2009 arbejdet med digitalisering i undervisningen, og i dag betragter VUC Storstrøm det som en del af deres kerneopgave at give deres kursister digital dannelse og digital opgradering.

”Digital dannelse og digital opgradering er simpelthen afgørende, hvis vores kursister skal uddannes til job, videre uddannelse og deltagelse i samfundet. Det kan godt være, du kan finde et job, som ikke er så bogligt – men alt er til gengæld digitalt, og hvis du skal kunne indgå på lige vilkår i samfundet, skal du kunne bruge e-boks, NemID mv.,” siger Rasmus Kjær Kristiansen, udviklingschef på VUC Storstrøm.

På VUC Storstrøm har de en egentlig fjernundervisningsafdeling, hvor kursister kan tage undervisningen digitalt, når det passer for dem, og så har de den ”Den hybride skole”, hvor eleverne tilgår undervisningen enten hjemmefra – eller i et af VUC Storstrøms i alt 26 hybride klasselokaler – med toptunet udstyr i forhold til video, lyd mv.

”Her kræver undervisningen til-tiden-værelse – ikke tilstedeværelse, og det er digital undervisning, der foregår på samme tid – enten ved fysisk fremmøde på en af vores skoler eller via opkobling hjemmefra.”

”Via den hybride skole kan vi tilbyde langt flere fag til vores elever, som er spredt ud over et stort geografisk område, så her kan lærerne undervise elever i både Maribo, Faxe og Næstved på samme tid. Så digitaliseringen giver os mulighed for et bredere udbud af fag, og kursisterne har faktisk mulighed for at deltage, uden at det rent geografisk bliver uoverskueligt,” fortæller Rasmus Kjær Kristiansen.

 

Alle skal have indlejret digitale kompetencer

VUC Storstrøm står – sammen med Region Sjælland – bag Nordisk Center for Digital Voksenlæring, hvor de sammen vil forsøge at lave en digital onboarding, inden kursisterne starter på VUC Storstrøm.

”Ved for eksempel at udvikle kurser til mobiltelefoner eller computere, så kursisterne kan lære at bruge Teams, Canvas LMS, Google mv., inden de starter på skolebænken. Alle har en mobiltelefon, og hvis de ikke har en computer, kan de låne en af os,” forklarer Rasmus Kjær Kristiansen.

Han pointerer, at VUC Storstrøm ikke bare vil tilbyde kurser i IT-værktøjer, fordi de skal bruges i undervisningen.
”Nej, for os handler det om en erkendelse af, at alle bliver nødt til at have de her digitale kompetencer indlejret, så vi lever, som vi prædiker, kan man sige. Vi forsøger at sikre, at kursisterne har de rette digitale værktøjer/kompetencer, så de kan tilgå undervisningsmaterialer, tage fælles noter, deltage i digitalt gruppe arbejde og alt muligt andet. Når vi har lært dem de digitale kompetencer, kan de også bruge e-boks, NEM-id mv.”

 

Voksenlæring spiller en stor rolle

Rasmus Kjær Kristiansen er helt enig med Søren Skaarup i forhold til, at digitaliseringen forstærker udfordringerne for dem, der er udsatte i forvejen.

”Vi har en særlig gruppe af voksne, der ikke er lykkedes første gang med uddannelse eller job, og hvis du har svært ved at tage en uddannelse, svært ved at tage et job – og du heller ikke har styr på de digitale færdigheder, bliver du yderligere udsat,” siger Rasmus Kjær Kristiansen.

Han mener, at voksenlæringen har en stor rolle i digitaliseringen.

”Fordi vi netop kan hjælpe nogle af dem, der ikke er lykkedes første gang, og vi kan give dem de rette kompetencer til at indgå i uddannelse, job og demokrati, og hele den her digitale omstilling bliver de nødt til at få ind under huden ved at prøve digital undervisning i praksis.”

”Her på VUC Storstrøm indgår digital dannelse og digital uddannelse på lige fod med dannelse og uddannelse, og vi skal både lære dem konkrete it-værktøjer og den digitale dannelse i form af god tone i debatter, kildekritik og bredere teknologiforståelse,” mener Rasmus Kjær Kristiansen.

Første skridt er erkendelse af manglende færdigheder

På eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring er man enig i, at digitaliseringen spiller - både en stigende rolle i voksenlæring – og at voksenlæring spiller en stor rolle i digitaliseringen.

”I og med at vi skal være stadigt længere på arbejdsmarkedet, er der brug for løbende efteruddannelse, og digitalisering er med til at gøre efteruddannelse til en mulighed for flere. Med digital efteruddannelse kan man samles fra mange lande eller fra geografiske spredte egne, fordi man ikke behøver at være til stede fysisk. Så digitalisering øger mulighederne for voksenlæring – giver simpelthen nemmere adgang,” mener Daniella Tasic Hansen, specialkonsulent i e-læringspædagogik hos eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring.

Samtidig mener hun, at et gennemdigitaliseret samfund som det danske – med krav om basale it-færdigheder – skal afspejles i efteruddannelse. I både form og indhold.

”Basale it-færdigheder er en forudsætning i dagens Danmark, og uddannelses-/efteruddannelsesinstitutioner har et stort ansvar i forhold til at erkende, hvis nogle af deres elever/kursister og undervisere ikke har de rette kompetencer. Hvis der er en barriere omkring manglende it-tekniske færdigheder, kræver det måske noget sidemandsoplæring, samtaler eller kollegial sparring – eller måske et andet tilbud,” siger Daniella Tasic Hansen.

”For at løfte niveauet i forhold til it-færdigheder er første skridt dog erkendelse – og det må ikke være skamfuldt at mangle nogle kompetencer. Det skal frem i lyset, så kompetencerne kan hjælpes på vej.”

Stort potentiale i blended learning

Daniella Tasic Hansen ser store fordele ved e-læring, fordi man med digital undervisning kan tilgå materialer og ressourcer, når det bedst passer den enkelte elev eller kursist.
”Med e-læring udvider man læringsrummet, fordi den digitale undervisning kan tilgås, når eleven føler sig motiveret og inspireret. Der er mulighed for individuel refleksion, repetition, samskabelse mv.”

Daniella Tasic Hansen minder dog om, at man altid skal have fokus på det didaktiske og pædagogiske, når man inddrager e-læring.
”Det skal ikke være en økonomisk øvelse, når man inddrager e-læring. Fokus skal være på at få flere i uddannelse og på uddannelse af høj kvalitet.”

Hun ser nogle store potentialer i blended learning, hvor man bruger det virtuelle rum i kombination med fysiske fremmøde-aktiviteter.

”Blended learning har en rigtig god effekt, fordi man i en kombination høster fordelene ved såvel online som fordelene ved at være i det fysiske rum. Det fysiske læringsrum giver en masse blandt andet i forhold til fællesskab, de uformelle relationer og mere levende dialoger.”

Når det handler om it-tekniske udfordringer er det også langt nemmere at række ud til andre – og på den måde få hjælp, pointerer Daniella Tasic Hansen.