Skrevet af Lene Rimestad for EPALE Danmark

Denne artikel er en del af artikelrækken om inklusion i voksenlæringssektoren, som EPALE Danmark får produceret i år.

”Jeg endte med at gå 74 kilometer på de fire dage, vi var af sted. Jeg skulle bare ikke misse noget. Jeg deltog i alle aktiviteterne.”

Sådan beskriver Belinda Kjær sin studietur til Rom med sit hold fra VUC Storstrøm. Det var hendes første flyvetur, og hun er med egne ord ”fyldt op med gode ting” fra turen.

”Det var helt vildt, det kan jeg leve længe på,” siger hun og beskriver det som en ”powerfornemmelse” og en følelse af at kunne meget mere, end hun troede muligt.

Hendes medkursist Nanna Ebbe supplerer:

”Det gjorde også meget for vores sammenhold,” fortæller hun. ”Man fik lov til at se hinanden sårbare, og vi hjalp hinanden meget,” siger hun.

For eksempel var en af de mandlige kursister god til at passe på de lyshårede piger, når de oplevede, at nogle mænd blev lidt for nærgående.

Charlotte Friis var også med på turen. Hun har rejst før med sine forældre, men oplevede, at hun også godt kunne være den voksne og tage ansvar for både sig selv og andre, der havde brug for det.

”Vi lærte at rumme hinanden på en anden måde og mere end på en almindelig skoledag, fordi vi skulle dele værelser og være sammen mange dage i træk,” siger hun.

Via Erasmus+ akkrediteringsprogrammet er det nu muligt for voksne på for eksempel VUC at få mobilitetsmidler til studieture. Det kræver, at uddannelsesinstitutionen samarbejder med lokale uddannelser i det land, som man besøger. VUC Storstrøm har sendt flere grupper kursister i alderen 18 til 40 år af sted på rejser, som kursisterne ellers ikke ville have mulighed for at komme på.

Underviser Claes Krogh har haft ansvaret for studiebegynderkurset ”Undervisning og læring”. Han peger på, at studieturene øger inklusionen.

Kursisterne på de hold, VUC Storstrøm har sendt afsted, har mange forskellige baggrunde og kan have forskellige udfordringer, der kan gøre det svært at tage en uddannelse. Nogle har diagnoser som angst eller depression, nogle har tunge ting i bagagen. Nogle har familie og børn og har svært ved at overskue en rejse til udlandet. Det er en gruppe af unge voksne, der nemt kan falde fra en uddannelse, så gode relationer og andre måder at lære på kan være afgørende for deres motivation.

Claes Krogh oplevede, at kursisterne voksede både fagligt og socialt på turen. Fagligt havde de blandt andet geometri, historie og kultur, en masse engelsk og noget idræt, men de fik også en masse praktisk læring og aha-oplevelser.

”Der var en faglig vinding, men også en social, og de fik bedre studiekompetencer. Det er måske ikke målbart, men nogle af dem fik en anden tro på sig selv. Det handler også om at få tændt et lys og få selvtillid,” siger han.

At stå i modvind

En del af kursisterne fik hjælp til både pas og rejseforsikring. For nogle havde aldrig været uden for landets grænser eller gået igennem security-tjekket i en lufthavn. Mange havde ikke set så storslåede bygninger som Peterskirken og Vatikanet i Rom eller kirken Sagrada Familia i Barcelona.

På alle turene har der været to undervisere til forskellige størrelser af hold. Claes Krogh understreger, at han allerede inden turene havde opbygget en god relation til kursisterne.

”Man skal turde stå i modvind, og jeg stod i modvind undervejs. Man skal være relationelt stærk, og man skal være tydelig og sige, at ’nu er det alvor’. Jeg har respekt for dem, og de har respekt for mig, og de skal også vide, at hvis de er utrygge, så kan jeg hjælpe. Jeg skal nok fikse det,” siger han.

Kursisterne har været på mange ture lokalt, og det er en del af undervisningen at komme ud af klasselokalet og besøge relevante steder. Men studieturene var i en helt anden liga – både hvad angår varighed, udfordringer og indhold. Som underviser skal man også kunne tilpasse sig situationen og øjeblikket. Både i modvind og medvind.

”Man skal være omstillingsparat”, siger Claes Krogh.

Hans respekt for kursisterne gjorde, at han lyttede til deres brændende ønske om at bade i Middelhavet. I en kort pause i det hårdt pakkede program nåede kursisterne at tage en to timer lang togtur til stranden for at bade i tre kvarter og tage toget tilbage.

”Det var det hele værd at stå der på stranden og se dem hoppe i vandet,” siger Claes Krogh.

Han er ikke i tvivl om, at en studietur for netop denne gruppe voksne er med til at understøtte og udvikle dem til hele mennesker og gøre dem mere studieparate.

Kursisterne kan heller ikke anbefale muligheden nok til andre.

”Det er en gave” siger de.

Også Claes Krogh ser turene som noget meget positivt. Først troede han ikke rigtigt på, at man kunne arrangere den type ture for mobilitetsmidlerne.

”Det sociale på sådan en tur gør også meget godt for undervisningen herhjemme,” siger han.

Anbefalinger

Tidligere udviklingskonsulent i VUC Storstrøm Line Sun Mi Jensen, der blandt andet har været med til det praktiske omkring ansøgninger og praktiske forhold anbefaler, at man i god tid sørger for kontakt til en modtagerinstitution. Et godt netværk kan være afgørende, for at turene kan gennemføres.

”VI har lavet mange Erasmus-projekter, så vi har mange partnere, der også kan hjælpe os med at få kontakt til andre i landet,” siger hun.

Det handler om at finde partnere, som ligger både tæt på en by eller andet, der er værd at besøge, og gerne tæt på en lufthavn, hvis man vil flyve til stedet.

Mobilitetsmidlerne er tænkt som et tilskud, og derfor skal man nøje overveje budgettet – hvad kan skolen selv bidrage med økonomisk. Det har været dyrere at rejse med fly end med bus. Fordi kursisterne kan være sårbare, skal der også være økonomisk luft til afbud. Hvis en kursist ikke kommer med på turen alligevel, bliver udgiften ikke dække af mobilitetsmidlerne. Unge under 18 kan ikke få tilskud.

Desuden kan det være svært at finde undervisere, som har kompetencerne til og mod på at rejse med en så blandet gruppe af kursister, for det kan give mange forskellige udfordringer før afrejsen og undervejs.

Det har heller ikke været helt nemt at finde rundt i regler og systemer.

”Kontakten med og støtten fra EPALEs danske organisation har været uvurderlig,” siger Line Sun Mi Jensen. ”Det har været enormt betryggende at kunne have hjælpen lige ved hånden i en administrativt lidt streng proces.”

Når kursisterne bliver bedt om at sige, hvad turen har lært dem, har Nanna Ebbe mange ting, hun gerne vil fremhæve.

”Jeg er for eksempel blevet meget bedre til at regne valuta, fordi jeg gjort det i praksis,” siger hun.

”Vi lærte også, hvordan man agerer i en lufthavn, og vi tog metroen selv en dag. Det virkede uoverskueligt, men det var virkelig nemt. Vi stod af og på de rigtige steder.”