European Commission logo
Log ind Opret en bruger
Kan vælge flere ord ved at indsætte komma

EPALE - den Elektroniske Platform for Voksenlæring i Europa

Blog

Nordplus Voksen: Projektresultater og nyt fra den nordisk/baltiske voksenlæringssektor

På denne temaside deles projektresultater og andre nyheder fra uddannelsesprogrammet Nordplus Voksen.

Nordplus er Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram, som støtter uddannelsessamarbejde mellem de fem nordiske lande, de tre baltiske lande og de tre selvstyreområder Grønland, Færøerne og Åland. Læs mere om Nordplus her.

Nordisk Ministerråds Vision 2030 sigter mod at gøre Norden til den mest bæredygtige og integrerede region i verden. Visionen indeholder tre strategiske prioriteter, der bidrager til opfyldelse af dette mål: Grøn omstilling, social bæredygtighed og konkurrencedygtighed. Nordplus-projekter leverer vigtige bidrag til opfyldelsen af Vision 2030, og på denne temaside vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som administrerer Nordplus Voksen, dele projektresultater og andre nyheder fra Nordplus Voksen.

Siden fungerer som en hovedside for de respektive projektresultater og nyheder og vil blive opdateret løbende under de tre strategiske prioriteter.

Et socialt bæredygtigt Norden

Social bæredygtighed er en strategisk prioritet i Nordisk Ministerråds Vision 2030. Social bæredygtighed har mennesket i fokus og sigter på at sikre inklusion, ligestilling, ikke-diskrimination, velfærd, sundhed og muligheder for alle uanset køn, etnicitet, seksualitet, religion, handicap, alder mv. Mange Nordplus Voksen-projekter arbejder med temaer som inklusion, sundhed, integration af flygtninge og immigranter, aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse, og de bidrager dermed til mere social bæredygtighed. Herunder finder du eksempler på sådanne Nordplus Voksen-projekter. 

Læs mere om Nordplus Voksen's socialt bæredygtige projektresultater og nyheder her.

Et konkurrencedygtigt Norden

Konkurrencedygtighed er en strategisk prioritet i Nordisk Ministerråds Vision 2030. Konkurrencedygtighed og uddannelse på alle niveauer hænger tæt sammen. Den grønne og digitale omstilling stiller f.eks. krav om nye færdigheder og innovation. Mange Nordplus Voksen-projekter arbejder med temaer som IT og digitalisering, entreprenørskab, uddannelse og arbejdsliv, vejledning samt grundlæggende færdigheder, og de bidrager dermed til mere konkurrencedygtighed. Herunder finder du eksempler på sådanne Nordplus Voksen-projekter.

Læs mere om Nordplus Voksen's konkurrencedygtige projektresultater og nyheder her.

Et grønt Norden

Grøn omstilling er en strategisk prioritet i Nordisk Ministerråds Vision 2030. Uddannelse på alle niveauer og livslang læring spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at opnå dette. Vision 2030 nævner specifikt vigtigheden af at fremme en grøn omstilling og arbejde for CO2-neutralitet og en cirkulær og biobaseret økonomi. Mange Nordplus-projekter fokuserer på grøn vækst, klimaforandringer og bæredygtig udvikling. Emnerne omfatter forurening af havene, økologiske fodaftryk, madspild, genbrug, vedvarende energi, naturressourceforvaltning, cirkulær økonomi, regenerativt landbrug, bæredygtig turisme osv. Disse Nordplus-projekter har til formål at omorientere uddannelse og derved hjælpe børn, studerende, voksen-elever og lærere med at udvikle den viden, de færdigheder, værdier og den adfærd, der er nødvendig for at opnå en bæredygtig udvikling. Individet opfordres til at være en ansvarlig aktør, der løser udfordringer.

Læs mere om Nordplus Voksen's grønne projektresultater og nyheder her.

Likeme (1)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.