Skrevet af Lene Rimestad - www.rimestad.dk

”Kvalitetsuddannelse er uundgåeligt relateret til bæredygtighed,” siger Marie Holt Richter. ”Uden læring kommer vi ikke i mål med den bæredygtige udvikling.”

Derfor er der brug for en national strategi for at opnå mere viden om og bedre systematik i uddannelse til bæredygtig udvikling, mener hun. Sammen med en række organisationer og privatpersoner samlet i organisationen RCE-Denmark, et national netværk for udvikling af bæredygtig uddannelse, arbejder hun for en national strategi.

Marie Holt Richter er aktiv i RCE-Denmark og har i den seneste tid været travlt optaget af at tale med politikere for at få politisk opbakning til en national strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling. Inspirationen kommer fra blandt andet fra Tyskland, der har vedtaget en ambitiøs strategi.

Blandt andet Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske HF & VUC, Friluftsrådet, Højskoleforeningen og Organisationen Danske Museer er medunderskrivere på initiativet.

Uden viden, ingen forandring

Oprindeligt blev RCE Danmark oprettet som et Regional Center of Expertise i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, UBU, og blev støttet økonomisk af globaliseringsmidlerne. I dag støttes RCEet af de mere end 30 organisationer, som bakker op om kravet om en national strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling, men RCEet får ikke økonomisk tilskud til arbejdet længere.

”Vi er en lille organisationen, men stor, hvis man ser på, hvor mange aktører vi dækker,” siger Marie Holt Richter.

Arbejdet i organisationen består af, hvad medlemmerne byder ind med. Der er konferencer og møder for medlemmerne. Lige nu er arbejdet fokuseret på videndeling blandt medlemmerne, men også på at få politikerne overbevist om, at en national strategi vil give det bedste afsæt for arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling. Det gælder på alle uddannelsesniveauer fra førskole over grundskole til længere videregående uddannelser og voksenuddannelser.

”De kompetencer, vi har brug for for at leve op til FN’s verdensmål, kræver, at vi tager fat på delmål 4.7,” siger Marie Holt Richter

Delmål 4.7 i verdensmålene lyder: 

”Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.”

Lige nu er barriererne for uddannelse for bæredygtig udvikling mange: Rådvildhed blandt ledelser og undervisere, der skal finde ud af, hvordan de konkret griber arbejdet an; mangel på uddannelser, kurser, efteruddannelse og rådgivning; læreplaner og eksaminer indeholder ikke bæredygtig udvikling som læringsmål; ressourcerne går til andre ting.  

Læs også, hvordan danske skoler kan få verdensmålscertificering

I Tyskland er der sat ressourcer af til arbejdet, fordi Tysklands politikere har vedtaget en national plan for uddannelse for bæredygtig udvikling.

Den tyske model

”Vi er meget inspirerede af den tyske strategi,” fortæller Marie Holt Richter.

Den tyske strategi indeholder en række mål på forskellige niveauer og for forskellige typer af uddannelser. 

Alle typer af uddannelsesinstitutioner fra førskole-stadiet til efter- og voksenuddannelse med. Også de lokale myndigheder ses som en selvstændig aktør på linje med uddannelsesinstitutionerne. 

De detaljerede mål handler om, hvad de forskellige aktører helt konkret skal gøre for at bidrage til den nationale strategi. For professionsuddannelse er der for eksempel et mål om at opgradere kompetencer inden for bæredygtighed. Og aktørerne er mennesker fra vidt forskellige organisationer som ministerier, erhvervsorganisationer, skolelederforeninger, lokale myndigheder, NGO’er og fagforeninger.

Processen

”Alle kan godt blive paralyserede af, hvor stort og komplekst det hele er, så vi er nødt til at udvikle menneskers evner til at handle bæredygtigt og skabe et bæredygtigt samfund,” siger Marie Holt Richter.

Selve processen for at fastlægge den nationale strategi skal i overensstemmelse med verdensmålene foregå som en demokratisk proces, hvor forskellige organisationer og borgere deltager.

”Det skal ikke være en top-down-proces, hvor politikere vedtager noget, som embedsfolk så sender ud til dem, der skal implementere det,” siger Marie Holt Richter.

”Processen skal foregå som en dynamisk samarbejdsproces med aktører fra civilsamfund, embedsværk, erhvervsliv, forskere og politikere,” siger hun.

”Jeg kan godt blive bange for, at Danmark har hvilet på laurbærrene, fordi vi på nogle punkter har været foran mht. bæredygtighed, og på uddannelsesområdet har repræsentanter fra andre lande valfartet hertil for at lære om vores dannelsestraditioner. Det har givet os en ide om, at det kører bare, men det gør det jo ikke. Vi har jo brug for en overordnet plan for uddannelse for bæredygtig udvikling, så man ikke skal starte forfra på hver enkelt uddannelsesinstitution,” siger hun.