Af Dorthe Kirkgaard Nielsen – link til linkedin-profil https://www.linkedin.com/in/dorthe-kirkgaard-nielsen-b491366/ - for EPALE Danmark

Når man i EU-regi taler livslang læring, beskæftigelsesegnethed og mikroeksamensbeviser, kan man tage et kig mod det danske AMU-system. Helt siden 1960 har AMU – Arbejdsmarkedsuddannelser - været sat i verden for til stadighed at sikre opkvalificering og efteruddannelse af både ufaglærte og faglærte på det danske arbejdsmarked.

Systemet er målrettet borgere med mindst uddannelse – og er skabt for hele tiden at understøtte, at ufaglærte og faglærte får mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer, så de kan følge med kravene på arbejdsmarkedet. Et system, hvor de kan tilegne sig de kvalifikationer og kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger - til gavn for såvel den enkelte borger som erhvervslivet og samfundet.

”Det danske AMU-system blev skabt, da vi gik fra landbrugssamfund til industrisamfund, fordi man kunne se, at vi blev nødt til at opkvalificere den arbejdskraft, der blev tilovers fra landbruget.  For uden en opkvalificering ville den individuelle borger stå i en svær situation uden kompetencer til at få et arbejde – og virksomhederne ville ikke kunne få tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft,” fortæller Peter Thomsen, direktør på AMU Nordjylland.
 

”Siden er AMU-systemet blevet brugt til løbende at opkvalificere både den ufaglærte og den faglærte arbejdskraft til servicesamfundet, hele digitaliseringen og nu den grønne omstilling.  AMU-systemet er en vigtig del af den danske flexicurity-model, fordi vi med AMU har et unikt system, der med billig og geografisk tilgængelig uddannelse hurtigt kan opkvalificere arbejdsstyrken – til gavn for både den enkelte borger, for virksomhederne og samfundet,” fortsætter han.

Et væld af forskellige kurser og kortere faglærte uddannelser

I AMU-systemet kan såvel ansatte som ledige få adgang til alt fra helt korte kurser på en halv til en hel dag over et par ugers kursusforløb til hele uddannelser med op til 90 dages AMU-kurser. Her kan man tage kurser i køkkenhygiejne, få certifikater til transportsektoren, metalindustrien, byggebranchen mv. og tage kurser i IT, personaleudvikling, dansk, ergonomi og trivsel, forflytning inden for social og sundhed, sikkerhed, biodiversitet i anlægsgartnerfaget og alt muligt andet.

Man kan også sammenstykke hele uddannelser. For eksempel tager det tre AMU-kurser på samlet 33 dage at blive opkvalificeret til kabelmontør, hvis man kommer uden erfaring fra elbranchen. Og man kan uddanne sig som betonmager via en kombination af arbejde i en virksomhed og deltagelse i seks gange tre uger med AMU-kurser.

Dermed giver AMU-systemet mulighed for kortere faglærte uddannelser – for folk der måske ikke har mod på - eller hvis livssituation gør det vanskeligt - at gennemføre en længere uddannelse.

Kurser kan bestilles af virksomheder, jobcentrene kan bestille kurser for arbejdsløse, og den enkelte borger kan også tilmelde sig kurser.

Uddannelsesbevis for hvert gennemført kursus

Undervisningen på AMU-kurserne er både praktisk og teoretisk – med stor fokus på praksisværksteder, og undervisningen kan være tilrettelagt på både fuldtid og deltid. Den kan foregå på skolerne, ude på arbejdspladserne og for nogle fag også online. Alle AMU-kurser er kompetencegivende, kursisterne får et uddannelsesbevis for hvert gennemført kursus, og nogle af kurserne giver merit til erhvervsuddannelserne.

Samtidig kan den enkelte kursusdeltager få lavet en individuel kompetencevurdering, så den enkelte får sammensat et skræddersyet forløb ud fra en realkompetenceafklaring.

”Der er en kæmpe fleksibilitet i AMU-systemet, fordi den enkelte kursusdeltager kan få lige præcis det, vedkommende står og mangler. På samme måde kan AMU-kurserne skræddersys fuldstændig til den enkelte virksomheds ønsker, og så får kursisterne papir på deres kompetencer,” pointerer Peter Thomsen.

Kan sammensættes som byggeklodser – alt efter behov

Grundtanken bag AMU-systemet er at skabe en statssubsidieret uddannelsestype, der kan understøtte videreuddannelsen af ufaglærte og faglærte, der ikke allerede har fået betalt en videregående uddannelse.

”AMU-systemet er lavet til at uddanne ufaglærte til specialiserede opgaver og til at underbygge behov på arbejdsmarkedet, og det er et utrolig agilt system, fordi man kan sammensætte de mange AMU-kurser som byggeklodser ud fra de enkelte borgeres og virksomheders behov,” forklarer Lotte Mollerup, chefkonsulent i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier. 

”Systemet er supervelegnet til forandringer på arbejdsmarkedet, og der kan udvikles helt nye kurser på meget kort tid – på helt ned til seks uger, hvis der pludselig opstår et behov. Så igennem AMU kan både den enkelte og arbejdsmarkedet blive tilført nye kompetencer rimelig hurtigt, så man er klar til fremtidigt arbejde,” fortsætter hun.

Statsstøtte gør det næsten omkostningsfrit at blive opkvalificeret

Ud over den hurtige omstilling giver AMU-systemet også mulighed for langsigtet og strategisk planlægning af medarbejderkompetenceudvikling for virksomheder.

Lotte Mollerup ser det som en stor styrke ved AMU, at det er forholdsvist billigt. Det koster typisk 650 kroner for en uges AMU-kursus – og mellem 128 og 192 kroner pr. dag. For særlige kurser kan der komme et tillæg på op til 700 kroner om ugen.

”Men under alle omstændigheder er det billigt, fordi kurserne er statsstøttede. Samtidig får virksomheden eller medarbejderen lønkompensation under kurset. Kost og logi får man også dækket, i de tilfælde hvor et kursus kun udbydes på en skole længere væk fra ens bopæl. Så det er næsten omkostningsfrit at blive opkvalificeret,” fortæller Lotte Mollerup.

Med til at sikre vækst og fremgang

Hun er ikke i tvivl om, at AMU-systemet er med til at sikre Danmarks vækst og fremgang.

”Det at vi har et agilt AMU-system med billig, kvalitetssikret og geografisk meget tilgængelig opkvalificering og videreuddannelse har en kæmpe værdi for både den enkelte borger, det danske arbejdsmarked og dermed hele samfundet, siger Lotte Mollerup.

De i dag omkring 3.000 AMU-kurser udbydes af erhvervsskoler og AMU-skoler bredt ud over hele Danmark. Ud over fokus på arbejdsmarkedet ud fra et overordnet samfundsmæssigt plan er AMU-kurserne også målrettet det lokale arbejdsmarked, der hvor den pågældende AMU-udbyder hører til rent geografisk.

Den enkelte AMU-udbyder er nemlig i tæt dialog med både de lokale virksomheder og de lokale jobcentre i forhold til at sammenstykke relevante kursusforløb for ledige og ansatte i et givent område. Så den nødvendige faglighed er til rådighed.

AMU-udbydere er i tæt dialog med lokale virksomheder

Hos CELF – Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster – har de som AMU-udbyder været i tæt samarbejde med både jobcentre og konsortierne omkring Femern-forbindelsen. I forhold til at opkvalificere både ledige og allerede ansatte på den kombinerende bro- og tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Sammen med entreprenør-konsortiet Femern Link Contractors og de lokale jobcentre har CELF sammensat en AMU-kursuspakke, der skal uddanne et hold montører til at arbejde med montage af fabrikshaller.

Der er lavet særlige kurser til blandt andet chauffører, maskinførere, anhuggere og logistikmedarbejdere, der skal arbejde på Femern-forbindelsen. Og sammen med jobcentrene i Guldborgsund og Lolland kommuner har CELF lavet forløbet ”På vej til byggebranchen” – målrettet ufaglærte, potentielle medarbejdere på Femern-forbindelsen.

”Som AMU-udbyder kan vi designe og fuldstændig skræddersy efter arbejdsgivernes behov – ved at lave pakker med forskellige AMU-kurser. Vi er netop sat i verden for at understøtte det lokale erhvervsliv - både sammen med virksomhederne og sammen med myndighederne, og ”På vej til byggebranchen” er et eksempel på et kursus tilrettelagt efter et forventet behov i vores nærområde,” forklarer Michael Bang, adm. direktør på CELF.  

AMU med til at imødegå mangel på arbejdskraft

Det omfattende Femern-byggeri skaber også en potentiel vakuum-effekt hos andre af områdets virksomheder, der slet ikke har noget med byggeriet at gøre. Simpelthen fordi Femern-byggeriet suger medarbejdere til sig. Så virksomhederne potentielt kommer til at mangle arbejdskraft. Også den udfordring er CELF med til imødegå via AMU-kurser.

Blandt andet har CELF lavet et særligt opkvalificeringsforløb for en lokal produktionsvirksomhed, der normalt fyrer deres medarbejdere i lavsæsonen for deres produkter.

I år har virksomheden i stedet valgt at sende medarbejderne på et opkvalificeringskursus med fem processer omkring vedligeholdelse, lean, kvalitet, samarbejde og sikkerhed.

”På den måde understøtter vi vores lokale erhvervsliv – ved både at løfte medarbejdernes kompetencer og sikre, at virksomheden kan beholde gode, dygtige medarbejdere,” siger Michael Bang.

Opkvalificering til andre jobs og brancher ved ledighed

AMU-systemet spiller en vigtig rolle i forhold til sæson-, konjunktur- og strukturledighed. Den tætte dialog med virksomheder, faglige organisationer, jobcentre mv. er med til at opkvalificere flere fra ufaglært til faglært niveau og sørge for, at nogle grupper af faglærte gennemfører brancheskift og oplæres inden for nye områder.

Som da den nordjyske elektronikfabrik Flextronics i Pandrup i Nordjylland først nedskalerede bemandingen fra mere end 1000 medarbejdere og siden lukkede og slukkede og fyrede de tilbageblevne 330 medarbejdere.

”I sådan en situation går AMU-programmet i gang, og vi fik hurtigt opkvalificeret de mange fyrede medarbejdere, så de var kvalificerede til andre jobs og andre brancher – ved at sammensætte nogle skræddersyede forløb,” fortæller Peter Thomsen fra AMU Nordjylland.

Han ser den tætte kobling til det lokale arbejdsmarked som en stor styrke, fordi det tvinger AMU-udbyderne ind i en tæt dialog med lokale myndigheder og virksomheder.

Bred geografisk tilgængelighed er en stor styrke

Samtidig ser han de forholdsvis korte afstande til AMU som en stor fordel.

”Det er en kæmpe styrke, at man kan blive opkvalificeret lokalt, for ufaglærte er ikke det mest mobile folkefærd. På skolerne arbejder vi også meget med motivation, for en del af de ufaglærte er vant til, at skole er lig med dårlige karakterer, dårlige oplevelser og nederlag,” siger Peter Thomsen.

”Her på AMU skal oplevelsen være en helt anden, og forløbene kan netop skræddersyes ud fra den enkeltes niveau og behov, så det bliver til en succesoplevelse, og vi dermed løfter uddannelsesniveauet hos både den enkelte og i samfundet generelt,” fortsætter han.

Både arbejdsgivere og arbejdstagere er med til at udvikle AMU

Det brede sortiment med mere end 3.000 kurser ser de alle tre også som en stor styrke – selvom en del af de mange kurser ikke altid bliver oprettet, fordi der er for få tilmeldte. Derudover fremhæver de hele den måde, som AMU-systemet er forankret på.

AMU er defineret i arbejdsmarkedslovgivningen, men hører under Undervisningsministeriet, og de mange kurser/uddannelser bliver tilrettelagt og designet i tæt samarbejde mellem ministeriet og både arbejdsgivere og arbejdstagere i nogle særlige faglige efteruddannelsesvalg.

Så AMU-kurserne hele tiden er opdaterede ud fra behov og med den nyeste teori og praktiske metoder for indlæring på de enkelte fagområder.

”Det er endnu en styrke ved AMU-systemet, at vi har en kvalitetskontrol fra staten og de faglige efteruddannelsesudvalg, og at man kan ikke bare oprette AMU-kurser uden godkendelse,” siger Michael Bang, adm. direktør på CELF og fortsætter:

”Så det er ikke bare tilfældige uddannelser fra en privat udbyder. Det er kurser koblet på de ordinære erhvervsuddannelser, hvor deltagerne får bevis for deres kompetencer. Noget, der både kan give merit til dele af faglærte uddannelser og gøre det nemmere at få jobs og sikre en kvalificeret arbejdsstyrke.”