chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

ePlatforma za izobraževanje odraslih v Evropi

 
 

Razprava

Aftenskolerne styrker faktisk den demokratiske debat

15/05/2018
objavil Emil Thirup-Sorknæs

Kommentar af Administrerende direktør John Meinert Jacobsen , AOF

Folkeoplysningsloven bør forvaltes, så debatmidlerne går til de skoler, der kan og vil, siger direktør i AOF, John Meinert Jacobsen, i en kommentar til Vifos seneste undersøgelse, der viser, at mange aftenskoler tilbagebetaler de debatskabende midler.

Vifo’s seneste undersøgelse viser, at cirka halvdelen af aftenskolerne har anvendt tilskudsmidler fra den kommunale debatpulje til debatskabende aktiviteter og hele 41 % af skolerne har tilbagebetalt midlerne til kommunen. Undersøgelsen konkluderer også, at bag tallene viser det sig, at det er de meget små aftenskoler (under 200 tilskudsberettigede undervisningstimer) og specialiserede et-fagsskoler, som af forskellige årsager har svært ved at arrangere debatter, mens de almindelige folkeoplysende foreninger med en stor bredde i deres aktivitetsudbud ingen problemer har med at anvende deres debatmidler til formålet.

Undersøgelsen sætter spot på to vigtige lovgivningsmæssige spørgsmål: Hvad vil det sige at være et oplysningsforbund? Og er det hensigtsmæssigt, at der ydes folkeoplysende voksenundervisningsmidler til et-fagsaftenskoler, der tilsyneladende ikke kan se værdi eller nytte i debatmidlerne?

Oplysningsforbundene er en af grundstenene for vores demokrati, og udgør en vigtig platform for demokratisk dannelse, hvor ca. 1 mio. danskere årligt udvikler sig gennem refleksiv læring og den frie dialog borgerne imellem. Særligt i disse år hvor demokratiet er under pres fra populismen, er der mere end nogensinde brug for den demokratiske debat. I AOF understøtter vi på flere måder den lokale debatvirksomhed. Vi har i flere år udviklet på forskellige metoder, debattemaer, organisering- og rekrutteringsformer, så AOF kan være platform for almindelige borgers deltagelse i samfundsdebatten og styrke fællesskabet.

Lovens mulighed for debat er derfor et afgørende vigtigt opdrag til folkeoplysningen. Gennem de såkaldte 10% midler kan vi løfte nogle af de smalle debatemner, som ellers let bliver klemt i et konkurrencepræget foredragsmarked, hvor alle søger de store navne. Men samfundsnyttigt er det vigtigere, at 30 borgere deltager i en demokratisk debat, end at 300 bliver underholdt. Vi kan som folkeoplysning være med til at starte vigtige debatter, som kan styrke vores demokrati. AOF havde eksempelvis en debat om vigtigheden af whistleblowers, hvilket var et meget smalt emne, men oplægsholderen blev efterfølgende kontaktet af andre, der gerne ville fortsætte debatten.

Vifo’s undersøgelen viser da også, at 80% af de kommunale debatmidler anvendes af aftenskolerne til debatvirksomhed, dvs. langt de fleste midler bliver anvendt af de aftenskoler, der lever op til deres forpligtelser. Derfor mener jeg også, at folkeoplysningsloven bør forvaltes, så debatmidlerne går til de skoler, der kan og vil.

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn