chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE - Plataforma eletrónica para a educação de adultos na Europa

Blogue

Eva Strømberg Kiehn, en fælleskabshistorie fra Danmark

10/08/2020
por Emil Thirup-Sorknæs
Idioma: DA
Document available also in: EN

Eva Strømberg Kiehn

Jeg er 43 år gammel. Jeg er uddannet lærer fra Holbæk Seminarium i 2002; uddannet ordblindelærer fra UCC i 2011 og uddannet DAV-underviser fra Syddansk Universitet i 2019. Jeg er ansat på VUC Storstrøm, hvor jeg arbejder halv tid som faglig koordinator for OBU (ordblindeundervisning) og FVU (forberedende voksenundervisning), den anden halvdel underviser jeg DSA (dansk som andetsprog) på AVU og OBU.

Jeg har for nylig fået kendskab til EPALE gennem VUC Storstrøms projektkonsulent/min arbejdsplads. EPALE voksenlæringsfællesskabet er et spændende initiativ, og det bliver interessant at læse om andres oplevelser af online-undervisning, og især at få gode idéer til løsninger, jeg ikke har tænkt på.

 

COVID-19 har betydet, at jeg må gennemføre min undervisning udelukkende online og med brug af digitale løsninger.

På min arbejdsplads bruger vi Microsoft Teams og Canvas som LMS-system. Canvas er det system, jeg og mine kursister har været vant til at bruge i den daglige undervisning med fysisk fremmøde. Da Danmark lukkede ned i marts, blev det nødvendigt også at inddrage Teams. Da vi alle skulle undervise hjemmefra, var der mange overvejelser blandt mine kollegaer om afviklingen af undervisningen. I forhold til DSA arbejder jeg tæt sammen med en kollega og afholder løbende møder om holdet. Min kollega og jeg var enige om, at vi ville gennemføre undervisningen online på Teams, og dermed følge skemaet, så kursisterne fik en struktureret hverdag. 

Den første uge brugte vi rigtigt meget tid på at skabe online-kontakt til kursisterne. Vi instruerede dem i at downloade Teams, og lærte dem basale IT-færdigheder som at slukke for mikrofonen, når de ikke sagde noget.

Jeg var helt høj efter den første uge, for jeg var konstant tvunget til at finde nye løsninger, og lærte hele tiden nyt.

Jeg var bl.a. fast besluttet på, at holdene hver morgen skulle synge sammen til DR1’s fælles morgensang.  Det gik fint at dele skærm, men lyden fra TV’et gav ekko i det virtuelle møderum. Det blev heldigvis løst i samarbejde med vores IT-konsulenter, og jeg fandt ud af, hvordan lyden kan deles på Teams. Sådan var det non-stop de første par uger - både udfordrende og spændende. Kursisterne udviklede også deres IT-færdigheder. Især vores DSA-kursister, for hvem det ikke er givet at være ferm på en pc. I DSA G-holdet har vi mødtes med alle 20 kursister på én gang. De har lært at åbne og skrive i pdf-filer, at håndtere flere faneblade, at arbejde med opgaver i det velkendte Canvas, men også i Teams, herunder OneNote.

Min kollega filmede vores undervisning. Optagelserne blev lagt ud på Canvas, så de kursister, der ikke kunne deltage, alligevel havde mulighed for at følge med. Det er vigtigt at tænke alternativt, for der vil være tilfælde, hvor teknikken eller netforbindelsen driller. Halvdelen af holdet har godt styr på teknikken, den anden halvdel halter efter - nogen mere end andre. Kursisterne er gode til at hjælpe hinanden både i fællesrummet eller ved at ringe hinanden op. Enkelte får også hjælp af deres teenagebørn, som er mere fortrolige med disse platforme og kan forklare på modersmålet.

Den største forskel på online undervisning og fysisk tilstedeværelse er, at kursisterne er overladt helt til sig selv i online-undervisningen.

De må selv gøre arbejdet, jeg kan kun guide. Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi kursisterne virkelig lærer ”by doing”. Men det kræver samtidig en enorm stor tålmodighed, selvdisciplin, mod og styrke fra deres side. Og de kursister, der ikke evner dette, giver op. Det oplevede jeg med mit OBU-hold. Af de fem kursister, der var tilmeldt holdet, gav tre op på grund af meget begrænsede IT-færdigheder. Udfordringen med OBU-engelsk er også, at jeg mangler min fysiske tavle. Uden den og de materialer, der hører til, er det ret umuligt for mig at gennemføre den undervisning, der er tilrettelagt. Vi arbejder dog med elementer fra forløbet, hvor kursisterne bl.a. lærer at udtale vokaler og konsonanter korrekt. Det er nogle gange en stor udfordring, for det er temmelig svært at høre forskel på nærliggende lyde som /b/ og /p/ i onlineundervisningen.

I forhold til teamsamarbejdet er kvaliteten af vores møder højnet, der er fx mindre smalltalk. Og fordi det er blevet mere uproblematisk at holde møder online i teams og på tværs af afdelingerne, gør vi det oftere. Dermed har vi i denne periode også fået et større fællesskab.

 


 

We're looking forward to hearing your story. Share your story today!

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn Share on email
Refresh comments Enable auto refresh

Apresentando 1 - 1 de 1
  • Retrato de Andy Houghton
    Hi.

    I have no experience of working with students who are dyslexic, but have read around the topic and worked with teachers who were doing 1:1 tutoring to help students. 

    These students were travelling into the college for a 1 hour session once a week. I always though that having 10 minutes a day tutoring would have been better, and that this could have been achieved through Skype or something similar.

    I used to make materials for the Cued Speech Association (Cued Speech is based on the phonetic system) and they started quite a while ago offering lessons through Skype - here's a video I made for them https://youtu.be/hz2E7YgpfvY

    Best wishes

    Andy