chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE - Plataforma eletrónica para a educação de adultos na Europa

Blogue

Skoler kan få certificering i verdensmålene

21/02/2020
por Emil Thirup-Sorknæs
Idioma: DA

2030 Skoler støtter uddannelsesinstitutioner med at arbejde målrettet med FN’s verdensmål. Verdensmålscertificeringen er en anerkendelse af, at processen er i gang.

En temauge om miljø. En mobbepolitik. Og måske lærere og ledelse, der gør eleverne opmærksomme på, at vand og andre ressourcer ikke er ubegrænsede, så vi må godt spare på dem.

De fleste skoler og uddannelsesinstitutioner arbejder allerede med elementer af FN’s verdensmål , men måske ikke så systematisk, som de gerne ville.

Derfor har 2030 Skoler  lavet et koncept, så skoler og andre uddannelsesinstitutioner kan få hjælp til at arbejde mere systematisk med FN’s verdensmål. Skolerne kan også blive certificerede som bevis på, at de er i gang med processen, fortæller Kristine Fjord Tolborg.

Hun er programleder og har været med til at udvikle konceptet 2030 Skoler og de forskellige materialer, som skolerne kan bruge i arbejdet med verdensmålene. Programmet blev lanceret i august 2019.

 

Processen

Når en skole gerne vil i gang med en certificering, får skolen hjælp af 2030 Skoler.

Der er tre forskellige håndbøger for processen: for grundskoler og gymnasier og erhvervsskoler, men også efterskoler og VUC’er har vist interesse for certificeringen. I dag er 13 skoler undervejs i processen, og Kristine Fjord Tolborg forventer, at 30 skoler kommer med i løbet af programmets første år og inden august 2020.

Håndbogen beskriver, hvordan skolen kan arbejde med verdensmålene på tre fronter: I undervisningen med forskellige læringsmål, projektdage eller forløb; som bæredygtig aktør i samfundet med for eksempel mere bæredygtig drift af bygninger og forbrug af ressourcer; og som organisation med for eksempel inddragelse af ansatte, elever og forældre i beslutningsprocesser og udvikling af nye kompetencer for lærerne.

”Vi belønner ikke bestemte mål, men vi belønner at skolen sætter sig mål ud fra det udgangspunkt, skolen har, når den starter med arbejdet,” siger Kristine Fjord Tolborg.
Nogle skoler går i gang selv og laver en handlingsplan. Andre får rådgivning og information om, hvordan skolen kan arbejde med verdensmålene. Jo flere skoler, der deltager, desto flere muligheder for videndeling mellem skolerne bliver der. Lærere kan udveksle læringsplaner, ledere kan udveksle tips til mere bæredygtig drift eller modeller for inddragelse af elever og forældre i beslutninger.

Randersgades Skole og Rysensteen Gymnasium i København, som har været med til at udvikle certificeringen, er to af de skoler i Danmark, der er længst fremme, når det gælder verdensmålene. Men det er ikke meningen, at andre skoler skal sammenligne sig med dem. 

Alle skoler skal kunne være med. Den enkelte skole skal ud fra sit eget ståsted lægge en plan for, hvordan den over tid kan blive mere ambitiøs og gøre mere, end den allerede gør. Til det arbejde kan der naturligvis hentes inspiration fra andre skoler, der er godt i gang. 

”Alene at træde ind i processen og gå i gang er et vigtigt skridt,” siger hun.


Tre søjler: Miljømæssigt, socialt og økonomisk

I arbejdet med de 17 verdensmål og 169 delmål er der tre hovedsøjler: 
•    Miljømæssig bæredygtighed
•    Økonomisk bæredygtighed
•    Social bæredygtighed 

Den miljømæssige bæredygtighed handler om for eksempel klimaforandringer, affaldshåndtering og genbrug, energi, befolkningsvækst og demografi og naturressourcer.

Den økonomiske bæredygtighed kan have temaer som bæredygtig produktion og forbrug, fordeling af ressourcer, handel og arbejdsmarked.

Social bæredygtighed indeholder emner som mangfoldighed, trivsel og inklusion, menneskerettigheder, fælles engagement og ansvar, demokrati og rettigheder for borgere.

Konkrete emner kan sagtens være en del af alle tre søjler, som ulighed for eksempel.

”Den økonomiske bæredygtighed er den mest komplicere at adressere i undervisningsindhold, så det er især lærere i udskolingen, som kan bruge den,” siger Kristine Fjord Tolborg.

Elever i udskolingen kan godt forholde sig til komplekse emner som for eksempel klimaforandringer og bæredygtig produktion. Hvordan påvirker det vores mulighed for økonomisk velfærd og vækst, at produktionen og forbruget skal være bæredygtigt? Det kan elever i indskolingen ikke, og de skal måske have nogle mindre komplekse elementer af verdensmålene.

Arbejdet går ud på at tænke i progression, så eleverne i indskolingen lærer nogle bestemte ting, som lærerne kan bygge videre på i mellemskole, udskoling, ungdomsuddannelser og så videre.

”Det er ikke vigtigt at sætte verdensmål på alt, skolen gør, men det handler om at forholde sig til de tre aspekter, fordi det betyder, at man kommer rundt om verdensmålene,” siger Kristine Fjord Tolborg.

 

Motivation

Kristine Fjord Tolborg oplever, at motivationen for at arbejde med verdensmålene kommer både som en indre motivation fra ansatte og som et pres fra omverdenen.

”Mange lærere og skoleledelser oplever, at miljø er noget, de bør forholde sig til, og derfor er de meget motiverede,” siger Kristine Fjord Tolborg 

Samtidig kan der også komme også et pres fra børn og forældre, der måske gerne vil have svar på, hvordan uddannelsesinstitutionen forholder sig til miljøet og til elevernes viden om emnerne i verdensmålene.

For nogle skoler betyder det også, at skolen får en tydeligere profil og en stærkere identitet.

”Det betyder noget i forhold til elever og forældre, men det har også betydning indadtil i forhold til medarbejdergruppen, at man har en god fælles fortælling,” siger Kristine Fjord Tolborg.
 


Hvad er 2030 Skoler?

2030 SKOLER er et netværk af danske uddannelsesinstitutioner, som forpligter sig til at arbejde med FN’s verdensmål.

Organisationen tilbyder støtte til at arbejde mere systematisk med verdensmålene.

Skolerne kan bruge hinanden til videndeling om, hvordan de konkret arbejder med verdensmålene. Og skolerne kan bruge 2030 Skoler til sparring om, hvordan skolen lave en god handlingsplan.

2030 Skoler tilbyder også en verdensmålscertificering.

 


Status for 2030 Skoler

13 skoler er i gang med certificering. 2030 Skoler forventer 30 skoler deltager i løbet af det første år.

Randersgades Skole på Østerbro i København  er som den første skole i Danmark blevet verdensmålscertificeret. Og Rysensteen Gymnasium i København  er et andet eksempel på en uddannelsesinstitution,

der integrerer FN’s verdensmål i undervisningen. Alle fag på Rysensteen Gymnasium skal inddrage verdensmålene i læreplanerne, og mange andre aktiviteter på gymnasiet forholder sig til et eller flere af målene for bæredygtig udvikling.
 

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn