chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Elektroniczna platforma na rzecz uczenia się dorosłych w Europie

 
 

Blog

FGU: Et helt nyt praksisfælleskab

27/08/2019
przez Emil Thirup-Sorknæs
Język: DA

Af Lene Rimestad - www.rimestad.dk


Hvordan går man fra et virvar af forberedende uddannelsestilbud med mange forskellige typer af lærere og mange forskellige forløb til en mere systematisk tilgang til pædagogik og didaktik og dermed læring? Hvordan rydder man op i mylderet af tilbud og tilgange, samtidig med at man bevarer alt det gode i det gamle? Hvordan skaber man et nyt, givende praksisfællesskab blandt lærerne, der underviser de unge?

Det skal blandt andre videreuddannelsesleder Rasmus Kjær fra Københavns Professionshøjskole være med til at få til at ske. Fra 1. august 2019 samles en stribe uddannelsestilbud til unge under 25 år i Den Forberedende Grunduddannelse, FGU.

”Målet er ikke, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Målet er, at 100 procent skal i enten uddannelse eller arbejde.”

Så klart formulerer Rasmus Kjær intentionerne bag reformen af det forberedende uddannelsesområde. Med reformen af ungdomsuddannelserne følger et stort behov for at skabe en ny og mere stolt profession af lærere, mener han. Det stiller store krav til lærerne og til alle de andre, der som Rasmus Kjær skal være med til, at det bedste i det gamle overlever. De nye traditioner skal kunne løfte de unge, så alle unge får en følelse af at lykkes.

Lærerne skal være medskabere af de nye traditioner. De skal sammen udvikle nye kompetencer og dele viden for at løfte opgaven. De skal sammen skabe et nyt stærkt praksisfællesskab omkring FGU.


Et samlet tilbud til unge

Indtil nu har der været et komplekst system af mange tilbud for unge under 25 år. De unge har kunnet vælge mellem for eksempel produktionsskoler, ordblindeforløb eller forskellige former for voksenundervisning, erhvervsgrunduddannelser og støttetilbud. Forskellige typer af vejledere har stået klar.

I 2017 besluttede et enigt Folketing at samle de mange tilbud. Og fra 1. august 2019 er Forberedende Grunduddannelse, FGU, en realitet.

”Vores opgave som professionshøjskole er at samle erfaringerne fra de gamle tilbud som VUC, produktions- og erhvervsskoler og skabe et helt nyt vidensfelt,” siger Rasmus Kjær.

Der findes jo ikke en praksis endnu. Det gamle skal gendannes i nye konstellationer.

”FGU-lærerne bliver pædagogiske pionerer,” som Rasmus Kjær skrev i et debatindlæg på Altingets hjemmeside.

Lærerne skal sammen få konkrete ideer til modeller, forløb og samarbejder, så den enkelte lærer har en værktøjskasse at gribe i, når han eller hun står med ansvaret for de nye forløb på den forberedende grunduddannelse. Og lærere, ledere, vejledere og andre involverede skal sammen skabe et nyt stærkt, praksisfagligt miljø, hvor man systematisk arbejder med både fælles og individuelle læringsmål.

”Det er en stor og meget spændende opgave,” siger Rasmus Kjær.

Fra rammer til workshop

Arbejdet med at samle og systematisere foregår på flere forskellige måder. Der er skabt en overordnet ramme blandt andet ved hjælp af en bekendtgørelse  og 15 didaktiske principper for undervisningen på FGU . Principperne handler blandt andet om, at al undervisning skal have relation til praksis. Det gælder om at skabe forløb med konkrete opgaver, der ligner virkelighedens opgaver og kan bruges af virksomheder og organisationer, samtidig med at de unge når de læringsmål, som de har sat sig sammen med lærerne.

Reglerne og principper skal forvandles til ny praksis, for de store ord kan bruges til noget. Derfor er der afsat 130 millioner kroner til kompetenceudvikling, når lærerne og de øvrige involverede skal finde sammen i et nyt fagligt fællesskab. Københavns Professionshøjskole samler lærerne fra hovedstadsområdet på forskellige workshops, hvor de deler viden og udvikler nye samarbejder og konkrete.

”Lærerne er de pædagogiske eksperter. De er hamrende dygtige, og de ved, hvad der virker og ikke virker,” siger Rasmus Kjær.

På de fem workshops skal lærernes viden deles og systematiseres. De første tre workshops er planlagt, mens de sidste to skal konkretiseres senere, når Københavns Professionshøjskole sammen med FGU-lærere og ledere kan se, hvad behovet hos deltagerne er.

”Vi tager også ud på skolerne for at se, hvordan de konkret arbejder. Vi giver feedback og vejledning med udgangspunkt i den undervisning, vi oplever,” siger Rasmus Kjær

I 2020 udbyder Københavns Professionshøjskole specielle kompetenceudviklingsforløb for lærerne.

”Ikke hvem som helst kan skabe succesfulde unge, og vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde med netop den gruppe på FGU,” siger han.

”FGU-lærerne har så meget potentiale for at skabe noget ekstraordinært med de sociale og faglige kompetencer, som de har. De unge fortjener, at vi ikke går glip af vidensdelingen,” siger han.


Konkrete forløb for unge

Når de mange forskellige uddannelser og tilbud samles i FGU, skal lærerne også favne de unges meget forskellige potentiale og behov.
Hver elev skal have en personlig uddannelsesplan med sociale og faglige læringsmål. Når de unge starter på FGU bliver denne omsat i en konkret forløbsplan, der sætter retningen for den enkeltes læring i løbet af FGU-forløbet. Det kræver et stærkt samarbejde mellem lærer, vejleder og kommunal kontaktperson. De personlige læringsmål skal kobles på de overordnede læringsmål for faget. Derfor bliver det et puslespil at få de mange forskellige mål og afsæt til at passe sammen i konkrete forløb.

Et konkret eksempel kunne være, at de unge skal lave en koncert for en beboerforening. Der er en række konkrete og praktiske opgaver som at sørge for at samarbejde med foreningen, skrive musik og tekster, skaffe instrumenter og musikere, markedsføre begivenheden og formidle den på forskellige måder til forskellige målgrupper, sørge for at budget og for lokale, lyd og så videre.

Men oveni det konkrete projekt kommer så den enkelte unges særlige behov og kompetencer. For det første er de unge meget forskellige og dygtige til forskellige ting. For det andet kan den unge have særlige problemer. Det kan være, at den unge ikke er begejstret for at være meget udadvendt i forhold til andre, er ordblind eller har et misbrug. Problemerne kan påvirke den unges muligheder for at løse opgaverne, og derfor skal lærere og vejledere også tage hånd om problemerne.

Det stiller meget store krav til lærerne og deres samarbejde, når de skal håndtere ikke bare det konkrete projekt og læringen i forbindelse med det, men også den enkeltes konkrete udfordringer af forskellig art.


Hvad er FGU?

Forberedende grunduddannelse, FGU, er en ny uddannelse, der forbereder unge til at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i job.

FGU erstatter en række andre tilbud som produktionsskoleforløb, almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning for voksne (OBU), kombineret ungdomsuddannelse (KUU) samt erhvervsgrunduddannelsesforløb (EGU) for unge under 25 år.

Formålet med FGU er, at den unge efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job. FGU består af forskellige uddannelsesspor, som kan tilpasses den unges behov og interesser.

Læs mere om FGU på EPALE nationale landingsside her: https://ec.europa.eu/epale/da/node/119640

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn