chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Electronic Platform for Adult Learning in Europe

 
 

Blog

IKT i voksenuddannelse: Leveres der stadig ikke optimale og bæredygtige løsninger?

27/06/2017
by Kristoffer HANS...
Language: DA
Document available also in: EN DE ES IT FR PL LT ET HU NL HR CS FI LV EL SL

Eva Andersson fra Gøteborg Universitets afdeling for uddannelse og specialundervisning mener, at vi stadig ikke har de IKT-værktøjer, der er behov for i voksenuddannelse.

Hvad er god anvendelse af IKT inden for uddannelse og læring? Et forslag er: Når IKT bruges på en sådan måde, at det gør undervisning og læring mere effektiv uden uholdbart store miljømæssige, økonomiske eller sociale omkostninger.  Set ud fra dette perspektiv er der stadig langt igen for at opnå en balance mellem fordelene og omkostningerne ved læringen for at opnåoptimale og bæredygtige måder at anvende nye teknologier.

Fordelene – stadig ikke helt optimale?

Uanset om vi tænker på traditionel campus-baseret undervisning eller en anden form for blandet undervisning eller fjernundervisning, er der mange IKT-værktøjer på markedet. Mange af disse er til stor hjælp, når det kommer til at gøre uddannelse tilgængelig, fleksibel og tilpasset til den enkelte. Problemet har hidtil været, at læringsplatformene ofte har været utilstrækkelige og er blevet brugt sammen med en række andre IKT-værktøjer for at kunne fungere godt. De er ofte udviklet til at kunne bruges med en masse forskellige læringsformer, hvilket gør dem besværlige at bruge.

Det er først for nylig, at man har fået adgang til "all inclusive"-platforme, der er nemme at bruge og indeholder funktioner til både mundtlig og skriftlig kommunikation i både synkron og asynkron tid, til individuelt og fælles brug. Disse er de vigtigste kriterier for en teknologi, som man skal have lyst til at bruge mere end et par gange.

Alligevel er der meget mere, man kunne ønske sig i denne sammenhæng. Nogle gange kan man synes, at udviklingen går meget langsomt, selvom du er ret sikker på, at det ikke ville være alt for svært at finde tekniske løsninger.

Hvis fordelene ved IKT nogle gange er uklare, hvad kan vi så sige om fordelene?

Omkostningerne – mange, varierede og uholdbare?

De miljømæssige omkostninger ved at skabe IKT'er er betydelige, da de indeholder mange miljøskadelige komponenter med høje bortskaffelsesomkostninger. Selvom dette kan opvejes med færre studieture, reduceret papirforbrug osv., bør vi alle stræbe efter at mindske disse omkostninger. I dag står der mange computere gemt væk i lagerrum, fordi de ikke længere er kraftige nok til at køre den nyeste software eller ikke kan opgraderes til den nyeste systemversion; og andet udstyr opbevares, fordi det simpelthen bruges for sjældent.

De økonomiske omkostninger er også nemme at angive. Køb af it-udstyr, softwarelicenser og support udgør en betydelig andel af budgetterne på voksenuddannelsesinstitutionerne. For at sænke omkostningerne er det en nem løsning at bruge gratis versioner af IKT-værktøjer. Men det kan være risikabelt, fordi du mister kontrollen over det materiale, som du gemmer i dem. De fleste af sådanne værktøjer er baseret på servere, der ligger i udlandet og kan blive lukket ned fra den ene dag til den anden.  Det kræver også ekstra tid at lære at bruge IKT og faktisk omsætte det til praksis, hvilket er en anden stor omkostning.  Man kunne argumentere for, at IKT sparer lidt tid, ikke mindst i forbindelse med administration og dokumentation af uddannelse, og hvad angår undervisningsmaterialer er der mange fantastiske videoer og andre medier gratis til rådighed på internettet. Jo mere vi deler, jo mere får vi tilbage, i hvert fald hvis vi lytter til de mest positive fortalere for Creative Commons. Men efter min egen erfaring har den tid, lærerne sparer, været ubetydelig.

De sociale omkostninger for IKT omfatter den frustration, som mange lærere oplever, når de prøver at bruge IKT på en effektiv måde.  Vi er stadig i en situation, hvor der sjældent anvendes multimedier til læringsaktiviteter på trods af de ofte dyre tiltag, som mange uddannelsesinstitutioner har investeret i. Dette lægger pres på lærerne, der føler, at det forventes, at de bruger udstyret, selvom de ikke kan se nogen umiddelbare pædagogiske fordele. For at blive brugt løbende og på en fleksibel måde skal IKT være så nemt at bruge, som hvis du talte med de studerende eller skrev på et whiteboard i klasseværelset. Du bør være i stand til at sidde ned foran computeren og producere multimediet direkte i den læringsplatform, der anvendes. I de fleste undervisningsmiljøer er dette endnu ikke tilfældet, selvom det er på vej.

Der opstår to spørgsmål:

1. Hvorfor er IKT ikke blevet videreudviklet, for eksempel med hensyn til læringsplatforme?

Vi får mindre forbedringer, en ad gangen, og ofte ikke før vi beder om dem. De virksomheder, der udvikler IKT, er stærke aktører på markedet, og det er let at tro, at det er mere rentabelt at sælge mange små produkter, der skal tilpasses og opdateres, end et der fungerer godt fra start og vil holde længere.

2. Hvordan kan vi tippe balancen mere i favør af fordelene snarere end omkostningerne og opnå de optimale og bæredygtige løsninger, vi har brug for?

Først og fremmest skal voksenundervisere danne en fælles forståelse af, hvad vi bør kræve af IKT-værktøjer til læring. Kommunikative arenaer som EPALE kan være et vigtigt forum i denne sammenhæng. Sammen kan vi skabe et stærkt udgangspunkt for mere bæredygtig IKT og IKT-anvendelse. Hvad synes du, vores krav skal være?

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn
Refresh comments Enable auto refresh

Displaying 1 - 4 of 4
  • Ilze Seglēre's picture
    Pēc manām domām, lai izmantotu tikai IKT rīkus mācībām, būtu nepieciešams tos modernizēt, lai visi rīki būtu vienotā programmā. Izglītībā, kurā tiktu izmantots tikai IKT, būtu vairākas priekšrocības, bet vēl vairāk trūkumi. Kā vienu no trūkumiem varu minēt, interneta vai arī datora nepieejamību visiem iedzīvotajiem sev ērtā laika, piemēram, pēc darba laika beigām. Otrkārt, ne vienmēr ir pieejams internets un bieži vien notiek sistēmas darbības traucējumi, kas var pārtrūkt, piemēram, noslēguma pārbaudījuma laika. Treškārt, lielākoties jebkuram no studentiem ir nepieciešamā frontālā komunikācija ar pedagogu, kas var atbildēt uz jautājumiem, sniegt padomus un palīdzēt. No otras puses, būtu iespējams ietaupīt elektroenerģiju un ēku amortizācijas izmaksas, jo nebūtu nepieciešams tās uzturēt un izmantot. Skolēniem būtu iespējams izvēlēties mācīties sev atbilstošā laikā, piemēram, cilvēkiem, kam ir grūtības uztvert jaunu informāciju no rīta, varētu apgūt dažādas zinības vakarā. Lai šo varētu īstenot, manuprāt, būtu nepieciešamas lielas pārmaiņas, kas sasaistītos ar izglītības atzīšanu, jaunu izglītības līmeņu izveidošanu, kā arī nebūtu iespējams sekot līdzi vai studenti paši izpilda savus uzdotos darbu vai arī tos izpilda ar palīglīdzekļu palīdzību, vai arī to izdara viņu vietā kāds cits.
  • Sjoerd Wijkel's picture

    Wat we eigenlijk nu aan het doen zijn met YouDigIT is de kennis die we nu hebben en nu ontwikkelen over het gebruik van digitale leermiddelen versterken en verspreiden. Dat is ons antwoord op vraag 1.

    Als meer gebruikers binnen het veld van onderwijs en welzijn ervaren dat het een boost kan geven aan de ontwikkeling van de studenten / deelnemers, dan verschuift de aandacht van de kosten vanzelf naar de opbrengst die het genereert.
  • Fabrizio Pivari's picture

    Pay attention ITC in italian language is not translate and changed into TIC. ITC is ITC!

  • Piotr Peszko's picture

    Biorąc pod uwagę moje doświadczenia z kształcenia online osób dorosłych musze stwierdzić, że podstawowym ograniczeniem w kształceniu dorosłych wspieranych przez IT jest brak wymiany doświadczeń. Kształcenie dorosłych odbywa się głównie wewnątrz organizacji i na rynku polskim nie obserwuje się działań mających na celu wymianę doświadczeń. 

    W związku z tym indywidualnie podjąłem działania mające na celu wymianę takich doświadczeń zakładając grupę o nazwie eLearning Robię. Po kilku miesiącach grupa ta urosła do ponad 500 osób, które aktywnie tworzą społeczności i dzielą się tym w jaki sposób tworzą elearning, a także pomagają sobie nawzajem. 

    Myślę, że jest to kierunek, który docelowo wpłynie na lepszą wymianę doświadczeń i zbudowanie kultury otwartości.