chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Elektroniczna platforma na rzecz uczenia się dorosłych w Europie

 
 

Newsroom

NVL spør: "Hvad betyder sprog for inklusion"

07/03/2017
Språk: NB

Det korte svar, er at sproget er afgørende for inklusion. Sprog som italesættelse og som et redskab, der kan åbne eller lukke døre til arbejdsmarkedet, til deltagelse, og til fællesskab.

Hvad taler vi om, når vi taler om inklusion?

Debatten om integration og inklusion har i alle de nordiske lande været præget af, at der ikke er en tydelig definition af, hvad vi taler om. Anne-Lise Arnesen er professor Emeritus ved Högskolen i Oslo og Akershus. Ifølge hende omfatter inklusion reel adgang til samfundsgoder og muligheder, samt rettigheder og pligter; det drejer sig om ligestilling, ligeværd og social retfærdighed; om demokratiske værdier og deltagelse; om at etablere balance mellem fællesskab og mangfoldighed; og det vedrører anerkendelse og respekt.

Sproget som redskab til eksklusion – og inklusion

Ifølge Anne-Lise Arnesen er sproget et klassisk eksklusionsredskab. Det definerer, hvad vi kan tale om, og hvordan vi kan tale om det. Folk kan opdeles på utallige dimensioner; betydningen af dimensionerne er konstrueret og varierende, både over tid og i forskellige kontekster. Mangfoldighed kan altså måles og – ikke mindst - italesættes på en lang række dimensioner. Folk kan for eksempel opdeles ud fra alder, køn, etnicitet, religion, funktionsevne, seksuel orientering, sprogkundskaber, socioøkonomisk position, arbejdstilknytning, civilstatus og mange, mange flere.

Les mer om dette interessante temaet på NVLs nettsted.

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn