Skip to main content
Blog
Blog

Fald i efteruddannelsen kan udfordre velfærden

Af Bente Sorgenfrey, Formand for FTF, 01.03.2016www.ftf.dk

Det kan gå ud over fx patienter med komplekse sygdomme, når sygeplejersker ikke får den nyeste viden. Markant fald i efter- og videreuddannelse kan ramme borgerne. Den udvikling skal vendes.

Det er ikke længere nok at tage en uddannelse og regne med, at den holder til et helt arbejdsliv. Arbejdsmarkedet ændrer sig, opgaverne skifter karakter, og nye teknologier kommer til. Der er brug for efter- og videreuddannelse, hvis vi ønsker kvalitet i velfærden og nye produkter og ydelser i både den offentlige og private sektor.

Derfor ærgrer det mig, at aktiviteten på efter- og videreuddannelserne er faldet markant. Mere præcist med 20 procent på akademiuddannelserne og 13 procent på diplomuddannelserne fra 2013 til 2015.

Det viser en ny, endnu ikke offentliggjort opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Udviklingen går stik imod det, som der har været bred enighed om længe: Efter- og videreuddannelse er godt for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet.

Fagligt tab rammer os alleEn undersøgelse fra FTF viser, at to tredjedele af FTF’erne har brug for efter- og videreuddannelse for at blive kvalificeret til at arbejde med ny viden.

De seneste år er dette behov desværre ikke blevet støttet. SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) er løbende blevet forringet, og fra 1. juli 2016 kan SVU kun søges af personer, der har en ungdomsuddannelse som højeste uddannelse.

SVU-satsen udgør i dag op til 80 procent af højeste dagpengesats om ugen, men nedsættes 1. juli 2016 til 60 procent. Konsekvenserne er mærkbare og meget uheldige.

Rammer patienter, børn og ungeEfter- og videreuddannelse til et evigt skiftende arbejdsmarked lyder måske højtflyvende. Men for mange af FTF-organisationernes medlemmer handler det om meget reelle udfordringer.

Det gælder både for sygeplejersken, der skal lære at arbejde med nye behandlingsmetoder, for pædagogen, der skal lære at integrere IT i dagligdagen fx i form af tablets, og for læreren, der skal til at arbejde med inklusion.

Hvis de skal følge med og løse opgaver på en bedre måde, er efteruddannelse nødvendigt.Især på sundhedsområdet har diplomuddannelserne haft et stort aktivitetsfald på 29 procent fra 2013 til 2015! Det er et problem.

Patienter har i dag ofte ikke blot én enkelt sygdom, men en kombination af flere. Det stiller store krav til sygeplejerskerne, som alt andet lige bliver mere sikre i håndteringen af patienter med komplekse sygdomme, når de har været på efteruddannelse.

Stram økonomi forhindrer uddannelseProblemet er ikke manglende vilje til efteruddannelse. FTF’s undersøgelser, senest fra 2012, viser, at økonomien på den enkelte arbejdsplads i mange tilfælde er en væsentlig barriere for at komme på efter- og videreuddannelse.

De vedvarende besparelser i det offentlige går ud over mange arbejdsgivere, der nu har svært ved at lade de ansatte tage på uddannelse.

Mange private arbejdspladser har også en stram økonomi. Men vi skaber nye problemer med alle de besparelser på at udvikle ledernes og medarbejdernes kompetencer. 

Efteruddannelse kan netop være afgørende for kvaliteten af velfærden, samtidig med at den er med til at lukke huller på arbejdsmarkedet og sikre, at den enkelte er fagligt opdateret og kan fastholde sin værdi på arbejdsmarkedet.

Det er i sidste ende til gavn for samfundsøkonomien.

Bedre vilkår for efter- og videreuddannelseVi står i den situation, at de ansatte gerne vil videreuddannes, og at der er et stort behov for, at de bliver det.

Som samfund må vi sørge for at udnytte motivationen – ikke bremse den. Hvis efter- og videreuddannelse skal være en reel mulighed for alle grupper af ansatte, er vi nødt til at give de bedst mulige betingelser for ansatte og arbejdsgivere, der vil prioritere efter- og videreuddannelse.

Det er med den ambition, FTF tager emnet med ind i de næste faser af trepartsforhandlingerne.

 

Login (0)

Want to write a blog post ?

Don't hesitate to do so! Click the link below and start posting a new article!

L-aħħar diskussjonijiet

EPALE 2021 Thematic Focuses. Let's start!

We invite you to enrich what is set to be an intense year ahead with your contributions and expertise! Let's start by taking parto in this online discussion. The online discussion will take place Tuesday 9 March 2021 from 10 a.m. to 4 p.m. CET. The written discussion will be introduced by a livestream with an introduction to the 2021 Thematic Focuses, and will be hosted by Gina Ebner and Aleksandra Kozyra of the EAEA on the behalf of the EPALE Editorial Board.

More

Diskussjoni ta’ EPALE: Il-forniment ta’ tagħlim ta’ ħiliet bażiċi

Il-ħiliet bażiċi huma trasversali. Dawn mhumiex rilevanti biss għall-politika edukattiva, iżda huma rilevanti wkoll għall-politiki tal-impjiegi, tas-saħħa, soċjali u ambjentali. Il-bini ta’ miżuri ta’ politika koeżivi li jappoġġjaw lill-persuni bi ħtiġijiet bażiċi ta’ ħiliet huwa meħtieġ mhux biss biex il-Perkorsi ta’ Titjib tal-Ħiliet ikunu suċċess, iżda wkoll biex jgħinu fil-bini ta’ soċjetajiet aktar reżiljenti u inklużivi. Id-diskussjoni online se ssir f’din il-paġna fis-16/17 ta’ Settembru bejn l-10:00 u s-16:00 CET u se tkun immoderata mill-Koordinaturi Tematiċi ta’ EPALE tal-EBSN

More