chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Pjattaforma Elettronika għat-Tagħlim għall-Adulti fl-Ewropa

 
 

Riżorsa

Super ufaglærte og super faglærte - Kompetenceløft gennem efteruddannelse

Lingwa: DA

Mibgħuta minn Christina ANDERSEN

 
Hvordan sikrer vi, at flere ufaglærte klædes på til fremtidens arbejdsmarked? Det spørgsmål har med rette stået centralt på den politiske dagsorden de senere år.
 
Faktum er nemlig, at arbejdsmarkedet efterspørger færre ufaglærte i dag end for 20 år siden. Samtidig peger prognoser på, at vi i 2020 vil efterspørge 210.000 færre ufaglærte end i dag, mens vi vil mangle godt 30.000 faglærte. Det er en skævhed, som vi er nødt til at rette op på. Vi har da også de senere år fået reformer af folkeskolen og erhvervsuddannelserne, som bl.a. skal sikre, at vi får alle børn med, og at flere tager en erhvervsuddannelse.
 
Men hvad gør vi med dem som allerede er på arbejdsmarkedet, men som aldrig har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse? Og hvad gør vi, hvis folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformen ikke bliver den succes, som vi alle håber på?
 
Her kommer voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) ind i billedet. VEU-systemet nævnes ofte som en central del af svaret på, hvordan vi realiserer det dobbelte uddannelsesløft. Det vil sige, hvordan vi på den ene side løfter flere ufaglærte til faglært niveau, og hvordan vi løfter faglærte til videregående uddannelsesniveau. VEU-systemet fik da også sidste år tilført næsten en ekstra milliard kr. fra Christiansborg for netop at sparke gang i det dobbelte uddannelsesløft.
 
I denne rapport ser vi på kompetenceniveauet hos de ufaglærte og faglærte, som er i beskæftigelse. Det viser sig, at en meget stor del af de ufaglærte, nemlig helt op til 60 procent, i virkeligheden er beskæftiget på et højere niveau end deres uddannelse afslører. For de faglærte er omfanget noget lavere. Her er det op mod 15 procent, som er beskæftiget på et højere niveau.
 
Vi dokumenterer i rapporten, at især arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) spiller en rolle i denne opkvalificering. I dag overgår årligt 1-2 procent af de ufaglærte, der laver ufaglært arbejde, til et højere jobfunktionsniveau. Her viser analyserne, at 30-50 dages AMU-kursus kan fordoble antallet, så overgangen om året bliver 2-4 procent. Også almen og videregående VEU er med til at løfte kompetenceniveauet. Dermed udfylder VEU systemet en del af sin rolle.
 
Det er en meget positiv historie, at kompetenceniveauet faktisk er højere, end vi tror. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og slappe af. Vi skal arbejde målrettet på at blive bedre til at realkompetencevurdere de personer, som har gennemført efteruddannelse. Det er godt for den enkelte, men det understøtter også høj mobilitet på arbejdsmarkedet.
 
Der er ingen tvivl om, at vi skal styrke erhvervsuddannelserne – men vi skal også huske at tænke i investeringer i voksen- og efteruddannelse, og ikke mindst AMU-systemet, når vi skal løse vores problemer med mangel på faglært arbejdskraft.
 
God læselyst!
Awtur(i) tar-Riżorsa: 
Martin Junge, forskningschef, DEA
Mads Rahbek Jørgensen, projektassistent, DEA
Kasper Marc Rose Nielsen, konsulent, DEA
Data tal-pubblikazzjoni:
Il-Ħamis, 27 Awwissu, 2015
Lingwa tad-dokument
Ittajpja r-Riżorsa: 
Studji u rapporti
Pajjiż:
Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn