chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Eiropas Pieaugušo izglītības e-platforma

 
 

Emuārs

Livslang læring – bredt set (EPALE-konferencen 2019)

22/10/2019
Emil Thirup-Sorknæs
Valoda: DA

Livslang læring kan foregå på arbejdspladsen i de mindre travle perioder, i stimulerende læringsrum på lokale uddannelsesinstitutioner eller online som fjernundervisning med mulighed for gæstelærere fra nær og fjern. Men læring kan også foregå mange andre steder og hele tiden.

På EPALE-konferencen ”Livslang Læring” afspejlede både deltagere og oplægsholdere, hvor bredt begrebet livslang læring kan anskues. 

”Man kan nærmest kalde livslang læring for et feel good-begreb, fordi der er gevinst uanset hvilket perspektiv, man ser på det, fra ” sagde underdirektør i Stine Jørgensen, der er vicedirektør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

For arbejdstageren og borgeren er det en faglig og personlig udvikling, for virksomheden kan det skabe øget indtjening, og for samfundet er det en nødvendig investering for at kunne løse blandt andet velfærdsopgaverne.

Når det gælder om at give mennesker uddannelsesselvtillid og motivere dem til at turde kaste sig ud i videre- og efteruddannelse gælder det om at finde mange – og mange forskellige – veje. 

For som direktør for Campus Bornholm Inge Prip sagde, at det ikke alle, som får en feel good-fornemmelse i forbindelse med tilbud eller krav om uddannelse, hvis de har oplevet nederlag efter nederlag i uddannelsessystemet. 

Hun pegede på, at tiltag som plads til flere studieophold, praktikker og mindre krav om at komme hurtigt igennem systemet kan bevirke, at den enkelte bliver bedre til at gå ud i verden med åbne øjne og efterspørge uddannelse.

”Et højskoleophold kan for eksempel hjælpe med afklaring for den enkelte. Det tror jeg, at rigtig mange kan have glæde af,” sagde hun.

Men også andre kom med bud på, hvad livslang læring kan indebære.

”Museet kan ses som et meningsfuldt åndehul for alle voksne, når de har fri,” siger Inga Paulsen Albertsen, der er leder af oplevelse og læring på Nationalmuseet.

Hun pegede på, at museerne har et kæmpe potentiale for at at ramme dem, som er museets nuværende kernepublikum.

”Når man har fri, er motivationen tophøj. Vores besøgende vælger os aktivt til, og det giver os en chance for at fylde på,” sagde hun og fortalte om, hvordan Nationalmuseet har arbejde for at ”være mere lidt mer’ for lidt fler’”.

Mette Kylsø, Udviklingskonsulent Højskolernes Hus, pegede på, at højskolerne har et dannelsessigte, der ikke indebærer egentlige læringsmål, men livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

”Der er ikke ingen læringsmål, og vi kan ikke garantere en effekt,” sagde hun.

Men i et højskoleperspektiv handler livslang læring først og fremmest om livet – det menneskelige og det borgerlige liv, og til det hører også arbejdslivet.

Som en højskoleforstander udtrykker det i et studie af højskolernes pædagogik: ”Færdighedsaspektet er tydeligt til stede på højskolen, da alle højskolefag indlysende handler om at dygtiggøre sig inden for et fagområde. Den ambition deler den med alle andre uddannelsesinstitutioner. Blot er det ikke dygtiggørelsen, der udmærker højskolen. Højskolen udmærker sig ved at insistere på vigtigheden af at beskæftige sig med noget, der overskrider det engagement og den dygtiggørelse, der kan betale sig.”

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn