chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Elektroniczna platforma na rzecz uczenia się dorosłych w Europie

 
 

EPALE er et flersproget websted – Hvis jeg fremsender indhold til webstedet, skal jeg så selv oversætte det til engelsk (eller nogen af de øvrige fem sprog)?

Du vil kunne sende oplysninger på dit eget sprog, og, afhængigt af typen af indhold (f.eks. en nyhed, artikel, blog, rapport, osv.), vil det kunne blive oversat ved hjælp af maskinoversættelse eller en professionel oversætter, hvis indholdet skønnes at være interessant for det bredere EPALE-fællesskab.

Kan jeg bidrage til EPALE's websted?

Hvis du kunne tænke dig at bidrage med relevant materiale til en eller flere af de fem EPALE-temaer, herunder interessante nyheder, artikler, rapporter, aktiviteter og ressourcer, kan du sende en e-mail med oplysninger til helpdesk@epale-support.eu.

Når du er registreret som EPALE-bruger, vil du også kunne kommentere direkte på blogs, deltage i forummer, oprette nye forummer og tage initiativ til nye diskussioner.

Hvordan struktureres indhold på EPALE's websted?

Alt på webstedet vil blive tilrettelagt omkring fem vigtige voksenuddannelsestemaer. Ressourcerne vil blive grupperet under følgende temaer: støtte til undervisere i læringsmiljøer, livsfærdigheder, kvaliteter og politikker, samt strategier og finansiering.

Kan jeg annoncere/reklamere for mine kurser/workshopper/uddannelsesforløb?

EPALE tilbyder dig muligheden for at offentliggøre dine konferencer, kurser og seminarer i onlinekalenderen, og opbygge din organisations profil i EU. Aktiviteter, der medtages i kalenderen, vil ligeledes blive formidlet gennem EPALE’s konti på de sociale medier, herunder Twitter, Facebook og LinkedIn.

Kan jeg bruge EPALE-webstedet til at formidle mine projektresultater?

Webstedet indeholder en base over ressourcer. Medlemmer af EPALE opfordres til at udveksle nyheder, synspunkter, idéer og ressourcer (herunder projektresultater) med andre over hele Europa.

For at blive medlem af EPALE, skal du tilmelde dig på webstedet. Yderligere oplysninger om, hvordan du tilmelder dig, finder du hér

Hvad var de væsentligste resultater af spørgeundersøgelsen?

Over halvdelen af respondenterne (53 %) var uenige eller meget uenige i udsagnet "Det er let at finde information om voksenuddannelse". Det betyder, at mindst halvdelen af respondenterne mener, at information om voksenuddannelse kunne være lettere at finde.

De bedste kilder for indhentning af information om voksenuddannelse var Europa-Kommissionen og internationale organisationer. For dem, der brugte flere forskellige kilder, var de hyppigste kombinationer:

  • Europa-Kommissionen og netværk

Hvem svarede på undersøgelsen?

Der indkom 1 914 svar på undersøgelsen fra 37 lande. Italien havde det højeste antal respondenter, fulgt af Det forenede Kongerige og Frankrig. Der kom ligeledes mange svar fra Belgien. En række lande var godt repræsenteret i forhold til deres størrelse.

42 % af respondenterne var fagfolk inden for voksenuddannelse. For dem, der valgte mere end én organisationstype, var de mest almindelige kombinationer:

  • Voksenundervisere, der enten arbejder som EU-projektansvarlige og/eller partnere

Hvad var formålet med undersøgelsen?

Undersøgelsen blev gennemført i april-maj 2014 for at skaffe et klarere billede af potentielle EPALE-brugere og deres behov og præferencer, således at der kan opstilles nogle retningslinjer for udviklingen af webstedet og læringssamfundet.

Er EPALE W3C-kompatibel?

EPALE følger visse webstandarder, f.eks. HTML 4.01, XHTML 1.0 Transitional, CSS 2.1 og WAI A-niveauer. Disse standarder er blevet udviklet af World Wide Web Consortium (W3C) med det formål at forbedre adgangen til internettet.

Hvilken browser skal jeg bruge?

EPALE tilstræber at stille oplysninger til rådighed for flest mulige brugere og anbefaler ikke brug af nogen bestemte softwarepakker. Vi forsøger at understøtte de eksisterende versioner af de mest populære browsere på markedet og udnytte de nye teknologier, som de indeholder. Vi anbefaler, at du sørger for at have den seneste version af din browser installeret.

JavaScript skal være aktiveret i din browser. For visse internettjenester kan det også være nødvendigt at slå Java og pop-ups til.

Jeg har glemt min adgangskode

Hvis du har glemt din adgangskode, kan du nulstille den ved at klikke på Glemt din adgangskode på login-siden på EPALE's websted.

Så vil du modtage en e-mail, hvor du bliver bedt om at nulstille din adgangskode. Du vil blive bedt om at indtaste din nye adgangskode sammen med en captcha (Completely Automated Public Turing test – så du undgår spam). Indtast alle oplysninger, og så vil du kunne logge dig på EPALE-platformen med din nye adgangskode.

Hvordan finder jeg ud af, om en aktivitet bliver aflyst?

Det hænder, at aktiviteter bliver aflyst på grund af et lavt antal tilmeldte eller uforudsete omstændigheder. Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke kan gøres ansvarlig for eventuel aflysning af aktiviteter i EPALE-kalenderen. Det anbefales, at brugerne løbende holder sig opdateret om eventuelle ændringer via webstederne for de enkelte aktiviteter.

Kan jeg filtrere aktiviteter?

Ja.  Vi har alle forskellige interesser, og aktivitetskalenderen og listen har derfor en aktivitetsfiltreringsfunktion.

  • Land
  • Sprog for aktiviteten
  • Tema/deltema
  • Målgruppe
  • Type aktivitet
  • Tilmeldingsgebyr
  • Hvornår aktiviteten finder sted (herunder seneste aktiviteter til referenceformål)
  • Nøgleord

Filtrene kan kombineres, så du kan tilpasse dine søgekrav.

Hvordan finder jeg en særlig aktivitet?

For at finde en specifik aktivitet kan du foretage en avanceret søgning og medtage sprog og sted i dine søgeparametre. Ved at ændre på den måde, hvorpå aktiviteterne vises, kan du også få hjælp til din søgning. Aktiviteter kan vises på fem forskellige måder:

  1. Visning på år

  2. Visning på måned

  3. visning på uge

  4. Visning på dag

  5. Visning på liste

Kan jeg lægge en aktivitet ind i kalenderen?

Hvis du har kendskab til, eller er ved at arrangere en aktivitet (konference, event, uddannelsesforløb, kurser, MOOC'er, osv.) for fagfolk inden for voksenuddannelse, kan du sende en e-mail med dine oplysninger til helpdesk@epale-support.eu. Bemærk, at din aktivitet skal opfylde følgende kriterier:

  • Har aktiviteten forbindelse til voksenuddannelse (herunder C-VET)?

  • Henvender aktiviteten sig kun til aktører på voksenuddannelsesområdet (dvs. ikke studerende)?

Hvordan kan jeg få noget at vide om aktiviteter om voksenuddannelse?

Tjek vore kalender her. Vores kalender giver oplysninger om aktiviteter inden for voksenuddannelse på europæisk og nationalt plan. Disse omfatter konferencer, seminarer, workshopper, kontaktseminarer, generelle aktiviteter, træningskurser, MOOC'er og meget mere. Du kan også søge på aktiviteter efter sprog eller sted.

Hvad sagde potentielle brugere af EPALE-platformen om flersprogethed?

EPALE gennemførte i april-maj 2014 en brugerundersøgelse, der skulle afdække, hvad aktørerne i den europæiske voksenuddannelsessektor mener om de foreslåede EPALE-funktioner. Der indkom 1 914 svar fra 37 lande på undersøgelsen, som viste, at de fleste respondenter ikke havde problemer med at bruge engelsk. Dog er EPALE et flersproget websted, og hovedsiderne på platformen vil være tilgængelige på 24 sprog, samtidig med at visse centrale oplysninger vil komme til at foreligge på de 6 hovedsprog i EU (engelsk, fransk, tysk, italiensk, polsk, spansk). 

Hvilke sprog findes EPALE på?

EPALE er flersproget, og en del af indholdet tilbydes på 24 sprog, og visse funktioner er tilgængelige på 6 hovedsprog (engelsk, fransk, spansk, italiensk, tysk og polsk). Bemærk, at EPALE er under udvikling, og at der gradvist vil blive tilføjet nye oversættelser.

Jeg er journalist – hvad kan EPALE tilbyde mig?

Som journalist kan det eventuelt være relevant at gå til vores newsroom for at få de seneste nyheder om voksenuddannelse. Derudover tilbyder webstedet en mængde virkelig nyttige værktøjer, herunder en aktivitetskalender og et bibliotek over kilder for god praksis (kommer snart), som omfatter de seneste forskningsresultater og undersøgelser inden for voksenuddannelse. Ønsker du de seneste nyheder om voksenuddannelse i Europa, er EPALE det rigtige sted at søge.

Jeg repræsenterer en voksenuddannelsesorganisation, der søger om finansiering – hvad kan EPALE tilbyde mig?

Selv om EPALE ikke tilbyder finansiering, indeholder platformen oplysninger om finansieringsmuligheder. Du kan få flere oplysninger om disse muligheder ved at klikke dig ind på Erasmus+, EU’s nye program for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt for perioden 2014-2020, der tilsigter at fremme kvaliteten og relevansen af kvalifikationer og færdigheder.

Jeg er en del af et voksenuddannelsesnetværk/-organisation – hvad kan EPALE tilbyde mig?

Webstedet tilbyder en mængde virkelig nyttige værktøjer, herunder en aktivitetskalender, en begrebsliste, landespecifikke rapporter, de seneste nyheder om voksenuddannelse samt et bibliotek over ressourcer (kommer snart).

EPALE tilbyder dig ligeledes muligheden for at offentliggøre dine konferencer, kurser og seminarer i onlinekalenderen og opbygge din organisations profil i EU. Aktiviteter, der medtages i kalenderen, vil ligeledes blive formidlet gennem EPALE’s konti på de sociale medier, herunder Twitter, Facebook og LinkedIn.

Jeg er akademiker – hvad kan EPALE tilbyde mig?

EPALE indeholder en base over voksenuddannelsesressourcer (kommer snart), bl.a. oplysninger om forskningsresultater, statistikker og undersøgelsesresultater, samt sektorspecifikke rapporter og konklusioner. Du vil også have mulighed for at kommentere aktuelle blogs og komme med indlæg til debatter. EPALE indeholder ligeledes en kalender over kurser og aktiviteter, herunder konferencer på højt niveau, som du kunne være interesseret i at deltage i.

Jeg er fagperson inden for voksenuddannelse – hvad kan EPALE tilbyde mig?

EPALE blev oprettet med tanke på dig og andre fagfolk på uddannelsesområdet for at hjælpe jer med at lære af hinanden og udvikle jeres faglige praksis. Webstedet henvender sig til lærere, undervisere, forskere, akademikere, politiske beslutningstagere og fagfolk, der arbejder i voksenuddannelsessektoren i Europa. Webstedet tilbyder en mængde virkelig nyttige værktøjer, herunder en aktivitetskalender, en ordliste over begreber, de seneste nyheder inden for voksenuddannelse samt et bibliotek over ressourcer (kommer snart).

Síður

Subscribe to EPALE RSS