chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Elektroniczna platforma na rzecz uczenia się dorosłych w Europie

 
 

Er EPALE W3C-kompatibel?

EPALE følger visse webstandarder, f.eks. HTML 4.01, XHTML 1.0 Transitional, CSS 2.1 og WAI A-niveauer. Disse standarder er blevet udviklet af World Wide Web Consortium (W3C) med det formål at forbedre adgangen til internettet.

Hvilken browser skal jeg bruge?

EPALE tilstræber at stille oplysninger til rådighed for flest mulige brugere og anbefaler ikke brug af nogen bestemte softwarepakker. Vi forsøger at understøtte de eksisterende versioner af de mest populære browsere på markedet og udnytte de nye teknologier, som de indeholder. Vi anbefaler, at du sørger for at have den seneste version af din browser installeret.

JavaScript skal være aktiveret i din browser. For visse internettjenester kan det også være nødvendigt at slå Java og pop-ups til.

Jeg har glemt min adgangskode

Hvis du har glemt din adgangskode, kan du nulstille den ved at klikke på Glemt din adgangskode på login-siden på EPALE's websted.

Så vil du modtage en e-mail, hvor du bliver bedt om at nulstille din adgangskode. Du vil blive bedt om at indtaste din nye adgangskode sammen med en captcha (Completely Automated Public Turing test – så du undgår spam). Indtast alle oplysninger, og så vil du kunne logge dig på EPALE-platformen med din nye adgangskode.

Hvordan finder jeg ud af, om en aktivitet bliver aflyst?

Det hænder, at aktiviteter bliver aflyst på grund af et lavt antal tilmeldte eller uforudsete omstændigheder. Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke kan gøres ansvarlig for eventuel aflysning af aktiviteter i EPALE-kalenderen. Det anbefales, at brugerne løbende holder sig opdateret om eventuelle ændringer via webstederne for de enkelte aktiviteter.

Kan jeg filtrere aktiviteter?

Ja.  Vi har alle forskellige interesser, og aktivitetskalenderen og listen har derfor en aktivitetsfiltreringsfunktion.

  • Land
  • Sprog for aktiviteten
  • Tema/deltema
  • Målgruppe
  • Type aktivitet
  • Tilmeldingsgebyr
  • Hvornår aktiviteten finder sted (herunder seneste aktiviteter til referenceformål)
  • Nøgleord

Filtrene kan kombineres, så du kan tilpasse dine søgekrav.

Hvordan finder jeg en særlig aktivitet?

For at finde en specifik aktivitet kan du foretage en avanceret søgning og medtage sprog og sted i dine søgeparametre. Ved at ændre på den måde, hvorpå aktiviteterne vises, kan du også få hjælp til din søgning. Aktiviteter kan vises på fem forskellige måder:

  1. Visning på år

  2. Visning på måned

  3. visning på uge

  4. Visning på dag

  5. Visning på liste

Kan jeg lægge en aktivitet ind i kalenderen?

Hvis du har kendskab til, eller er ved at arrangere en aktivitet (konference, event, uddannelsesforløb, kurser, MOOC'er, osv.) for fagfolk inden for voksenuddannelse, kan du sende en e-mail med dine oplysninger til helpdesk@epale-support.eu. Bemærk, at din aktivitet skal opfylde følgende kriterier:

  • Har aktiviteten forbindelse til voksenuddannelse (herunder C-VET)?

  • Henvender aktiviteten sig kun til aktører på voksenuddannelsesområdet (dvs. ikke studerende)?

Hvordan kan jeg få noget at vide om aktiviteter om voksenuddannelse?

Tjek vore kalender her. Vores kalender giver oplysninger om aktiviteter inden for voksenuddannelse på europæisk og nationalt plan. Disse omfatter konferencer, seminarer, workshopper, kontaktseminarer, generelle aktiviteter, træningskurser, MOOC'er og meget mere. Du kan også søge på aktiviteter efter sprog eller sted.

Hvad sagde potentielle brugere af EPALE-platformen om flersprogethed?

EPALE gennemførte i april-maj 2014 en brugerundersøgelse, der skulle afdække, hvad aktørerne i den europæiske voksenuddannelsessektor mener om de foreslåede EPALE-funktioner. Der indkom 1 914 svar fra 37 lande på undersøgelsen, som viste, at de fleste respondenter ikke havde problemer med at bruge engelsk. Dog er EPALE et flersproget websted, og hovedsiderne på platformen vil være tilgængelige på 24 sprog, samtidig med at visse centrale oplysninger vil komme til at foreligge på de 6 hovedsprog i EU (engelsk, fransk, tysk, italiensk, polsk, spansk). 

Hvilke sprog findes EPALE på?

EPALE er flersproget, og en del af indholdet tilbydes på 24 sprog, og visse funktioner er tilgængelige på 6 hovedsprog (engelsk, fransk, spansk, italiensk, tysk og polsk). Bemærk, at EPALE er under udvikling, og at der gradvist vil blive tilføjet nye oversættelser.

Jeg er journalist – hvad kan EPALE tilbyde mig?

Som journalist kan det eventuelt være relevant at gå til vores newsroom for at få de seneste nyheder om voksenuddannelse. Derudover tilbyder webstedet en mængde virkelig nyttige værktøjer, herunder en aktivitetskalender og et bibliotek over kilder for god praksis (kommer snart), som omfatter de seneste forskningsresultater og undersøgelser inden for voksenuddannelse. Ønsker du de seneste nyheder om voksenuddannelse i Europa, er EPALE det rigtige sted at søge.

Jeg repræsenterer en voksenuddannelsesorganisation, der søger om finansiering – hvad kan EPALE tilbyde mig?

Selv om EPALE ikke tilbyder finansiering, indeholder platformen oplysninger om finansieringsmuligheder. Du kan få flere oplysninger om disse muligheder ved at klikke dig ind på Erasmus+, EU’s nye program for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt for perioden 2014-2020, der tilsigter at fremme kvaliteten og relevansen af kvalifikationer og færdigheder.

Jeg er en del af et voksenuddannelsesnetværk/-organisation – hvad kan EPALE tilbyde mig?

Webstedet tilbyder en mængde virkelig nyttige værktøjer, herunder en aktivitetskalender, en begrebsliste, landespecifikke rapporter, de seneste nyheder om voksenuddannelse samt et bibliotek over ressourcer (kommer snart).

EPALE tilbyder dig ligeledes muligheden for at offentliggøre dine konferencer, kurser og seminarer i onlinekalenderen og opbygge din organisations profil i EU. Aktiviteter, der medtages i kalenderen, vil ligeledes blive formidlet gennem EPALE’s konti på de sociale medier, herunder Twitter, Facebook og LinkedIn.

Jeg er akademiker – hvad kan EPALE tilbyde mig?

EPALE indeholder en base over voksenuddannelsesressourcer (kommer snart), bl.a. oplysninger om forskningsresultater, statistikker og undersøgelsesresultater, samt sektorspecifikke rapporter og konklusioner. Du vil også have mulighed for at kommentere aktuelle blogs og komme med indlæg til debatter. EPALE indeholder ligeledes en kalender over kurser og aktiviteter, herunder konferencer på højt niveau, som du kunne være interesseret i at deltage i.

Jeg er fagperson inden for voksenuddannelse – hvad kan EPALE tilbyde mig?

EPALE blev oprettet med tanke på dig og andre fagfolk på uddannelsesområdet for at hjælpe jer med at lære af hinanden og udvikle jeres faglige praksis. Webstedet henvender sig til lærere, undervisere, forskere, akademikere, politiske beslutningstagere og fagfolk, der arbejder i voksenuddannelsessektoren i Europa. Webstedet tilbyder en mængde virkelig nyttige værktøjer, herunder en aktivitetskalender, en ordliste over begreber, de seneste nyheder inden for voksenuddannelse samt et bibliotek over ressourcer (kommer snart).

Jeg er voksen studerende – hvad kan EPALE tilbyde mig?

Selv om EPALE er oprettet med tanke på voksne studerende som den gruppe, der drager det ultimative udbytte af udviklingen af voksenuddannelsessektoren, henvender dette websted sig reelt mere til dem, der leverer og tilrettelægger voksenuddannelse, end til de studerende selv.

Du kan stadig besøge platformen for at finde oplysninger om voksenuddannelse i Europa. Hvis du gerne vil involvere dig i uddannelsesaktiviteter, kommer der her et par idéer, som du kunne overveje:

  • Kontakt uddannelsessystemet i din by

Hvad er EPALE’s definition af voksenuddannelse?

EPALE tager usgangspunkt i Rådet for Den Europæiske Unions definition af voksenuddannelse, som nedfældet i Rådets resolution af 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse: ”Begrebet voksenuddannelse omfatter hele spektret af formelle, ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter — både generelle og faglige — blandt voksne, der har forladt grunduddannel

Hvad er EPALE’s definition af fagfolk inden for voksenuddannelse?

Begrebet “fagfolk inden for voksenuddannelse” dækker over en bred vifte af personer og organisationer (herunder netværk, grupper og volontører), der arbejder i voksenuddannelsessektoren. Det kan bl.a. være:

  • Voksenuddannelsesudbydere (herunder arbejdsgivere, universiteter, ngo’er osv.), lærere, undervisere, lærerstuderende og volontører

  • Akademikere, studerende, forskere

  • National infrastruktur for voksenlæring, netværk og organisationer

  • Projekter og partnerskaber, der modtager eller søger om finansiering

På hvilken måde adskiller EPALE sig fra eTwinning?

eTwinning er et virtuelt mødested for samarbejde mellem skoler, lærere og elever, og tilrettelægger aktiviteter for fremme af læreres faglige udvikling. Hensigten med EPALE er at opbygge et onlinefællesskab for voksenuddannelsessektoren og fagfolk inden for voksenuddannelse.

På hvilken måde adskiller EPALE sig fra andre websteder, der indeholder information om voksenuddannelse?

 

EPALE er et virtuelt mødested for fagfolk og organisationer inden for voksenuddannelse på europæisk niveau. Webstedet har en række unikke funktioner: 

  • Åbent medlemskab

  • Flersproget indhold af mastersider og andre vigtige sider, sammendrag og ressourcer understøttet af en strategi om flersprogethed for alt indhold

  • En søgbar paneuropæisk kalender over kurser og aktiviteter af interesse for fagfolk inden for voksenuddannelse

Hvordan kan jeg deltage i EPALE?

I takt med, at webstedet udvikler sig, vil der være masser af muligheder for at deltage. Medlemmer af EPALE vil blive opfordret til at udveksle nyheder, synspunkter, idéer og ressourcer (herunder politikdokumenter og relevant materiale produceret af projekter) med andre over hele Europa.

For at blive medlem af EPALE skal du tilmelde dig som bruger på webstedet. Yderligere oplysninger om, hvordan du tilmelder dig, finder du hér:

Sådan tilmelder du dig

Síður

Subscribe to EPALE RSS