chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Elektroniczna platforma na rzecz uczenia się dorosłych w Europie

 
 

Blog

Europa har brug for mange slags kompetencer

21/12/2017
by Christina ANDERSEN
Tungumál: DA

”Europa har brug for voksne, som både har jobkompetencer demokratiske livskompetencer. Der spiller voksenuddannelse og folkeoplysning en stor rolle,” siger Per Paludan Hansen, der er formand for DFS og præsident for EAEA.

Som præsident for European Association for the Education of Adults (EAEA) har Per Paludan Hansen været med til at formulere manifestet for voksenlæring. Ikke overraskende har han heller ikke svært ved at forklare manifestets punkt 7 om voksenuddannelsernes bidrag til EU’s strategier:
”EU-kommissionen arbejder efter en overordnet 2020-strategi, hvor målsætningen er at styrke EU-landenes konkurrencekraft og skabe flere arbejdspladser. Et af redskaberne er opkvalificere arbejdskraften og styrke borgernes kompetencer,” fortæller Per Paludan Hansen.

Grundlæggende færdigheder
”For at konkretisere arbejdet med opkvalificering har Kommissionen udarbejdet en ”Skills Agenda”. Selv om EU’s beslutninger på uddannelsesområdet ikke er bindende for medlemslandene, bliver den slags programmer studeret nøje i ministerierne og på Christiansborg, og det får betydning for dansk uddannelsespolitik,” siger Per Paludan Hansen.
I forhold til DFS’ medlemsorganisationer peger Per Paludan Hansen på FVU- og ordblindeundervisning og andre tilbud, som f.eks. daghøjskoler og oplysningsforbund har til voksne, som ikke har opnået de nødvendige grundlæggende kompetencer i det almindelige uddannelsessystem.
”I de fleste andre europæiske lande har man ikke vores folkeoplysningsbegreb. Der er mange, der tilbyder ikke-formel voksenundervisning, som ligner vores folkeoplysning, men i landene uden for Skandinavien er der ikke en klar afgrænsning til offentlig leveret voksenuddannelse. Samlet set er ingen tvivl om, at den ikke-formelle voksenuddannelse spiller en stor rolle i at virkeliggøre EU’s strategier, ” konstaterer Per Paludan Hansen, og han forudser, at den kan bidrage endnu mere i fremtiden. Han forudser nemlig en vist skift i EU’s fokus.

Mere end jobkompetencer
”I en årrække har der været et meget ensidigt fokus på snævre jobkompetencer. Men på det seneste er Kommissionen også begyndt at forholde sig til et brede kompetencebegreb, herunder behovet for at styrke borgerinddragelse og udvikle det demokratiske medborgerskab. Tankegangen er, at en aktiv europæisk befolkning kan være med til at løse sociale problemer, sundhedsproblemer og terrortruslen. Her har den nordiske folkeoplysningstradition meget at bidrage med,” siger han.

Europæiske Alliancer
DFS- og EAEA-formanden erkender, at det ikke er nemt at skabe interesse for den europæiske dagsorden i de enkelte lande og at det kan være svært at se, hvordan man som borger eller forening i Danmark kan påvirke EU’s strategier og programmer for voksenuddannelse:
”Vores område fylder ikke meget i politikernes bevidsthed. Vi skal udnytte, når nye EU-planer på vores områder kommer i høring i de enkelte lande, og vi skal påvirke den politik, som de danske repræsentanter tager til Bruxelles med.
Og så kan vi ikke mindst skabe nogle alliancer. EAEA er i sig selv en vigtig alliance med organisationer i andre lande, der arbejder på vores område, og EAEA samarbejder med andre europæiske civilsamfundsorganisationer. Det giver os mulighed for at koordinere indsatsen fra de enkelte lande, og det giver os en stemme direkte over for Kommissionen og Parlamentet. F.eks. har EAEA og medlemsorganisationerne gjort en stor indsats for at få EU til at fokusere på andre kompetencer end de snævert jobrelaterede, og det har sat sig spor i blandt andet EU’s ”Skills Agenda”,” fortæller Per Paludan Hansen.

Inspiration udefra
”Det er ikke kun en sag for landsorganisationer som DFS og europæiske organisationer som EAEA. EU’s støtteprogram Erasmus+ giver skoler, foreninger og organisationer mulighed for at etablere samarbejdsprojekter med fagfæller i andre europæiske lande, og ansatte kan deltage i kurser, seminarer og praktikophold. Det kan både give inspiration til det daglige arbejde hjemme, og det kan skabe en større forståelse for resten af Europa.”

 

Kilde: DFS, www.dfs.dk

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn