chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Plateforme électronique pour l'éducation et la formation des adultes en Europe

 
 

Ressource

Vejledning til de 15 didaktiske principper for FGU

Langue: DA

Posté par Emil Thirup-Sorknæs

Denne vejledning præsenterer og eksemplificerer de 15 didaktiske principper, der er grundlaget for FGU, så I – som lærere, ledere og vejledere – kan finde inspiration, viden og konkrete forslag til udvikling af motiverende og varieret undervisning på FGU.

Den forberedende grunduddannelse (FGU) skal give eleverne kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Samtidig skal uddannelsen styrke elevernes personlige og sociale kompetencer, og demokratiske dannelse. Mange elementer i FGU vil være kendte for jer allerede. FGU bygger videre på styrkerne fra de hidtidige forberedende tilbud, og tager således udgangspunkt i produktionsskolernes særlige pædagogik kombineret med de almenfaglige elementer fra VUC. Uddannelsen er bygget op omkring holdfællesskaber og praksislæring.

Jeres hverdag med eleverne på FGU skal være kendetegnet ved:
■ Undervisningen er bygget op omkring praksis, cases og reel produktion, som er omdrejningspunktet for elevernes læring. Helhedsorienteret undervisning er den gennemgående ramme for elevernes faglige, personlige og sociale læring
■ Eleverne er på forskellige faglige niveauer og har forskellige mål. Derfor tilrettelægges undervisningen med blik for elevernes faglige, personlige og sociale progression
■ Eleverne opnår afklaring om deres situation og uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder gennem FGU. Det betyder, at faglig vejledning, løbende dialog, feedback og opfølgning på forløbsplaner er en integreret del af elevernes uddannelsesforløb
■ Planlægningen af undervisningsforløb sker i et lærersamarbejde, hvor I bruger hinandens kompetencer til at udvikle et forløb, hvor almene fag spiller sammen med faglige temaer, med produktionsopgaver eller med autentisk praksis.

FGU’en hviler på 15 didaktiske principper, som skal hjælpe jer med at skabe et inkluderende, praksisbaseret og læringsorienteret skolemiljø. Denne vejledning er tænkt som inspiration, når I skal planlægge og gennemføre jeres undervisning i overensstemmelse med principperne. Derfor har vi lagt vægt på eksempler og gode råd, som I kan tage med jer.

Auteur(s) de la ressource: 
Københavns Professionshøjshole
VIA University College
UC Lillebælt
Professionshøjskolen UCN
Date de publication:
Lundi, 8 Juillet, 2019
Langue du document
Type de ressource: 
Débouchés et ressources
Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn