chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Plataforma electrónica dedicada a la enseñanza para adultos en Europa

 
 

Blog

Styrken ligger i forskelligheden

21/10/2019
por Emil Thirup-Sorknæs
Idioma: DA
Document available also in: EN

Tak for et fint møde på den årlige EPALE konference.

 

Vi kom vidt omkring og det betyder noget.

Ikke bare inden for mulighederne for voksenlæring, men for de enkelte nationers egenforståelse og arbejde med læring som helhed.

 

EPALE-platformen er et stykke værktøj som stadig kræver en del læring - måske livslang læring med alle de kringelkroge og elektroniske benspænd.

Arbejdet med at udvikle en fælles platform - et mødested på tværs af landegrænser, læringsforståelse og arbejdsmetoder - er tålmodets holdeplads.

 

Heldigvis ser det ud til at vi imødegår nye grosteder og nye tidsrammer der vil løsne værktøjskassen fra den stramme ramme og gøre den til det den også skal kunne. være et blødt redskab som vi tager hånd om med respekt og værdighed, fordi værktøjet imødekommer vores nysgerrighed på hinanden.

 

På EPALE-konferencen spurgte jeg, med vanlig frimodig frækhed, om vi overhoved har brug for EPALE? Jeg stiller gerne mig selv lignende spørgsmål dagligt.

Jeg kan vågne en morgen og se mig selv i spejlet og dristigt spørge om jeg, i dag, i dette nu, ønsker at være en del af det samfund jeg lever i, om jeg, i dag, i dette nu, kan leve op til at være medborger i mit land, i Europa, i verden.

 

Det kræver så ganske meget ansvar at være medborger og særligt fordi vi hver især er pejlemærker, høj som lav, for de næste generationer, for en fremmed i bussen, for det unge menneske ved kasselinjen ved købmanden, for skoleeleven, for den gamle kone på bænken, kollegaer, venner og familie. Hvert menneske vi møder sætter et aftryk i os, som vi sætter aftryk i dem. Det er en vigtig hverdagslæring vi giver til hinanden, som en uformel livsytring, en uskreven bog der alligevel kan tillægge stærk og værdig værdi - fordi den er det levede liv blandt andre.

Ethvert menneske er en formel i livslang læring. En bevægelse af menneskeslægten der slægter hinanden på og lærer og genlærer og aflærer igen.

 

På samme måde spørger jeg ofte mig selv, kan EPALE leve op til sin bestemmelse. kan vi skabe et springbræt hvor nysgerrighed og livsduelighed taler samme sprog på forskellig vis, på tværs af nationaliteter?

Det samme spørgsmål bliver spurgt rundt om i Europa som helhed. Hvad skal vi med fælleskaber og hører vi til med de naboer vi har og dem vi har valgt at forene os med?

Vi kan kun svare for os selv som enkeltindivider og det gør vores valg så meget mere dristige og alvorlige.

 

I Warszawa snublede enhver der ville i livsduelige former og formler for læring. En kom med e-lærings erfaring en anden med ministeriel grundighed, nogle med Erasmus og andre med basic og bløde læringsformer. Fælles for alle, uanset opgave eller ståsted var en vilje til at tage mødestedet alvorligt og ville læring som grundpræmis for samfundsduelighed.

Når vi drøfter voksenlæring, er spændvidden i opdrag, udbud og metode lige så vid som de mange kulturer vi kommer fra. Det er styrken ved et læringsfælleskab på tværs af nationer.

Vi håndterer værktøjskassen forskelligt, tolker og tænker forskelligt om EPALE som værktøjskasse - men alligevel, når vi har pakket hele værktøjskassen ud og spredt mulighederne ud over gulvet og undersøgt dem grundigt, så opdager vi at der ligger nogle rustne bøjede søm, lidt savsmuld, en æske brugte tændstikker, en gammel krøllet kvittering og et værdisæt nede på bunden af værktøjskassen. Helt dernede hvor man måske sjældent rydder op og værdierne kan blive overset i mørket.

 

Dernede ligger en længsel efter et fælles sprog og en vilje til at turde at tro at vi udvikler os livet igennem. At oplysning til mennesker fra mennesker er vores eneste tråd til frihed og demokratisk medborgerskab. Jeg sagde for nogle år siden i et foredrag til en flok håbefulde unge at "Et oplyst folk kan aldrig holdes nede". For mig er Oplysningstanken og den tillid den bærer med sig til borgere, til staten, til foreninger af nationer, til verden som helhed, et greb der aldrig må slækkes på. Et levende iboende bibliotek. Det er en grundtanke i de samfund der forenes i det "europæiske eksperiment" som EPALE er en vigtig del af. For nogle af os er tankerne gamle og folkeoplysningstanken en arv vi tager som en selvfølge, for andre nationer er den frie oplysning er nyere størrelse der stadig famler sig vej gennem folk og levemåder, lovgivning og folkestyre. 

 

I Warszawa snakkede vi, under kaffen, en del om det vi egentlig gerne ville med hinanden og EPALE. Om længslen efter at sætte læring fri og bruge hinanden til at være stærke, også politisk, i den erfaring vi alle sad med i hvert vores opdrag.

 

At læring ganske enkelt er at tage mennesket alvorligt - forfra. At læring giver sprog til det ukendte, til det vi frygter, til det vi elsker, til det der binder os sammen. 

At læring og friheden til læring er at stå foran spejlet, også i EU regi, og turde sige ja, i dag, i dette nu er muligheden for læring tilstede.

 

Det er, for mig, et givet faktum, at der uden oplysning, folkelig, formel og uformel, ikke ville være den åbning lande imellem som vi kalder Europa. Og i min optik slutter det ikke her, for det er enhver grænseoverskridende læringserkendelse der til sidst knytter en verden sammen og giver en forståelse for den værdi som netop vore forskelligheder tilvejebringer.

 

Når 28 forskellige nationer mødes for at tage netop dette alvorligt - så flytter verden sig en smule i retning af den tillid der knytter os sammen på tværs.

Derfor er det vigtigt at alle vi der arbejder med voksenlæring, bliver stædigt ved med at knytte bånd til hinanden, i forskelligheden og i de til tider modsatrettede drømme vi hver især tager med ind i vores professionelle liv som folkeoplysere, lærere, ledere, influencere, politikere, fuldmægtige, mennesker.

 

Tak for i år - for det store ansvar I påtager jer hver især i jeres hjemlande på kryds og tværs.

 

Astrid Søe, Danmark

Ambassadør EPALE

 

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn