European Commission logo
Create an account

Resource Details

Resource

Konference: Disruption, uddannelsesfrafald og udsatte grupper inden for voksenuddannelsesområdet, den 6. oktober 2017

Profile picture for user naerscri.
Christina ANDERSEN

Hvor stor tiltro har vi til fremtiden generelt, og hvad vil der ske, når en stigende automatisering samt digitalisering ændrer arbejdsmarkedet? Hvordan skal vi forholde os til en ny digital virkelighed og tilpasse voksenuddannelsessystemet hertil, så det forbereder til arbejdsmarkedet? Hvad vil især kendetegne livslang uddannelse til et fremtidigt arbejdsmarked? Og hvordan kan udsatte unge voksne fastholdes i uddannelsessystemet? Disse spørgsmål blev bl.a. belyst, da Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterede til konferencen ’Disruption, uddannelsesfrafald og udsatte grupper inden for voksenuddannelsesområdet, hvor cirka 115 engagerede konferencedeltagere fra hele Danmark deltog den 6. oktober 2017.


Gennem inspirationsoplæg, praktiske eksempler og debat blev temaer som disruption, uddannelsesfrafald samt de nyligt præsenterede løsningsmodeller til et styrket voksen-, efter og videreuddannelsessystem belyst med fokus på de voksne, som kan være svære at få ind i og fastholde i uddannelsessystemet.

Konferencen henvendte sig til fagfolk inden for voksenuddannelse, voksenundervisning og læring for voksne – formel, uformel som ikke-formel læring – og deltagerlisten talte bl.a. uddannelsesledere og praktikere, vejledere og embedsmænd.            

Om dagen blev bl.a. sagt:

”Vi har fået muligheden for at tage temperaturen på, hvordan det ser ud lige nu. Der er nogle politiske intentioner og konkrete undersøgelser. Og så er der også nogle erfaringer. Noget af det peger i samme retning, og noget i meget forskellige retninger. Og det er meget interessant at følge med i, og så må vi jo positionere os hver især i forhold til det”.
Dorte Wille, uddannelseschef, Herning HF & VUC.

”Det har været utroligt spændende og utroligt alsidigt”.
”At se så mange aktører stille op og i det hele taget være så involveret i det her, det er for mig at se, at det her er noget, vi alle sammen skal arbejde samlet om."

Johan Luobjerg Hansen, mentor og uddannelsesvejleder, TEC frederiksberg.

Panorama-min

Fremtiden kalder på efteruddannelse
Direktør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Hans Müller Pedersen, bød på vegne af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som beklageligvis var blevet forhindret samme dag, deltagerne velkommen med bl.a. følgende ord:

”Kære voksenundervisere: I løfter en vigtig opgave. I er med til at klæde danskerne på med faglig indsigt og dannelse. I er med til at styrke borgernes position på arbejdsmarkedet. Og I er med til at hjælpe mennesker med at forløse deres potentiale gennem hele livet”. 

”Uanset om vi kalder det disruption, globalisering eller den 4. industrielle revolution, står vi over for en udvikling, vi knap kan begribe”.   

”Det fornuftige svar på robotter, automatisering og disruption er livslang læring”. Så vi løbende kan få tilført de kvalifikationer, der skal til. Så arbejdsgiverne får den arbejdskraft, de har brug for. Så vi hurtigt kan få optanket vores viden og kompetencer”.

”For også vores fremtid vil kræve, at vi skifter job og livsbane flere gange i løbet af et liv. Det stiller krav til jer som voksenundervisere. Om at udruste jeres kursister og studerende med faglig indsigt og dannelse til at klare fremtidens forandringer”. 

 

EPALE – professionel videndelingsplatform og netværkssted
På konferencen blev EPALE – Electronic Platform for Adult Learning in Europe – præsenteret dels gennem udsmykning og informationsmateriale men også gennem dagens første oplæg ved fuldmægtig Christina Birgitte Andersen og fuldmægtig Jesper Christian Pedersen fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

EPALE er et initiativ lanceret af Europa-Kommissionen under Erasmus+ og henvender sig som virtuelt vidensbibliotek, nyhedsportal og netværkssted til fagfolk inden for voksenuddannelsesområdet både nationalt og internationalt. Hensigten er, at EPALE skal være et centralt referencepunkt for voksenuddannelsesaktører og facilitere mulighed for videnudveksling og faglige fora.

Der er mere end 30.000 registrerede brugere af EPALE, som er gratis og uforpligtende at bruge, og tallet vokser kontinuerligt.

I 2017 har Styrelsen for Forskning og Uddannelse etableret en gruppe af EPALE-ambassadører. Ambassadørerne er praktikere og fagpersoner, som alle beskæftiger sig med undervisning for voksne, og som ambassadører er de med til at udbrede kendskabet til og brugen af EPALE i Danmark. Martin Elung-Jensen, forstander for Højskolen Snoghøj, fortalte om, hvordan han bruger EPALE som redskab i sin arbejdshverdag til at holde sig opdateret og finde viden, netværkskontakter samt input om de emner, som fylder meget hans hverdag, særligt undervisning af sårbare unge.

 

Disruption: Forlæns ind i fremtiden

Afdelingschef Maria Schack Vindum, Center for Arbejdsmarkedspolitik, Beskæftigelsesministeriet og afdelingschef Jesper Nielsen, Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser, Undervisningsministeriet holdt begge oplæg om disruption.

Digitalisering og ny teknologi ændrer kontinuerligt vores liv og samfund, og kendetegnende for den nye teknologi er især kort levetid og hurtig spredning. Ny avanceret teknologi skaber digitalisering og automatisering af jobfunktioner, og selvom automatiseringspotentialet er forskelligt for uddannelsesgrupper, vil alle blive berørt af den stigende automatisering, og arbejdsmarkedets behov ændres hurtigt. Dette stiller hele tiden nye krav til kompetencer og uddannelse, og unge uddannes til en ukendt fremtid. En tilpasning af arbejdsstyrken til disse udfordringer er derfor nødvendig, ligesom uddannelsessystemet må gøres mere agilt og responsivt. Dette er i høj grad en opgave, uddannelsesinstitutionerne skal være med til at løfte. Drivere for ændring af indhold i voksen- og efteruddannelse er, at alle – især virksomheder – skal være bedre til at definere og efterspørge kompetencebehov, og VEU-systemet skal være bedre til at opfange arbejdsmarkedets behov på tværs af målgrupper.

 

Nye kompetencer hele livet: Løsningsmodeller til et styrket voksen-, efter- og videreuddannelsessystem
Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse blev nedsat som led i trepartsforhandlingerne i 2016 med det formål at konkretisere hvilke udfordringer, der skulle løses for at opkvalificere de mennesker, hvis job har ændret sig eller er forsvundet i takt med arbejdsmarkedets udvikling.

I juni 2017 præsenterede ekspertgruppen sine anbefalinger til, hvordan det offentlige efteruddannelsessystem kunne blive mere enkelt og til større gavn for medarbejdere og virksomheder med en gentænkning af systemet og et bud på et fremtidigt VEU-system.

Som formand for ekspertgruppen præsenterede Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA, de 13 anbefalinger til et sammenhængende voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, som bl.a. er øget brug af realkompetencevurdering, øget fleksibilitet i digital afvikling og tilrettelæggelse, afprøvning og dokumentation af læringsudbytte i VEU og nye roller for arbejdsmarkedets parter.  

 

Paneldebat: Disruption og kompetenceudvikling

Med journalist Adam Holm som moderator deltog både Jesper Nielsen fra Undervisningsministeriet og Stina Vrang Elias fra DEA, som begge tidligere på dagen havde holdt oplæg, i en paneldebtat om disruption og kompetenceudvikling. På scenen fik de selskab af yderligere tre paneldeltagere: Camilla Wang, rektor for professionshøjskolen Absalon, Niels Gerner Henriksen, adm. direktør for VUC Storstrøm, samt John Vinsbøl, udviklings- og VEU-chef hos ZBC Selandia.

Den vanskelige vej fra generelle kompetencer til specifikke kvalifikationer blev drøftet som et samfundsansvar med en pointe om, at uddannelsesinstitutionerne skal blive endnu bedre til at samarbejde med hinanden, med virksomheder og med arbejdsmarkedets parter.
Camilla Wang påpegede, at uddannelsessystemet kan være en jungle at orientere sig i, og Stina Vrang Elias pointerede, at det er nødvendigt med responsivitet og fleksibilitet i uddannelsessystemet tilpasset til det faktum, at det enkelte menneske har mange arbejdsliv og således må gennemgå mange kompetenceløft. Efteruddannelsessystemet må derfor ikke tænkes som en spejling af det kendte formelle uddannelsessystem.

 

Integrationsgrunduddannelsen (IGU): Nyeste udvikling     
På EPALE-konferencen 2016 med titlen Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge den 8. december 2016 holdt Kasper Højvang Kyed, direktør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplæg om Integrationsgrunduddannelsen (IGU). Som opfølgning herpå var Kasper Kyed inviteret til på dette års konference at give et overblik over den nyeste udvikling.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Kasper Højvang Kyed fremlagde i sit oplæg bl.a. tallene for udviklingen i antallet af IGU-forløb, som tegner en støt opadgående kurve, ligesom han fremlagde et kort, som viser den geografiske fordeling og forskelle i antal registrerede forløb kommunerne imellem og en visualisering af branchefordelingen.

Oplægget bød desuden på flere gode eksempler med både uddannelsesudbyderen, virksomheden og kommunen som drivende part.

 

At blive på sporet: Nye perspektiver og bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for
unge voksne

De beslutningsprocesser, som ligger bag unge voksnes uddannelsesfrafald bygger på et komplekst samspil af forskellige faktorer, og frafald er en afviklingsproces. Nogle af faktorernes betydning er der en del viden om, men selve beslutningsprocessen, som leder til frafald, er der derimod manglende viden om.

I et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet er målet at udvikle forskningsbaseret viden om netop dette  samt udvikle og kvalificere praksis, som kan hjælpe til at skabe bedre indblik i samt løsninger på uddannelsesfrafald blandt unge voksne. Med større viden om den beslutningsproces, der leder til frafaldet, kan der skabes gode løsningsmodeller. Indsigt i beslutningsprocesser kan hjælpe lærere og vejledere til at interagere mere kvalificeret med elever og hjælpe dem med at blive på sporet.

Lektor Kristina Mariager-Anderson fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling ved Aarhus Universitet fremlagde med udgangspunkt i konkrete eksempler de elevtyper og udviklingsforløb, projektet fokuserer på baseret på surveys og interviews, og gjorde rede for de foreløbige resultater, som bl.a. peger på, at 50% af eleverne vakler, og at læreres og vejlederes kendskab til elevens overvejelser giver mulighed for at påvirke beslutningsproces.

 

De udsatte unge i forberedende tilbud – hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

Tænketanken DEA har i 2017 udgivet resultaterne af undersøgelser af de unge i forberedende tilbud med fokus på følgende spørgsmål: Hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

Seniorøkonom Kasper Marc Rose Nielsen fra DEA fremlagde undersøgelsens metode og resultater.

I rapporten, som undersøgelserne har mundet ud i, opregnes særlige karakteristika for udsatte unges profiler, og følgende spørgsmål søges besvaret:

  • Hvilke unge er i særlig risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet senere i livet, og hvor meget fylder denne gruppe på de forberedende tilbud?

  • Hvilken betydning har de forberedende tilbud for, om de udsatte unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse?

  • Hvor godt løfter de enkelte institutioner og skoler de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse?

  • Hvad ser ud til at virke ude på institutionerne og skolerne, og hvordan kan den gode praksis udbredes?
     

Konklusionerne er bl.a., at udsatte unge er overrepræsenteret i de forberedende tilbud og ofte benytter sig af flere tilbud. Men bestemte kombinationer af tilbud forbedrer de unges chance for at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, og institutionernes samt skolernes løfteevne er blevet undersøgt.

 

Livskompetencer og motivation for læring
Begrebet livskompetencer er bredt og dækker både over basale færdigheder (læse-, skrive- regne- og IT-færdigheder) men også over evnen til at håndtere egen livssituation, forståelse for og evne til at interagere godt med andre mennesker og til at tage del i samfundslivet.  Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder hos Dansk Folkeoplysnings Samråd, gjorde rede for begrebet, herunder samspillet med motivation for læring og hvorledes den danske folkeoplysningstradition i høj grad er med til at supplere det formelle uddannelsessystem ved netop at være bærende kraft i den enkeltes udvikling og mestring af livskompetencer.

DFS har bl.a. arbejdet med livskompetencebegrebet i to projekter støttet af EU´s uddannelsesprogram Erasmus+. I projektet Live & Learn har projektpartnerskabet produceret en række inspirationsvideoer med deltagere i voksenundervisning og voksenundervisere med henblik på at øge deltagelsen i livslang læring og voksenundervisning. Fra dette projekt viste Trine Bendix Knudsen en video med den ordblinde Søren Jensen, som først efter at være nået op i 50´erne, er begyndt at følge kurser hos Hovedstadens Ordblindeskole. Se videoen her.
Information om projektet findes her.

I projektet Life Skills for Europe arbejdes der med at udvikle tilgangen til og udbredelsen af arbejdet med livskompetencer og livslang læring bl.a. gennem konkrete værktøjer og indsamling af best practice.
Information om projektet findes her.

Balloner-min

Login (0)

Login or Sign up to join the conversation.

Want to add a resource ?

Don't hesitate to do so!
Click the link below and start posting a new resource!