Høringsmøde om niveauvurdering og indplacering
Et nyt koncept skal fremover give private uddannelser m.fl. mulighed for at få foretaget en niveauvurdering af deres læringsudbytte i forhold til Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Konceptet er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution i samarbejde med Koordinationsudvalget for Kvalifikationsrammen for Livslang Læring med repræsentanter fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og forventes klar til at modtage de første ansøgninger til sommer.
I den forbindelse inviterer vi alle med interesse for konceptet til et høringsmøde. Her vil der være en introduktion til baggrunden for konceptet samt forventninger til krav, proces og pris. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.