chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE - Electronic Platform for Adult Learning in Europe

Calendar

Bliv klar til den nye persondatalov - gratis webinar

Posted by Christina ANDERSEN 2 years 6 months ago

Wednesday 2 May 2018

Den nye EU-persondataforordning træder i kraft som dansk lov den 25. maj 2018. Forordningen får stor indflydelse på, hvordan I som forening må bruge og behandle personoplysninger. På dette webinar får du 1 times introduktion til status på forordningen og de nye regler, så I som forening kan forberede jer på, hvad I må og ikke må i forhold til at indsamle, registrere og behandle fx medlemmernes, frivilliges og brugernes navne, adresser og andre personoplysninger. Vi gennemgår også reglerne for brug af billeder på hjemmesider, sociale medier og internettet.

Persondataloven handler om, hvornår og hvordan foreninger, myndigheder og virksomheder må behandle personoplysninger – fx når I som forening registrerer medlemmer, frivilliges og brugeres navne, adresser billeder mv. på nettet, på en computer eller I har oplysningerne liggende i en mappe, papirkartotek eller lignende.

Den 25. maj 2018 træder EU’s nye persondataforordning (GDPR) i kraft. Reglerne får stor betydning for, hvordan foreninger må registrere og behandle personoplysninger og giver blandt andre de mennesker, som I registrerer oplysninger om, en øget mulighed for at få adgang til de data, I har om dem. Derudover giver de nye regler myndighederne mulighed for at uddele bøder til foreninger og andre, som ikke overholder lovgivningen.

På dette webinar får du en introduktion til status på forordningen og de nye regler, så du og din forening kan forberede jer på, hvad I må og hvad I ikke må, når I bruger og behandler personoplysninger – dvs. når foreningen indsamler, registrerer, opbevarer og videregiver persondata om fx medlemmer, frivillige og brugere.

Hvem kan deltage?

Webinaret er for bestyrelsesmedlemmer, frivillige og ansatte i små og mellemstore frivillige sociale organisationer. Du har ansvar for eller bruger og behandler persondata – eller måske rådgiver du om, hvordan andre i foreningen skal håndterer personoplysninger korrekt.

Hvad får du ud af at deltage?

Du får viden om, hvad personoplysninger omfatter samt en introduktion til persondatalovgivning. Derudover bliver du klogere på, hvad I som forening skal gøre for at overholde reglerne på området.

På webinaret får du:

  • Viden om personoplysninger og status på de nye regler om brug og behandling – herunder om samtykke, oplysningspligt og sletning af persondata
  • Viden om reglerne for, hvordan I håndterer billeder på fx hjemmeside, sociale medier og internettet
  • Gode råd, som du med det samme kan gå i gang med at bruge i din forening eller organisation

Webinaret fokuserer specifikt på brug og behandling af persondata i foreninger. Vi kommer ikke ind på virksomheders, kommuners og andre institutioners behandling af disse data.

Vi anbefaler, at du efter webinaret sætter tid af til at afprøve de værktøjer, du har lært sammen med kolleger og frivillige i din organisation. På den måde får du og din organisation et større udbytte af det, du lærer her hos os.

Se også vores tilbud: Hvad betyder den nye lov om persondata? Et seminar om foreninger og personoplysninger

Få mere viden om persondata og foreninger

En guide, der supplerer det, du lærer på kurset:

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online foredrag, hvor du møder underviser og øvrige deltagere på Internettet. Computeren er dit kursuslokale. Undervejs kan du chatte med webinarets deltagere og stille spørgsmål til underviseren. Det eneste du behøver for at være med, er en computer eller tablet med internetadgang, mikrofon og højttaler samt en stille og rolig plads.

Sådan deltager du i et webinar

Du deltager via en computer eller tablet med adgang til Internettet. Det fungerer bedst via computer med internetkabelforbindelse og et godt head-set. Omkring en uge før webinaret sender vi dig en mail med link til webinaret og information om, hvordan du får adgang.

Se evt. vores FAQ om webinarer

Praktiske oplysninger, når du skal deltage i et kursus

Læs mere om, hvordan du bliver optaget på vores kurser og webinarer, hvilke oplysninger vi skal have om dig og hvordan vi tildeler pladser.

Praktiske oplysninger om kursusdeltagelse

Underviser

 

Torsten Højmark Hansen

Torsten Højmark Hansen er konsulent, underviser og rådgiver på Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Torsten er cand. scient i idræt, sundhed og organisationspsykologi. Torsten har omfattende viden og erfaring med frivillighed - herunder motivation, rekruttering og ledelse af frivillige samt stor viden om bestyrelsesarbejde samt drift og udvikling af foreninger og frivillige organisationer - herunder jura, lovgivning og praksis på området.  

Event language(s):
Event type: 
Professional development event
Attending fee: 
No
Registration deadline: 
03/04/2018
Online event: 
Yes
Organised by: 
Center for frivilligt socialt arbejde
Organiser type: 
Other event
Target group: 
Adult learning networks & organisations
Theme addressed:
Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn Share on email