Direkt zum Inhalt
Blog
Blog

Økosamfund: Formidling af en bæredygtig hverdagspraksis

Økosamfundene lever i bæredygtighed. Derfor kan de bruges som læringsrum for dem, der interesserer sig for at omsætte verdensmålene til konkrete dagligdags handlinger.

Skrevet af journalist Lene Rimestad

I badet og ved håndvasken bruges ikke kemikalier, for et pilerensningsanlæg skal kunne håndtere spildevandet. Grønkålen fra markerne ved siden af landsbyen kan høstes, og kaniner slagtes til fællesspisningen. Affaldet sorteres i mange flere kategorier, end de fleste husstande kender til.

”Vi kalder det mikrohandlinger,” fortæller Camilla Nielsen-Englyst, der siden 2004 har boet i økosamfundet Økosamfundet Hallingelille lidt uden for Ringsted.

Hun er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Økosamfund, LØS, og bofællesskabskonsulent for Bærebo og underviser i, hvordan man skaber fællesskaber ud fra en bæredygtig tankegang. Økosamfundet Hallingelille har eksisteret i 165 år og har derfor mange års erfaring med at leve både økologisk og bæredygtigt og i overensstemmelse med FN’s verdensmål. De erfaringer vil økosamfund som Hallingelille gerne dele med andre interesserede.

”Vores force er det praktiske. Vi vågner ikke op hver morgen og tænker på CO2, men den konkrete måde, vi har indrettet os på, er befordrende for bæredygtighed,” siger Camilla Nielsen-Englyst.

Hun oplever voksende interesse for økosamfundene og deres opbygning af fællesskaber og mikrohandlingerne. Derfor har Landsforeningen for Økosamfund engageret sig i at uddanne undervisere, der kan formidle, hvordan økosamfund skabes fra ide til konkret praksis.

Camilla Nielsen-Englyst er blandt andet certificeret GAIA-træner. GAIA Education er en international NGO, der arbejder i 55 lande på seks kontinenter med at uddanne mennesker til bæredygtighed. Certificeringen klæder hende og andre ildsjæle i økosamfundene på til bedre at kunne formidle deres hverdagspraksis til andre.

De fire dimensioner

Landsforeningen af Økosamfund bruger et bæredygtighedshjul eller en mandala med fire dimensioner til at beskrive bæredygtighed.

De fire dimensioner er:

  • Social som for eksempel ”opbygge fællesskab og værdsætte mangfoldighed” og ”kommunikation, beslutningsproces og konfliktløsning”.
  • Verdensbillede eller kultur som for eksempel ”et holistisk verdensbillede”, ”at lytte til og genskabe kontakten med naturen”.
  • Økonomisk som for eksempel ”fra global økonomi til bæredygtig udvikling” og ”enkel grøn livsstil”
  • Økologisk som for eksempel ”økologisk byggeri” og ”lokal fødevareforsyning”.

De mange elementer i hjulet bruges også til at diskutere, hvad der er vigtigst, hvis man gerne vil opbygge et økosamfund. Ved hjælp af 33 økosamfundskort, som bliver lagt ud gulvet, kan kursister diskutere, hvad der betyder meget for dem, hvad der måske betyder mindre, og hvad de overser, når de taler om bæredygtighed.

”Hjulet og kortene illustrerer, at bæredygtighed er mange forskellige ting, lige som økosamfundene er meget forskellige,” fortæller Camilla Nielsen-Englyst.

Nogle økosamfund har stærke koncepter for økonomien som for eksempel Svanholm, nogle har opbygget økologisk specialviden som for eksempel Dyssekilde, mens andre fokuserer på det spirituelle.

”Det er en styrke, at vi har så stor diversitet, fordi det bliver interessant for både danske, europæiske og globale kursister at besøge vores økosamfund,” siger Camilla Nielsen-Englyst.

 

Aktiviteter

Landsforeningen af Økosamfund arrangerer løbende uddannelse af både nationale og internationale kursister, der vil vide mere om økosamfund, bæredygtighed og den helt konkrete praksis, som leves i de forskellige økosamfund i Danmark.

Ud over kurser om, hvordan man starter og vedligeholder et økosamfund, har Landsforeningen af Økosamfund blandt andet arrangeret en ”festival om bæredygtighed og modstandsdygtighed” i 2020. Den blev støttet af CISU og foregik fra midten af september til midten af oktober og i samarbejde med landsforeningens ukrainske udviklingspartner GEN Ukraine.

Festivalen havde workshops, talks og samtalesaloner leveret af lokale eksperter og pionerer og gav deltagerne praktiske redskaber til at leve mere bæredygtigt og modstandsdygtigt.

Og så har mange økosamfund et tæt samarbejde med lokalområdets foreninger, skoler og andre interesserede.

Derfor kommer der også skoleklasser og andre grupper på besøg i økolandsbyen Hallingelille.

”Økosamfundene udgør små fyrtårne i landdistrikterne. Vi kan måske samle folk her til en klimacafe i vores fælleshus og vise, hvordan vi er selvforsynende og har en bytteboks, hvor man kan bytte sig til noget i stedet for at købe nyt,” siger Camilla Nielsen-Englyst.

I økosamfundene er undervisere og kursusfaciliteterne integrerede i et praktisk og levende læringsrum.

”Økosamfundene vil gerne være læringscentre, fordi for os er det hverdagspraksis, vi gerne vil formidle, fordi vi gerne vil have flere til at gå den vej,” siger hun.

Fakta om Landsforeningen for Økosamfund

Landsforeningen for Økosamfund, LØS, samler de danske økosamfund, giver mulighed for erfaringsudveksling og arbejder politisk for at fremme økosamfundene i Danmark og inspirere det øvrige samfund til et mere bæredygtigt liv.

Foreningen har eksisteret siden 1993 og var det første nationale netværk af økosamfund i verden.

Et af foreningens formål er at et have et ”driftigt undervisernetværk”, der informerer og underviser i, hvordan man skaber og driver et økosamfund – og mange af de metoder, der anvendes i økosamfundene

Økosamfund findes i mange forskellige udgaver, så LØS’ medlemmer består af blandt andet: Bofællesskaber, kollektiver, andelsbyer, virksomheder der har med økosamfund at gøre, og privatpersoner, der har interesse for ideen om økosamfund.

Kilde: https://okosamfund.dk/

 

 



Login (0)

Want to write a blog post ?

Don't hesitate to do so! Click the link below and start posting a new article!

Neueste Diskussionen

EPALE 2021 Schwerpunktthemen. Fangen wir an!

Das vor uns liegende Jahr wird wahrscheinlich wieder sehr intensiv, und daher laden wir Sie ein, es mit Ihren Beiträgen und Ihrer Expertise zu bereichern. Beginnen Sie doch einfach, indem Sie an unserer Online-Diskussion teilnehmen. The Online-Diskussion findet am Dienstag, dem 09. März 2021 zwischen 10.00 und 16.00 Uhr statt. The schriftliche Diskussion wird mit einem vorgeschalteten Livestream eröffnet, der die Themenschwerpunkte für 2021 vorstellt. Die Hosts sind Gina Ebner und Aleksandra Kozyra von EAEA im Namen der EPALE Redaktion. 

Zusätzlich

EPALE Diskussion: Vermittlung von Grundkompetenzen

Grundkompetenzen sind transversal. Sie sind nicht nur relevant für die Bildungspolitik,  sondern auch für Beschäftigungs-, Gesundheits-, Sozial- und Umweltpolitiken. Der Aufbau schlüssiger Politikmaßnahmen, die Menschen mit Grundbildungsbedürfnissen unterstützen, ist notwenig, um die Gesellschaft resilienter und inklusiver zu gestalten. Nehmen Sie an der Online-Diskussion teil, die am 16. und 17. September jeweils zwischen 10.00 und 16.00 Uhr auf dieser Seite stattfindet. Die Diskussion wird von den EPALE Thematischen Koordinatoren für Grundkompetenzen, EBSN, moderiert. 

Zusätzlich

EPALE Diskussion: Die Zukunft der Erwachsenenbildung

Am Mittwoch, dem 8. Juli 2020, lädt EPALE von 10.00 - 16.00 Uhr zu einer Online Diskussion zur Zukunft der Erwachsenenbildung ein. Wir wollen über die Zukunft des Bildungssektors Erwachsenenbildung sowie die neuen Chancen und Herausforderungen diskutieren. Gina Ebner, EPALE-Expertin und Generalsekretärin der EAEA, moderiert die Diskussion.

Zusätzlich