chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa

 
 

Ressourcer

Konference: Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge den 8. december 2016

Sprog: DA

Indsendt af Christina ANDERSEN

Tekst af Ulla Høst

Hvordan arbejder vi bedst muligt med uddannelsesindsatser for voksne flygtninge i praksis? Hvordan vurderer vi deres medbragte uddannelser? Og hvilke baggrunde og forudsætninger har flygtningene? Disse spørgsmål blev belyst, da Styrelsen for Videregående Uddannelser inviterede til konferencen ’Uddannelsesindsatser for voksne flygtninge’, hvor cirka 150 engagerede konferencedeltagere fra hele Danmark deltog den 8. december 2016.

Konferencen henvendte sig til fagfolk inden for voksenuddannelse, voksenundervisning og læring for voksne, og dagen bød bl.a. på inspirationsoplæg og praksiseksempler, paneldebat og faglige oplæg om f.eks. vurdering af udenlandske uddannelser og Integrationsgrunduddannelsen (IGU) samt eksempler på, hvorledes der i Europa arbejdes inden for temaet om uddannelsesindsatser målrettet voksne flygtninge. Og spørge- og debatlysten var stor blandt konferencedeltagerne. 


Uddannelse hjælper integrationen på vej

Kontorchef Peter Grønnegård fra Styrelsen for Videregående Uddannelser bød forsamlingen velkommen, bl.a. med ordene:

“I Danmark har vi både en velorganiseret uddannelsessektor og en stolt tradition for folkeoplysning og livslang læring. Det skal vi trække på i integrationen af flygtninge. Regeringens målsætning er, at flere flygtninge skal i arbejde, for dét at have et job er en del af en vellykket integration. Kan I hjælpe til med det, er det en succes for alle.”
 

Efter Peter Grønnegårds åbningstale fulgte video om Khaled Ksibe, der kom til Danmark som syrisk flygtning og med stor succes underviser arabisktalende flygtninge og indvandrere i dansk via YouTube i det nyskabende initiativ ´Dansk på Arabisk med Khaled´.

De nyankomne voksne flygtninges forudsætninger og baggrunde

Hvem er de nyankomne flygtninge, og hvad ved vi om, hvilke forudsætninger og baggrunde, de har? Det gav Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp, konferencedeltagerne et indblik i.
Flygtningene kommer fra hele verden, hovedparten fra Syrien, men også fra Iran, Afghanistan, Eritrea og Irak. Knap 11.000 flygtninge fik dansk opholdstilladelse i 2015, i 2016 ender tallet formentlig omkring 7.500, og i 2017 lyder estimatet på 8.500. Tager man højde for senere familiesammenføringer, bliver det samlede antal nye borgere erfaringsmæssigt dobbelt så stort.

De færreste flygtninge har en videregående uddannelse med sig fra hjemlandet. Over 60 procent har mindre end ti års skolegang, og kun godt hver 10. flygtning har en videregående uddannelse med sig. En del er analfabeter.

“Fælles for flygtningene er, at de er rystede over den omvæltning, de har været igennem. De er ikke alle traumatiserede, men de er præget af den permanente og ekstreme usikkerhed, der er om deres fremtid. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på dem og støtte dem i starten, men de fleste vil kunne klare sig ret hurtigt ved egen hjælp,” sagde Mette Blauenfeldt, og hun fortsatte:

“Forskning viser, at modtagelsen af flygtningene har stor betydning for deres livskvalitet, heling og integration. Det er vigtigt, at de får etableret et socialt netværk og får en struktureret og meningsfuld hverdag med uddannelse eller job.”

Mette Blauenfeldt understregede, at de flygtninge, der lider af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) har brug for langt mere og specialiseret støtte, og at deres arbejdsevne er meget lille. Europæiske undersøgelser har vist, at 30-45 procent af flygtningene er påvirkede af traumatiske oplevelser, og ca. 13-25 procent lider af PTSD.

 

Folkeoplysende projekter har succes med at arbejde med indsatser målrettet flygtninge

De folkeoplysende foreninger og skoler vil deltage aktivt og positivt i integrationen af flygtninge, fortalte Per Paludan Hansen, der er formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). som sammen med en række af deres medlemsorganisationer har iværksat initiativet Folkeoplysning for Flygtninge.

“At bidrage til at modtage og integrere flygtninge er bestemt en opgave for os! De folkeoplysende organisationer har traditionelt bidraget til en stærkere sammenhængskraft i samfundet. Og ved at invitere flygtningene inden for i vores foreninger og skoler og skabe ligeværdige møder mellem danskere og flygtninge, kan vi gøre en forskel, sagde Per Paludan Hansen,

Og der er mange gode eksempler at dele ud af.


Højskoleelever har startet integrationsprojekt

Et af dem blev præsenteret af Christian Frederiksen, viceforstander på Jyderup Højskole. Jyderup Højskole har gode erfaringer med – i samarbejde med bl.a. Roskilde Kommune – at lade unge flygtninge deltage i højskoleophold sammen med danske unge som en del af den kommunale integrationsindsats.
Affødt heraf fik de danske højskoleelever ideen til at starte en socialøkonomisk virksomhed i Jyderup, kaldet Café Habibi, der nu fungerer som kulturhus. Cafeen, der er uafhængig af højskolen, samarbejder med Holbæk Kommune om at drive et beskæftigelses- og integrationsprojekt for flygtninge, som skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet via jobpraktikker. Den lokale campingplads er tilmed blevet genåbnet som en del af projektet.

“Flygtninge oplever, at Jyderup i højere grad er blevet deres by, som de føler sig mere trygge i. Og den bekymring og frygt, der var hos borgerne, da flygtningene skulle ankomme, er blevet mindre. Cafeen har givet liv i byen, og projektet kan være med til at fortælle den gode historie, at de flygtningene netop også kan være med til at skabe nye muligheder i byerne,” sagde Christian Frederiksen.


Henter værdifulde faglige input med hjem

I pauserne dagen igennem havde deltagerne travlt med at snakke og udveksle visitkort på tværs af arbejdspladser, organisationer og landsdele. Karen Bjerregaard, der er lektor i socialt arbejde ved University College Sjælland og underviser på socialrådgiveruddannelsen hentede nyttig viden og inspiration:
”En spændende dag! Jeg kan bruge de mange faglige input til min vidensopbygning inden for områderne flygtninge og migration. Samtidig er det meget interessant at høre eksempler på vellykkede integrationsprojekter, f.eks. etablering af en socialøkonomisk virksomhed i forbindelse med Jyderup Højskole. De gode eksempler deler jeg med mine studerende, som kan bruge dem i forbindelse med projektarbejde,” sagde Karen Bjerregaard.

 

EPALE – et elektronisk for fagfolk inden for voksenlæring

På konferencen blev deltagerne præsenteret for den europæiske onlineplatform EPALE (ePlatform for Adult Learning in Europe), som blev lanceret i 2015. EPALE er et digitalt mødested, som er åbent og gratis for fagpersoner inden for hele det brede felt af voksenundervisning, voksenlæring, voksenuddannelse og folkeoplysning i 33 lande i Europa.

“EPALE er et stærkt fælles referencepunkt for jer – til videndeling, sparring og netværkskontakt. Her samles alt, hvad der er værd at vide, på ét sted. Det kræver blot at I registrerer jer for at få adgang til det hele. Så kan I gå på opdagelse, søge viden og selv lægge jeres materiale ind og dele jeres erfaringer med andre. Gør det gerne, jeres europæiske kolleger vil også meget gerne lære af jer,” sagde fuldmægtig Christina Birgitte Andersen fra Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Platformen har et væld af funktioner, deriblandt et partnersøgningværktøj, som kan bruges til at skabe stærke projektpartnerskaber inden for voksenuddannelse, voksenlæring og folkeoplysning. En eventkalender med samlet oversigt over begivenheder, kurser og seminar. Et ressourcecenter med rapporter, undersøgelser og publikationer – og nyheder og blogindlæg. Diskussionsfora og en nordisk portal for voksenlæring i Norden.
Mere end 17.000 brugere i Europa har allerede taget det elektroniske mødested til sig, i Danmark er antallet af registrerede brugere foreløbig godt 300 og støt stigende.

Inden for temaet om uddannelsesindsatser målrettet voksne flygtninge pågår der en bred videndeling på platformen bl.a. i form af drøftelser om praksis på tværs af Europa, forskelligt baggrundsmateriale såsom case-studier og metodikker.

 

Få hurtig hjælp til at vurdere flygtninges uddannelser

Hvordan vurderer vi de uddannelseskvalifikationer, som flygtninge kommer med? Det kan være svært at få overblik over, hvad en flygtnings uddannelsesbevis fra hjemlandet svarer til i dansk sammenhæng. Men nye tilbud om hjælp skal lette arbejdet, fortalte Inger Bruun, chefkonsulent i Styrelsen for Videregående Uddannelser.

En hotline for integrationsansvarlige er åbnet, og her kan ansatte i kommuner og asylcentre få en hurtig vurdering af flygtninges uddannelser ved at ringe eller skrive. Hotlinen supplerer styrelsens almindelige tilbud om individuelle vurderinger af udenlandske uddannelser, som flygtninge f.eks. kan bruge som bilag til jobansøgninger.

”Vi kan vurdere, om et syrisk uddannelsesbevis svarer i niveau til en dansk uddannelse. Og beviset behøver ikke at blive oversat til dansk først, vi har folk, som læser og skriver f.eks. arabisk og farsi,” sagde Inger Bruun.

En ny informationsportal, der skal støtte integration af nyankomne flygtninge og familiesammenførte, er også en realitet, nemlig uddannelseogintegration.dk. Her er flere ministerier gået sammen om at give kommuner, asylcentre og uddannelsesinstitutioner en fælles indgang til information om afklaring og opkvalificering af flygtninge.

 

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) – en ny integrationsuddannelse på vej

Kasper Højvang Kyed, direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet, præsenterede med udgangspunkt i den aktuelle integrationsudfordring baggrunden for Integrationsgrunduddannelsen, også kaldet IGU.
IGU er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016Uddannelsen er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre arbejde og opkvalificering for de flygtninge og familiesammenførte, hvis produktivitet endnu ikke står mål med kravene på arbejdsmarkedet. Et forløb varer to år og rummer praktik på en virksomhed, som lønnes efter satserne på erhvervsgrunduddannelsen, kombineret med skoleundervisning i 20 uger.

Baggrunden for tiltaget er bl.a., at det kun 29 procent af flygtningene og  25 pct. af familiesammenførte til flygtninge (i alderen 25-64 år), der er i job tre år efter i Danmark, hvilket langt fra står mål med Regeringens målsætning på 50 procent. Det skal integrationsuddannelsen hjælpe med at rette op på.

IGU-målgruppen består af 18-39-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har opholdt sig i Danmark i mindre end fem år, og som modtager offentlige ydelser (ekskl. studerende)

"Ordningen er ved at blive implementeret, og lige nu er der etableret 90 pladser. De fleste pladser er foreløbig i Jylland, og tallet fordobles fra måned til måned. Ikke alle virksomheder er klar over mulighederne, men I kan være med til fortælle om den og hjælpe til med at skabe pladserne,” sagde Kasper Højvang Kyed.

 

SOSU som uddannelsesvej for voksne flygtninge

Social- & Sundhedsskolen i Herning har lange og gode erfaringer med at uddanne flygtninge og indvandrere, fortalte vicedirektør på skolen Mads Schmidt Haagensen.

”Succeshistorien er, at SOSU-uddannelserne allerede har uddannet mange indvandrere og flygtninge. Uddannelserne passer godt til gruppen. Kulturforståelse og kommunikation er i forvejen en del af uddannelserne, og de nye borgere giver selv udtryk for, at de har nemt ved at forstå, hvad de skal på uddannelsen. Den største udfordring er sproget. Sproget er afgørende for at lykkes,” sagde Mads Schmidt Haagensen.

Tidligere var 15 procent af  SOSU-eleverne flygtninge og indvandrere, men tallet er faldet, efter at de nye erhvervsuddannelser for voksne blev en realitet i 2015. Så der er udfordringer at tage fat på, men Mads Schmidt Haagensen er meget optimistisk i forhold til fremtiden:

”Vi har gode bud på løsninger, så vi skal nok finde vejen!,” sagde Mads Schmidt Haagensen.

 

Ny viden og gode eksempler med hjem

Klar til at tage toget tilbage til Esbjerg, konkluderede konferencedeltager Dorte Christensen, pædagogisk konsulent og dansk uddannelseskonsulent hos Jobcenter Esbjerg, at dagen havde været udbytterig.

”Det er en gave at få så mange gode og kompetente input med hjem. Jeg har fået ny viden om, hvordan vi i jobcentret kan få hjælp til hurtigere at vurdere flygtninges uddannelseskvalifikationer. Det har stor værdi i mit daglige arbejde. Jeg har ikke så mange kolleger med den samme profil som mig, så en konference som denne er en vigtig kilde til, at jeg kan få ny viden og holde mig opdateret,” sagde Dorte Christensen.

En anden deltager, Lisbeth Junker Mathiassen, var også meget tilfreds. Hun er projektleder og underviser hos Tietgen Kompetencecenter i Odense. Centret udfører kursusforløb, der med undervisning og virksomhedspraktik klæder flygtninge, indvandrere og familiesammenførte på til arbejdsmarkedet, primært på Fyn. Hun hæftede sig bl.a. ved de nye funktionaliteter i EPALE.

”I  EPALE er det f.eks. muligt at dele praksisnære eksempler om vellykkede uddannelsesindsatser for flygtninge, og det glæder jeg mig til at følge. Det er utrolig vigtigt, at vi får delt succeshistorierne, så vi kan lære af hinanden. Det motiverer mig at høre praksiseksempler fra de øvrige frontløbere, der allerede har gode resultater med uddannelsesindsatser for flygtninge – som vi også har hørt om i dag på konferencen. Nu ser jeg nye muligheder for IGU’en (integrationsuddannelsen), og det kan jeg bruge i mit arbejde, hvor jeg både skal være en god rådgiver for mine kursister og for virksomhederne,” sagde Lisbeth Junker Mathiassen.

 

Alle præsentationer fra dagen er vedhæftet.

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn