chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa

 
 

Ressourcer

Forlist, men ikke fortabt

Sprog: DA

Indsendt af Christina ANDERSEN

Hvis du som 15-årig har en psykisk lidelse, ufaglærte eller kriminelle forældre, anden etnisk baggrund, har været anbragt uden for hjemmet, bor i et område med mange ufaglærte og har gået i skole med mange ufaglærte med lav hustandsindkomst, så vil uddannelse kun få en begrænset effekt i forhold til at mindske risikoen for at havne i langvarig passiv forsørgelse senere i livet. Det viser en ny analyse fra Tænketanken DEA.

Er uddannelse nøglen til et langt og lykkeligt liv på arbejdsmarkedet? Det spørgsmål har været ivrigt diskuteret blandt politikere og fagfolk de senere år, ikke mindst i forbindelse med vedtagelsen af kontanthjælpsreformen og uddannelsespålægget, som trådte i kraft tilbage i 2014.

I en ny registerbaseret analyse sætter Tænketanken DEA fokus på godt 70.000 personer, som i perioden 2008-2014 overgik til langvarig passiv forsørgelse i over 12 måneder. Ved at følge de 70.000 personer tilbage til de er 15 år gamle og dernæst sammenligne dem med godt 560.000 ligeledes 15-årige personer, som ikke ender i langvarig passiv forsørgelse, kan analysen identificere, hvilke forhold som øger risikoen for senere i livet at stå uden for arbejdsmarkedet. 

De forhold, som har størst betydning for, om en person havner på langvarig passiv forsørgelse, er, om man har et handikap, en psykisk lidelse, ufaglærte eller kriminelle forældre, anden etnisk baggrund, har været anbragt uden for hjemmet, bor i et område med mange ufaglærte og har gået i skole med mange ufaglærte med lav hustandsindkomst.

Analysen ser også nærmere på, om uddannelse efter folkeskolen kan reducere risikoen for at ende på langvarig passiv forsørgelse. Og her gælder det, at jo flere risikofaktorer en person er udsat for, desto mindre effekt har uddannelse, hvilket også fremgår af følgende figur, hvor x-aksen er den relative risiko for langvarig passiv forsørgelse, mens y-aksen er effekten af uddannelse. Tallene med rødt er lig med antallet af personer i de forskellige risikogrupper: 

Uddannelse er ikke nødvendigvis løsningen

Stina Vrang Elias er adm. direktør i Tænketanken DEA, og selvom hun generelt mener, at uddannelse kan være et vigtigt værktøj også i beskæftigelsespolitikken, så mener hun også, at der er brug for fokus på, at uddannelse for dem med de sværeste livsforhold ikke nødvendigvis er løsningen.

”Vi kan se, at de uddannelsestilbud, som vi har i dag, har svært ved at løfte personer, som er vokset op under vanskelige betingelser, så de ikke havner på langvarig passiv forsørgelse. Det betyder ikke, at der er noget galt med uddannelsestilbuddene, men vi har brug for endnu mere debat og analyse af, hvordan tidlige indsatser kan spille bedre sammen med vores uddannelsessystem, så vi hjælper flere unge med at undgå langtidsledighed”, siger Stina Vrang Elias. 

Hun henviser til analysen, som viser, at fx stx har en positiv effekt på, om en person havner i langvarig passiv forsørgelse. Det siger ikke nødvendigvis noget om stx´s evne til at løfte unge fra vanskelige vilkår, men snarere noget om, at relativt mange stærke unge vælger stx. Til gengæld har erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne ingen eller ligefrem negativ effekt på, om en person ender uden for arbejdsmarkedet. Det skyldes ligesom ved stx i høj grad en selektionseffekt, hvilket betyder, at personer med stor risiko for at havne på langvarig passiv forsørgelse har en tendens til at vælge disse uddannelser.

Stina Vrang Elias understreger, at der ikke findes nogen nemme løsninger, og at uddannelse langt fra er den største udfordring for personer, som fx er vokset op under vanskelige vilkår. Alligevel mener hun, at vi som samfund er forpligtet til at tænke nyt.

”Når vi nu kan se, at vores traditionelle uddannelsessystem ikke slår til, når det gælder særlige grupper, så mener jeg, at vi er forpligtede til at tænke endnu mere over, om nogle mennesker har brug for noget helt andet, fx mere praktisk anlagt træning målrettet nogle helt særlige kompetencer og jobtyper. Især for at hjælpe den enkelte unge, men også for at sikre, at erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne fokuserer på dem, som de kan løfte både fagligt og personligt”, siger Stina Vrang Elias.

Ressource forfatter(e): 
Tænketanken DEA
Publikationsdato:
Mandag, 30 maj, 2016
Dokumentets sprog
Type ressource: 
Undersøgelser og rapporter
Land:
Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn