chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa

 
 

Ressourcer

Efteruddannelse styrker virksomhederne

Sprog: DA

Indsendt af Christina ANDERSEN

Voksen- og efteruddannelsestilbud gør medarbejderne mere effektive og er med til at øge kvaliteten af virksomhedernes ydelser og produkter. Men en del virksomheder vælger private kurser, og peger også på, at det er svært at få overblik over de udbudte kurser. Sådan svarer danske virksomheder i en undersøgelse fra Tænketanken DEA, som er aktuel under de verserende trepartsforhandlinger.
 

Hvordan bruger danske virksomheder tilbuddene i voksen- og efteruddannelsessystemet, og kan det betale sig at investere i efteruddannelse af medarbejdere? De spørgsmål er i høj grad aktuelle nu. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har tidligere meldt ud, at han har uddannelse som topprioritet med særligt fokus på, at de danske virksomheder har adgang til dygtige og opkvalificerede medarbejdere.
 
Og den prioritering giver mening. Ifølge en undersøgelse fra Tænketanken DEA, som bygger på svar fra godt 1.000 virksomheder i kompetencefondene under Dansk Erhverv, HK Privat og HK Handel samt PensionDanmark, oplever danske virksomheder nemlig, at de har et godt udbytte af at sende medarbejderne på efteruddannelse. Op mod halvdelen af de adspurgte virksomheder mener, at efteruddannelse styrker medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne, effektiviteten i arbejdet og kvaliteten af de ydelser og produkter, som virksomheden leverer. Omkring hver 7. virksomhed oplever et ringe udbytte.
 
Ifølge Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA, er effektive efteruddannelsestilbud afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne. Undersøgelsens resultater er derfor værd at have i baghovedet for arbejdsmarkedets parter forud for de kommende trepartsforhandlinger.
 
”Det er godt at konstatere, at mange virksomheder selv peger på, at efteruddannelse nytter. Men det kan blive bedre, og vi skal have flere med. Vi kan se, at en del virksomheder tyr til private kurser, når de skal efteruddanne arbejdsstyrken. Det er der ikke nødvendigvis noget problem i, men vi bør diskutere, om de kurser, som det offentlige udbyder er relevante nok for virksomhederne. Vi kan også se, at virksomhederne oplever problemer med at bruge systemet. Så det bør trepartsforhandlingerne også handle om,” siger Stina Vrang Elias.
 
Claus Agø Hansen, uddannelsespolitisk sekretær i HK/Privat, er på samme linje:
 
- Det er bydende nødvendigt for danske virksomheders konkurrenceevne, at de investerer mere i at opkvalificere de ansatte. For eksempel ved at tilbyde faglærte mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det er dokumenteret, at det giver bedre tal på bundlinjen i løbet af kort tid. Derfor bør der sættes turbo på en massiv uddannelsesindsats for lønmodtagerne, siger Claus Agø Hansen.
 
Han fortsætter:
 
- Mange satser overvejende på AMU, fordi det er det, de kender. Men teknologien og kompetencekravene har ændret sig. Ansatte inden for it-funktioner, produktion, laboratorier og kontor har brug for videregående uddannelse, så ”Made in Denmark” bliver ved med at være eftertragtet, siger Claus Agø Hansen.
 
I Dansk Erhverv er Louise Holm Sommer, chefkonsulent i Dansk Erhverv, enig i, at efter- og videreuddannelse er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne. Hun er derfor tilfreds med, at undersøgelsen viser, at der hos virksomhederne er et ønske om at opkvalificere medarbejderne.
 
”For Dansk Erhverv er det vigtigt, at efter- og videreuddannelsessystemet også i kraft af AMU, repræsenterer og tilbyder et udbud af uddannelsesaktiviteter, der imødekommer virksomhedernes ønsker i forhold til fleksibilitet, udbud og indhold.  Derfor hæfter vi os også ved, at undersøgelsen rent faktisk viser, at 6 ud af 10 virksomheder bruger privat arrangerede kurser. Det kunne tyde på, at AMU-udbuddet ikke altid lever op til virksomhedernes behov,” siger Louise Holm Sommer.
 
Hun tilføjer, at det derfor er væsentligt at sikre at udbuddet hele tiden opdateres til at kunne imødekomme virksomhedernes behov for at kunne tilpasse og opkvalificere medarbejdernes kompetencer i forhold til konkrete jobfunktioner.
 
Mest AMU og opkvalificering er vigtigste motivation
Det er AMU-kurser, som er mest populære blandt virksomhederne.
 
Således har 3 ud af fire virksomheder valgt at sende medarbejdere på AMU-kursus. På de næste pladser kommer kurser afholdt eksternt af private udbydere, som knap 4 ud af 10 virksomheder har benyttet, mens godt hver femte virksomhed selv har afholdt interne kurser.
 
Det er også AMU-kurserne, som bedst matcher virksomhedernes behov, bl.a. fordi over halvdelen af de adspurgte virksomheder samarbejder med en AMU-udbyder om at skræddersy kurser, som passer til virksomheden.
 
Undersøgelsen peger også på, at vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer er virksomhedernes vigtigste motivation for at sende deres medarbejdere på efteruddannelse. De næstvigtigste motivationsfaktorer er krav om certifikater, opfyldelse af ønsker fra de ansatte samt beherskelse af ny teknologi, materialer og programmer.
 
Barrierer for voksen- og efteruddannelse
Virksomhederne giver også udtryk for, at der er udfordringer med at anvende offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud. Her peger hele to tredjedele peger på, at det enten er vanskeligt at få et overblik over de udbudte kurser, at man ikke har kendskab til udbudte kurser eller at systemet er vanskeligt at bruge. Herudover peger knap hver tredje af de adspurgte på, at det er svært at undvære medarbejderne på grund af arbejdspres, manglende afløsere mv.
 
Mange har ikke en politik for kompetenceudvikling
Undersøgelsen spørger også ind til virksomhedernes politik for kompetenceudvikling, det vil bl.a. sige, hvordan der ude i virksomhederne arbejdes med at overføre viden fra kurser til en ny og mere effektiv praksis. Her svarer over halvdelen af virksomhederne, at de ikke har en sådan politik. Samtidig er der klart flere virksomheder, der oplever et større udbytte af efteruddannelse, når de har jævnlige samtaler med medarbejderne om uddannelse.
 
Sådan svarer danske virksomheder i kompetencefonde under Dansk Erhverv, HK Privat og HK Handel samt PensionDanmark:

  • 58 procent af virksomhederne har haft en ufaglært medarbejder på VEU-kurser i løbet af de sidste tre år. For de faglærte er det samme tal 70 procent. 16 procent af virksomhederne har hverken haft faglærte eller ufaglærte på VEU-kurser i løbet af de sidste tre år.
  • 76 procent, at de har sendt medarbejdere på AMU-kurser i løbet af de sidste tre år. 37 procent, at de har sendt medarbejdere på kurser afholdt eksternt af private aktører. 22 procent, at de har sendt medarbejdere på virksomhedsinterne kurser afholdt af private aktører. 10 procent, at de har sendt medarbejdere på offentlige virksomhedstilrettelagte kurser. Og 10 procent, at de har sendt deres medarbejdere på diplom-/masteruddannelser eller moduler.
  • Den relativt store anvendelse af AMU-kurser betyder også, at 68 procent svarer, at de primært anvender offentlige VEU-udbydere. 13 procent anvender primært private VEU-udbydere.
  • 30 procent, at det er svært at undvære medarbejdere pga. arbejdspres, manglende afløsere mv. 25 procent svarer, at det er vanskeligt at få et overblik over de udbudte kurser. 21 procent, at de ikke har kendskab til kurser, mens ligeledes 21 procent mener, at systemet er vanskeligt at bruge.
  • 63 procent, at vedligeholdelse af medarbejdernes kvalifikationer er formålet med at sende medarbejdere på efteruddannelse
  • 46 procent mener, at efteruddannelse i meget høj grad eller høj grad styrker medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. 43 procent mener, at efteruddannelse i meget høj grad eller høj grad øger effektiviteten i arbejdet, mens 51 procent mener, at efteruddannelse i meget høj grad eller høj grad øger kvaliteten af ydelser/produkter.
  • 15 procent mener, at efteruddannelse i mindre grad eller slet ikke styrker medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. 16 procent mener, at efteruddannelse i mindre grad eller slet ikke øger effektiviteten i arbejdet. 13 procent mener, at efteruddannelse i mindre grad eller slet ikke øger kvaliteten af ydelser/produkter.
  • 54 procent, at de ikke har en politik for kompetenceudvikling, mens 35 procent enten har en nedskrevet politik eller ikke-nedskrevne retningslinjer.
  • 49 procent, at der enten i meget høj grad eller høj grad er en stærk sammenhæng mellem efteruddannelse og opgaveløsningen på jobbet. 19 procent, at der i mindre grad eller slet ikke er en sammenhæng.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen består både af en kvantitativ virksomhedssurvey blandt 1.028 virksomheder fra 2014 samt casestudier af 15 virksomheder. Virksomhederne, som indgår i undersøgelsen, har alle indbetalt til kompetencefondene i Dansk Erhverv, HK og PensionDanmark til voksen- og efteruddannelse af deres ufaglærte eller faglærte medarbejdere.

 

Kilde: www.dea.nu

http://www.dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/efteruddannelse-styrker-virksomhederne

Ressource forfatter(e): 
Rapporten er udarbejdet af DAMVAD for Tænketanken DEA
Publikationsdato:
Fredag, 11 juli, 2014
Dokumentets sprog
Type ressource: 
Undersøgelser og rapporter
Land:
Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn