Gå til hovedindhold
News
Nyheder

Over 33 millioner euro kan nu søges til international mobilitet og uddannelsessamarbejde

Europa-Kommissionen har lanceret den nye programperiode for Erasmus + 2021-2027, som er EU’s program for uddannelse, ungdomsområdet og idræt.

Med et samlet budget på 26,2 mia. euro for perioden 2021-2027 (mod 14,7 mia. euro i perioden 2014-2020) vil det nye program finansiere international mobilitet og tværnationale samarbejdsprojekter for omkring 10 millioner europæere, og det bliver gjort med en ambition om at skabe et mere inkluderende, mere digitalt og et grønnere Europa.

Lanceringen af det nye program har netop banet vejen for de første indkaldelser af ansøgninger under det nye Erasmus +. Alene i 2021 er der i dansk sammenhæng afsat 33,9 millioner euro til institutioner og organisationer, der ønsker at søge midler til internationalt uddannelsessamarbejde.

Hvem kan søge?

Alle offentlige eller private organisationer og institutioner, der er aktive inden for uddannelse, ungdomsområdet og idræt vil kunne ansøge om finansiering ved hjælp af Erasmus+. Enkeltpersoner kan ikke ansøge direkte om tilskud.

Der vil løbende komme opslag på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om indkaldelse af ansøgninger til de enkelte aktiviteter – både de der kan søges via Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og de som søges direkte hos Europa-Kommissionen.

Bemærk, at der er varierende ansøgningsfrister for de enkelte aktiviteter. Ansøgningsprocessen foregår gennem et online-ansøgningssystem. 

Hvilke muligheder giver Erasmus+?

Det nye Erasmus+-program giver blandt andet mulighed for studieperioder i udlandet, praktik- og skoleophold samt efteruddannelse af personale inden for hele uddannelses- og ungdomsområdet. Det er åbent for fx skoleelever, studerende fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, voksne kursister, ungdomsudvekslinger og ungdomsarbejdere.

Ud over mobilitet, der udgør 70% af budgettet, investerer det nye Erasmus + også i tværnationale samarbejdsprojekter. Det kan fx være mellem videregående uddannelsesinstitutioner, skoler, voksenuddannelsescentre, ungdoms- og idrætsorganisationer, udbydere af erhvervsuddannelse og andre aktører på området for læring og uddannelse.

Login (0)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.

Har du lyst til at skrive en artikel?

Tøv ikke!

Klik på linket nedenfor og begynd at skrive artiklen!

Seneste diskussioner

EPALEs tematiske fokusområder for 2021. Sæt i gang!

Vi inviterer dig til at berige det, der forventes at blive et intenst kommende år med dine bidrag og ekspertise! Lad os starte med at deltage i denne online diskussion. Online diskussionen kører tirsdag den 9. marts 2021 fra klokken 10 til 16. Den skrevne diskussion bliver introduceret via livestream, med en introduktion til de tematiske fokusområder for 2021, og værten vil være Gina Ebner og Aleksandra Kozyra fra EAEA på vegne af EPALEs redaktion.

Mere