Gå til hovedindhold
News
Nyheder

Videncenter for Folkeoplysning lancerer netværksforum for folkeoplysningens aktører

Videncenter for Folkeoplysning lancerer nu et netværksforum, hvor folkeoplysningens aktører kan få adgang til ny viden, sparring og erfaringsudveksling.

I 2019 går Videncenter for Folkeoplysning i luften med sit netværksforum for den brede folkeoplysende sektor.

Formålet med Vifo Forum er at styrke netværksdannelse, formidling af viden og erfaringsudveksling på tværs af de mange aktører i den brede folkeoplysende sektor.

Medlemmer af Vifo Forum vil få adgang til en række netværksaktiviteter, temagruppemøder, seminarer og særarrangementer, hvor centrale aktører inden for den folkeoplysende sektor vil bidrage med oplæg, ligesom innovatører, entreprenører og vidensholdere fra andre brancher vil bidrage med nye perspektiver og ny inspiration.

Frem mod den 1. november kan du tilmelde dig forummet til rabatpris og samtidig få adgang til årets sidste møde i Idan Forum – Idrættens Analyseinstituts udviklingsforum for den brede idrætssektor.

Pris for et års medlemsskab fra 1. januar 2019-31. december 2019:

Ved tilmelding t.o.m. den 31. oktober 2018: 6.000,00 kr. (4.800,00 kr. ekskl. moms)Ved tilmelding fra den 1. november 2018 eller derefter: 7.500,00 kr. (5.600,00 kr. ekskl. moms)

Læs mere om Vifo Forum samt tilmelding

Første møde ser nærmere på mændene i folkeoplysningenPlanlægningen af det første møde i Vifo Forum er allerede i gang, og temaet for mødet bliver mænd i folkeoplysningen.

I aftenskolerne er 3/4 af deltagerne kvinder. Hvor er mændene i folkeoplysningen? Hvad laver de? Og hvordan får vi flere med? På temagruppemødet kan du høre om andres erfaringer og dele dine egne.

Programmet ser blandt andet nærmere på de gastronomiske fag i aftenskolerne, som er et af de få ’mandefag’, hvor der er flere mænd end kvinder. Hvad gør aftenskolerne for mændene, og er der nogle nye aktører på området, som kan noget særligt med målgruppen?

Første temagruppemøde finder sted den 24. januar 2019. Nærmere information om program, tid og sted følger. På første møde får deltagerne endvidere mulighed for selv at byde ind på emner, der skal tages op på fremtidige netværksmøder.

Læs mere om Vifo Forum samt tilmelding på www.vifo.dk/vifoforum 

Login (0)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.

Har du lyst til at skrive en artikel?

Tøv ikke!

Klik på linket nedenfor og begynd at skrive artiklen!

Seneste diskussioner

EPALEs tematiske fokusområder for 2021. Sæt i gang!

Vi inviterer dig til at berige det, der forventes at blive et intenst kommende år med dine bidrag og ekspertise! Lad os starte med at deltage i denne online diskussion. Online diskussionen kører tirsdag den 9. marts 2021 fra klokken 10 til 16. Den skrevne diskussion bliver introduceret via livestream, med en introduktion til de tematiske fokusområder for 2021, og værten vil være Gina Ebner og Aleksandra Kozyra fra EAEA på vegne af EPALEs redaktion.

Mere