chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa

 
 

Nyhedsoversigt

Uddannelse er nøglen til integration af flygtninge i Europa

17/12/2015
Sprog: DA
Document available also in: EN

I Europa vil året 2015 blive husket som “flygtningekrisen”-året. I hundredtusindvis af flygtninge har krydset forræderiske farvande og grænser for at flygte fra krig og forfølgelse i Syrien, det øvrige Mellemøsten og Afrika for at søge beskyttelse i EU. Transit- og bestemmelseslande har kæmpet med at styre flygtningestrømmen og registrere og finde husly til de nyankomne. Samtidig drøfter EU, hvordan man bedst kan håndtere årsagerne til fordrivelsen mens støtten øges til Tyrkiet, Jordan og Libanon, som huser broderparten af de syriske flygtninge. Midt i al den hektiske aktivitet har landene, bortset fra Tyskland, stort set ikke haft en grundig drøftelse af det næste trin: Hvordan man får integreret flygtningene i modtagerlandene hinsides de indledende humanitære tiltag i form af husly og mad.

En vellykket integration bør være baseret på oplysninger om flygtningenes profil såsom alder, køn, uddannelse, kvalifikationer og erhvervsmæssig baggrund. Mens der stadig kun foreligger få systematiske data, viser materiale fra FN, at mere end halvdelen af alle syriske flygtninge er under 18 år. En så stor andel af børn og unge rummer et stort potentiale: Hvis modtagerlandene sikrer hurtig adgang til uddannelse og undervisning af høj kvalitet, kan de udstyre denne unge men underprivilegerede generation af flygtninge med værktøjer til succes—enten i deres modtagerland eller i hjemlandet, hvis de vender tilbage igen.  Uddannelse er også et centralt redskab til at formidle modtagerlandets værdier og orientere om livet som samfundsborger. Det er indlysende, at: Uddannelse og undervisning vil stå centralt i bestræbelserne for vellykket integrationen.

Det er her problemet viser sig.  Uddannelsessystemerne i Europa kommer ofte til kort, når det drejer sig om at skabe muligheder for dårligt stillede elever. Data fra evalueringsprogrammet Program for International Student Assessment (PISA), der foretager evalueringer af kompetencer i  matematik, læsning og naturfag blandt 15-årige elever i mere end 60 lande verden over hvert tredje år, belyser uddannelsessystemernes grad af inklusion. Eksempelvis fremgik det af den seneste PISA-undersøgelse fra 2012, at forskellen i læse- og matematikkundskaber mellem eleverne fra den rigeste og den fattigste socioøkonomiske kvintil i en stor del af EU svarede til mellem to og tre års  skolegang — i 15-års-alderen. I Belgien, Ungarn, Bulgarien, Frankrig og Slovakiet er der tale om tre år eller mere. I kontrast hertil er kløften i Finland og Estland—hvor de 15-årige i gennemsnit opnår nogle af de højeste scores ved PISA-testene i matematik og læsning i hele EU—på under 2 år (se fig. 1).

En af grundene til denne kløft er, at skolerne i lande med store forskelle på præstationerne såsom Ungarn eller Slovakiet oftere er segmenterede i henseende til socio-økonomisk baggrund. Fattige elever går i altovervejende grad på skoler med mange andre underprivilegerede elever, mens de privilegerede holder sig for sig selv. Somme tider manifesterer opdelingen sig på baggrund af typen af skole: I Bulgarien, Slovakiet og Ungarn er der en tendens til, at elever fra ugunstigt stillede miljøer er overrepræsenteret på erhvervsskolerne, hvor skolegangens kvalitet synes at være dårligere, ligesom deres præstationer i læsning og matematik som følge heraf bliver dårligere. Indvandrerbørn havner i mange europæiske lande ofte på skoler, hvor de er sammen med andre elever fra ugunstigt stillede miljøer, ligesom der, selv når der tages højde for socioøkonomisk status og deres PISA-score, er større sandsynlighed for, at de snarere end elever, der ikke er børn af indvandrere, søger erhvervsuddannelserne. 

At lukke uddannelseskløften for flygtningebørn

Hvordan gør vi så uddannelse i EU-landene til en succesoplevelse for elever med flygtningebaggrund? Til at begynde med har flygtningebørn og unge flygtninge behov for målrettet støtte, så snart de kommer ind i skolesystemet, såsom intensive sprogkurser og generel introduktion, således, at de så hurtigt som muligt kan komme til at gå i almindelige klasser. Nogle kan komme med krigstraumer, hvilket lægger op til, at skolerne bliver nødt til at tilbyde psykologhjælp. Men derudover vil flygtningene kunne drage fordel af tiltag, som gør uddannelsessystemerne mere inkluderende. Hertil hører, at man skal sikre sig, at eleverne ikke på baggrund af et socioøkonomiske grundlag sendes til bestemte typer skoler, at man fremmer programmer til udvikling og uddannelse af små børn, at man inddrager forældrene i undervisningen samt at man tilbyder programmer med specialundervisning og udstyrer lærerne med værktøjer, der kan fungere som støtte til eleverne indenfor mange forskellige problemområder. Det er vigtigt, at eleverne føler sig velkomne i skolen. I dag er det ikke tilfældet overalt i Europa: Mens mere end 80 procent af eleverne fra den første indvandrergeneration i Spanien, Finland eller Holland erklærede, at de følte et tilhørsforhold til skolen, var tallet for Frankrigs vedkommende mindre end 50 procent og kun 60 procent i Belgien.

Det er usandsynligt, at den syriske flygtningekrise er en engangsforestilling. I betragtning af spændingerne i Europas nærmeste nabolande kan flygtningestrømmen til EU meget vel blive den “nye normal” i de kommende år. Situationen kan dog også blive en chance for et aldrende Europa, så det er på høje tid at forberede sig på den “nye normal”. At gøre Europas skoler mere inkluderende, er en god begyndelse.

Artiklen er skrevet af The World Bank

 

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn