Gå til hovedindhold
News
Nyheder

Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysning

Hvordan inkluderer man flygtninge og indvandrere i de mange gode tilbud, som findes i dansk folkeoplysning? Opdager flygtningene og indvandrerne overhovedet kurserne i aftenskolekataloget? Hvad med sproget og de uskrevne regler?

Dette er bare nogle af de spørgsmål, som folkeoplysende skoler og foreninger kan stille sig selv, når de forsøger at nå ud til målgruppen af nytilkomne borgere. Heldigvis er der hjælp at hente i rapporten "Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysning", som Dansk Folkeoplysnings Samråd netop har udgivet. Rapporten identificerer barrierer for inklusion i folkeoplysning og giver konkrete bud på, hvad der virker i praksis.

Den vigtigste enkelterfaring er ifølge udviklingskonsulent, Celia Skaarup, der har ledet arbejdet med undersøgelsen, behovet for en ”interkulturel formidler”: ”En kommunal integrationsmedarbejder, som vi talte med, definerede det som en person, som kan håndtere flere kulturer, kender de uformelle spilleregler og kan navigere i et interkulturelt rum.” Den interkulturelle formidler skal bevidstgøre både danskere og nytilkomne om disse forskelle: ”Det handler ikke bare om at assimilere de fremmed til danske vaner, men også at få danskere til at frigøre sig lidt fra disse vaner,” understreger hun. Celia Skaarup forklarer, at der er uendelig mange måder, danskere og nytilkomne kan misforstå hinanden på.: ”Vi kalder det de usynlige koder,” sig hun og nævner dansk tidsopfattelse som et eksempel: ”I Danmark forventer læreren, at man møder op til tiden – eller fem minutter før. Det opfatter mange flygtninge og indvandrere simpelthen ikke som noget vigtigt,” fortæller hun.

Rapporten munder ud i 15 gode råd, der er tænkt som et lettilgængeligt værktøj for folkeoplysere, der arbejder med flygtninge og indvandrere, eller som planlægger at komme i gang. Rådene kan dog også bruges af alle andre, der arbejder med målgruppen flygtninge og indvandrere.

De 15 gode råd (html)

Rapporten ”Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysning”  (pdf)

 

Login (1)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.

Har du lyst til at skrive en artikel?

Tøv ikke!

Klik på linket nedenfor og begynd at skrive artiklen!

Seneste diskussioner

EPALEs tematiske fokusområder for 2021. Sæt i gang!

Vi inviterer dig til at berige det, der forventes at blive et intenst kommende år med dine bidrag og ekspertise! Lad os starte med at deltage i denne online diskussion. Online diskussionen kører tirsdag den 9. marts 2021 fra klokken 10 til 16. Den skrevne diskussion bliver introduceret via livestream, med en introduktion til de tematiske fokusområder for 2021, og værten vil være Gina Ebner og Aleksandra Kozyra fra EAEA på vegne af EPALEs redaktion.

Mere