Udgivet af NVL (Nordisk Netværk for Voksnes Læring)

Data fra PIAAC-undersøgelserne giver rig information om voksnes færdigheder inden for læsning, skrivning, regning og problemløsning, og om hvordan voksne bruger deres færdigheder i hjemmet og på arbejdspladsen.

Data fra PIAAC-undersøgelserne giver rig information om voksnes færdigheder i læsning, skrivning, regning og problemløsning, og hvordan voksne bruger deres færdigheder i hjemmet og på arbejdspladsen. PIAAC omfatter også forskellige baggrundsvariable som køn, beskæftigelsesstatus og uddannelsesniveau (se OECD for en beskrivelse af PIAAC-dataene). Cyklus 2 indeholder også data om personlighedstræk.

Data fra Danmark, Norge og Sverige kan kombineres med data fra administrative registre og andre datakilder, hvilket giver unikke muligheder for forskere. For eksempel gør kombinationen af PIAAC-data med andre datakilder det muligt at lave longitudinelle opfølgningsstudier og analysere, hvordan færdigheder påvirker arbejdsmarkedsresultater og andre resultater flere år efter, at PIAAC-undersøgelsen blev gennemført.

Denne artikel viser nogle eksempler på forskning og analyser, der kombinerer PIAAC-data fra cyklus 1 med andre data, og som undersøger unge voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet, lavtuddannedes beskæftigelse og ændringer i færdighedsniveauer over tid.

Data fra PIAAC-cyklus 2, som vil være tilgængelig i begyndelsen af 2025, kan også kombineres med data fra administrative registre og andre datakilder. Læs mere om adgang til PIAAC-data her.

Er færdigheder relateret til unge voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Der er stor opmærksomhed på andelen af unge voksne, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET). Unge, der er NEET, kan risikere at blive ekskluderet, og at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet og fra uddannelse som ung voksen kan også have konsekvenser for fremtidige livsmuligheder.

Et norsk studie undersøgte forholdet mellem færdigheder og NEET-status i 2013, to år efter dataindsamlingen i cyklus 1. Undersøgelsen omfatter voksenfærdigheder som målt i PIAAC og karaktergennemsnittet, et mål for færdigheder opnået ved afslutningen af grundskolen. Voksenfærdigheder er stærkt korreleret med færdigheder, der er erhvervet tidligt i livet. Selvom PIAAC-færdigheder måles tættere på NEET-status, viser undersøgelsen, at tidlige færdigheder målt ved karaktergennemsnittet beskytter mere mod udelukkelse fra beskæftigelse og uddannelse i 2013.

Data fra PIAAC-cyklus 1 er kombineret med registeroplysninger om deltagelse i uddannelse og beskæftigelse på forskellige målepunkter i 2011 og 2013. Som et mål for færdigheder opnået tidligt i livet bruger undersøgelsen karaktergennemsnittet fra grundskolen. For at undersøge forholdet mellem færdigheder og NEET-status bruger undersøgelsen lineære sandsynlighedsmodeller.

For mere information, se Barth et al. 2019.

Gør bedre færdighedsniveauer og brug af færdigheder en forskel for lavtuddannedes beskæftigelse?

Beskæftigelsesfrekvensen blandt lavtuddannede er faldet i Danmark i løbet af de seneste år. For at skabe et bedre vidensgrundlag for initiativer, der kan forbedre beskæftigelsessituationen for lavtuddannede, har en dansk undersøgelse fokuseret på arbejdsløse arbejdstagere med lave færdigheder gennem følgende forskningsspørgsmål: Forudsiger grundlæggende færdigheder og brugen af disse færdigheder denne gruppes beskæftigelsessituation?

Analysen tyder på, at det faktisk er tilfældet: På trods af mere end 500 forklarende variabler finder undersøgelsen, at brugen af IT-færdigheder uden for arbejdet er blandt de mest forudsigelige faktorer for antallet af arbejdstimer i perioden 2012-2019. Det vil sige, at jo mere disse arbejdstagere brugte it-færdigheder uden for arbejdet i 2011/12, jo større er deres sandsynlighed for at arbejde mange timer i perioden 2012-2019. Dette er illustreret i figur 1, der viser de mest prædiktive faktorer. Vigtige faktorer i forbindelse med brug af IT-færdigheder er »deltage i realtidsdiskussioner på internettet mindst en gang om måneden«, »brug af IT-færdigheder i hverdagen« (diskret variabel) og »gennemføre transaktioner på internettet mindst en gang om måneden«. Andre vigtige faktorer er f.eks. timelønnen i det tidligere job, som påvirker denne sandsynlighed positivt, mens det at være 55-59 år, når man deltager i PIAAC, påvirker den negativt.

Figur 1. De mest forudsigelige faktorer for antallet af arbejdstimer i perioden 2012-2019 for 30-59-årige, arbejdsløse, lavtuddannede arbejdstagere i 2011/2012.

Analysen er baseret på danske PIAAC-data fra cyklus 1 kombineret med registeroplysninger. Den afhængige variabel er antal arbejdstimer baseret på registeroplysninger for perioden 2012-2019. Kontrolvariablerne består af både undersøgelsesoplysninger fra PIAAC-cyklus 1 og registeroplysninger fra perioden 2008-2011 om køn, alder, oprindelsesland, familie, samboende, bopæl, uddannelsesniveau og -længde, erfaring, arbejdsmarkedstilknytning, timeløn, erhverv, branche og offentlig forsørgelse.

Udgangspunktet for analysen er en stikprøve af lavtuddannede, arbejdsløse arbejdere fra PIAAC-cyklus 1, der kun består af 134 observationer. Ved hjælp af en økonometrisk tilgang kaldet LASSO (Least Absolute Shrinkage and Selection Operator), som er en maskinlæringstilgang, er det muligt at vælge de mest forudsigelige faktorer i en model med en lille stikprøve og en enorm mængde forklarende variabler.

For mere information om denne analyse, se Rotger, Larsen & Jeppesen (2022).

Ændrer færdighedsniveauet sig?

Som det fremgår af de tidligere beskrevne undersøgelser, er grundlæggende færdigheder ofte en forudsætning for eller fremmer deltagelse i uddannelse og arbejdsliv. Men hvordan har niveauet af basale færdigheder i den voksne befolkning udviklet sig siden 2011/12, hvor PIAAC-cyklus 1 blev gennemført? Dette spørgsmål er i fokus i en dansk undersøgelse, der bruger data fra PIAAC-cyklus 1 og en ny dansk 'Basic Skills Survey' (BSS), der blev gennemført i 2020/21.

Sammenligningen af resultaterne fra PIAAC og BSS viser betydelige forbedringer i voksnes grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning i Danmark fra 2011/12 til 2020/21. Læse- og regnefærdighederne måles på en skala fra 0-500. Analyser tyder på, at den gennemsnitlige score i læsefærdigheder steg med 12 point, mens den gennemsnitlige score i regnefærdigheder steg med 14 point (se figur 2). Omkring 40 % af stigningen i gennemsnitsscoren er relateret til en stigning i befolkningens uddannelsesniveau. Stigningen kan dog være overvurderet, blandt andet på grund af en lav svarprocent i BSS.

Færdighedsniveauet steg for næsten alle undergrupper med hensyn til køn, alder, uddannelsesniveau, modersmål, sundhedstilstand og arbejdsmarkedsstatus. Undtagelserne er personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau, personer med dårligt helbred og selvstændige erhvervsdrivende. Resultaterne indikerer således en stigende ulighed i grundlæggende færdigheder fra 2011/12 til 2020/21, f.eks. med hensyn til uddannelsesniveau.

Figur 2. Gennemsnitlige færdigheder i Danmark i 2011/2012 og 2020/2021.

BSS-dataene stammer fra en lille dansk undersøgelse, der blev udført under ansvar af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).  VIVE fik tilladelse fra OECD til at bruge de computerbaserede fortrolige læse-, skrive- og regneopgaver fra PIAAC Cycle 1 i BSS. Ud over færdighedsvurderinger indeholder BSS også et lille baggrundsspørgeskema. For mere information om denne analyse, se Larsen, Jakobsen & Rosdahl (2022).

Referencer

Barth, E., Keute, A. L., Schøne, P., von Simson, K., & Steffensen, K. (2021). NEET status and early versus later skills among young adults: Evidence from linked register-PIAAC data. Scandinavian Journal of Educational Research, 65(1), 140-152.

Larsen, M., Jakobsen, V. & Rosdahl, A. (2022): Voksnes basale færdigheder: Udvikling i læse- og regnefærdigheder de seneste 10 år. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/da/udgivelser/voksnes-basale-faerdigheder-17906/

Rotger, G.P., Jeppesen, T. & Larsen, M. (2022): Basale færdigheders betydning for beskæftigelse. Evidens for personer med grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Det Nationale  Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/da/udgivelser/basale-faerdigheders-betydning-for-beskaeftigelse-17357